Ryk sammen i den grønne blok

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

Da regeringen trådte til i juni 2015, var det på et bagtæppe af brede forlig på energi- og klimaområdet gennem de sidste årtier. Klima- og energipolitikken har i mange år været gennemført af en grøn blok af partier på tværs af de normale fløje i dansk politik, hvilket har givet en høj grad af stabilitet og troværdighed i forhold til investorer og befolkning. Denne brede grønne blok af partier reflekterer ganske pænt den brede støtte, der er til den grønne omstilling i den danske befolkning.

CONCITOs klimabarometer fra november 2015 viser bred folkelig opbakning til den grønne omstilling. 60 pct. af danskerne er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. Derudover erklærer 64 pct. sig helt eller delvist enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt. 

Men det seneste års tid har sammenholdet i den grønne blok knaget alvorligt i fugerne, og der er blevet skabt usikkerhed om retningen og ambitionen i den danske klima- og energipolitik. Regeringen skal dog roses for at have bidraget til, at der globalt nu for alvor er sat gang i klimaindsatsen.

Positivt at regeringen har fokus på det internationale perspektiv

Året har markeret et historisk vendepunkt for den globale klimaindsats, og med COP21-aftalen i Paris har verden nu for alvor sendt et signal til investorer, virksomheder og befolkninger om, at verden står sammen på klimaområdet, og at der nu for alvor skal reduceres markant i de globale udledninger. Den danske regering og klimaminister Lars Christian Lilleholt spillede da også en aktiv rolle i Paris, særligt ved at gå med i helt konkrete vigtige initiativer, bl.a. det ambitiøse forsknings- og udviklingsinitiativ Mission Innovation. Ministeren har også meldt ud, at Danmark skal være et af de første lande, der ratificerer Parisaftalen.

Det er generelt rigtig positivt, at regeringen ser den danske klimaindsats i et internationalt perspektiv, og lægger stor vægt på, at indsatsen skal give mening i forhold til udviklingen i verden omkring os. Det er nemlig i sidste ende afgørende for klimaet, at vi i Danmark er i stand til drive løsninger frem, der for alvor kan reducere de globale udledninger. Vi kan også kun støtte op om Lars Christian Lilleholts fokus på at skabe et fælles europæisk energinet, hvor vedvarende energi på sigt kan flyde frit over landegrænser og erstatte fx kulkraftværker i andre lande. I den forbindelse kan sidste uges aftale om en fælles tilgang til vindressourcen i Nordsøen vise sig at være rigtig vigtig på sigt.

Men klimaambitionerne flagrer i vinden

Mens skåltalerne i Paris var præget af lederskab fra lande som Kina, USA og EU i forhold til at stå sammen om en af de største udfordringer det globale samfund står overfor i de kommende årtier, har debatten i Danmark i meget høj grad haft fokus på omkostninger og byrder. Det er skidt, at regeringen fra start har haft stærkt fokus på at få reduceret udgifterne til grøn omstilling nu og her, og generelt skaber usikkerhed om retningen og hastigheden i den grønne omstilling.

Nu er det afgørende at få taget dialogen om, hvad de næste store skridt i den grønne omstilling er. Fokus bør være på, hvordan Danmark klogest og mest omkostningseffektivt bidrager til nå målet om tæt på nul drivhusgasudledning inden 2050 – og ikke bare på, hvad det koster i morgen og i overmorgen. Omstillingen kræver investeringer, og det afgørende er, at få truffet de strukturelle valg, der kan bringe os godt i mål.

Lars Christian Lilleholt maler både et skønmaleri og et skræmmebillede, når han argumenterer for, at Danmark er langt foran de øvrige lande i omstillingen og at den er blevet dyrere end forventet. Danmark har ganske rigtigt præsteret rigtigt godt, når det kommer til fx vindmøller, fjernvarme, energieffektivisering, men det er vi ikke ene om, og på en lang række områder som fx elektrificering, landbrug og transport halter vi efter.

Og vi er vel at mærke lykkes med vores omstilling billigere end forventet da man indgik energiaftalen i 2012. Det er helt fair at diskutere om pengene til omstillingen skal findes et andet sted, men i stedet synes udgangspunktet at være, at regeringen vil trække i bremsen og trække ind til siden, netop når resten af verden for alvor er ved at sætte i gang. Pludselig er klimaambitionerne sat på spil, og de er blevet en politisk kampplads på et tidspunkt, hvor det er afgørende for både klimaet og de danske eksportmuligheder mv., at man står sammen bredt politisk om de langsigtede ambitioner.

Ryk sammen i den grønne blok når ferien er ovre

Jeg håber på at regeringen og ministeren bruger tiden i det danske sommerland på at overveje, hvordan den igen kan være med samle en ambitiøs og konstruktiv grøn blok henover midten – en bred politisk alliance, der bygger på en fælles ambition og retning for den grønne omstilling. Danmark står i de kommende år overfor en række udfordringer på klimaområdet, hvor vi bl.a. for alvor skal til at tage fat på at reducere udledningerne i landbrugs- og transportsektoren. Det kræver brede politiske aftaler, der på den ene side bygger på klare klimaambitioner, der bringer os i mål i 2050, og på den anden side har en fælles forståelse af, at der hele tiden skal være fokus på, hvordan Danmark bedst og mest omkostningseffektivt når tæt på nul udledning i 2050.

Klimaindsatsen er en bunden opgave, men griber vi den rigtig an, vil omkostningerne være minimale, og gevinsterne potentielt store i form af fx grønne jobs og rene grønne byer. I starten af 2017 har partierne aftalt, at de skal sætte sig om bordet og blive enige om et dansk 2030-mål. Det vil være den første test af om sammenholdet om klimaambitionerne i den grønne blok kan holde.

Med de forpligtelser som Danmark forventes at få i forbindelse med EU’s 2030 pakke, og med en klog og afbalanceret udbygning og brug af vores vedvarende energi, vil Danmark kunne reducere med 55-60 % i 2030. En bred politisk aftale vil skabe en klarhed og sikkerhed hos aktører og investorer, og er nødvendigt for at sikre, at vi når godt i mål.

---

Debatindlæg bragt i Altinget den 15. juni 2016