Regeringens grønne byudspil er godt og skidt i en grøn indpakning

Af Henrik Gudmundsson og Susanne Krawack, seniorkonsulenter i CONCITO

Det er nærmest ironisk, at regeringen lancerer sine udspil om byer og lokalsamfund under overskriften 'tættere på' samtidig med, at man promoverer politik for infrastruktur og transport, der vil eskalere mobiliteten og tendensen til, at alt kan nås med bil og flytter længere bort. Hvad nytter det at ville placere arbejdspladser, uddannelse og service 'tættere på', når man samtidig gør det billigere at køre i bil (qua de mange elbiler) og hurtigere at komme frem i dem (qua de mange vejprojekter)?

Gode takter om grønne byer
Det tværministerielle udspil 'Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling' har dog mange gode takter. Alene det at der sættes en dagsorden på tværs af regeringens ministerier om at udvikle byer i en bæredygtig retning er positivt. Blot kan det undre, at Klimaministeriet ikke deltager i ambitionen.

Ikke desto mindre bifalder CONCITO, at der nu kommer yderligere fokus på systemiske klimahensyn i byudviklingen via ændringer i planloven. Det gælder både det, at regeringen lægger op til at ændre lovens formålsparagraf, så klima kommer med ind, og de mere konkrete forslag i udspillet, der vil fremme ladestandere til elbiler, naturkvalitet og biodiversitet i byudviklingen. Den langsigtede effekt af at tænke klimahensynet aktivt ind i byudviklingen er væsentlig, for her sætter man jo rammerne for bylivet i de næste mange årtier.

Nyt mandat til kommunerne
Kommunernes muligheder for at fremme mindre forurenende og CO2-udledende køretøjer i særlige områder har længe været utilstrækkelige, og det bliver spændende at se, hvordan kommunernes bedre muligheder for at skabe emissionsfri og miljøvenlige zoner vil blive gennemført, og hvor vide rammer kommunerne faktisk får. Det er klogt at give kommunerne flere muligheder for at gennemføre sammenhængende udvikling, der passer til den specifikke by.

Men udspillet mangler dog så mange detaljer om hvor, hvornår og hvordan forslaget skal udmøntes, at man bliver bekymret for, om det kan trække for længe ud.

Lynetteholmen i grøn indpakning
I den grønne indpakning er der imidlertid også lagt tre massive problematiske projekter i Hovedstaden, der isoleret set næppe er bæredygtige. Det gælder Lynetteholmen, Holmene og udvidelsen af Kastrup Lufthavn. Det er tre projekter, der hver især vil belaste klimaet både i hele anlægsfasen og i større eller mindre grad, når de udnyttes over de næste mange årtier helt afhængigt af, hvordan projekterne planlægges og implementeres.

Det er positivt, at regeringen i udspillet fastslår, at planlægningen skal gennemføres bæredygtigt og i dialog med borgerne. Men det er vel ikke lige det, der faktisk sker? Ved Lynetteholmen, som er i gang med VVM-fasen, har man valgt at opdele projektet i skiver, så man ikke kan tage samlet stilling til det hele. Den kan både blive anlagt bæredygtigt, men det kan også blive et stort nyt bidrag til Københavns CO2-udledninger. Lynetteholm kan slet ikke vurderes uden at se på infrastrukturen, der skal forbinde øen til byen. Det er f.eks. helt afgørende, om Lynetteholmen primært knyttes til byen med kollektiv trafik og cykel – eller om man bruger anledningen til at bygge nye vejanlæg, som vi ved vil øge CO2 belastningen i København.

CONCITO mener, at der bør fremlægges en samlet vurdering af projektets klimapåvirkning, så man kan få en seriøs debat om, hvordan det skal udformes, og hvordan det kommer til at spille samen med Københavns ambition om at være den første klimaneutrale hovedstad i verden.

Klimaudfordring på Holmene og i lufthavnen
Holmene ud for Hvidovre er knapt så langt i planlægningen. Men også her er det vigtigt at få en seriøs vurdering af klima og miljøbelastningen ved anlæg og den videre anvendelse af området. Hvorfor skal der lægges arbejdspladser ude i vandet, hvor tilgængeligheden fra hele regionen pr. definition er lav? Selvom det måske er billigt at lave nye øer, skal det ikke være afgørende for lokalisering af erhvervsområder i hovedstaden.

Lufthavnens udvidelse har af gode grunde været sat på pause. Skal udbygningsplanerne genoplives, er det vigtigt at indtænke den nye klimavirkelighed. Projektet kan føre til forbedringer for det lokale miljø men må også bidrage til den grønne omstilling af luftfart og transport, hvis den skal gennemføres. Nye mindre klimabelastende flybrændstoffer må være til stede, før udvidelse af luftfarten er forsvarlig. Og hvorfor ikke gøre lufthavnen til centrum for virtuelle rejser og konferencer i større skala, end dem vi kan opleve hjemme foran den lille skærm?

Samlet set er der mange gode tanker i udspillene, selv om de virker lidt spredte. Mange kommuner er allerede godt i gang med at udforme klimaplaner i regi af DK2020 projektet, og udspillet om grønne byer kan givetvis bruges som løftestang til dette arbejde. Og i sidste ende afhænger det hele af, hvordan byerne vælger at udmønte de forskellige elementer – ikke mindst hvis ’grønne byer’ bliver et emne for det kommende kommunalvalg.