Stort klimapotentiale i energirenovering af boliger

Artikel

Der ligger et stort uudnyttet klimapotentiale i energirenovering af den private boligmasse. Det viser en analyse fra 2018, som CONCITO udarbejdede for Realdania.

Det går generelt fremad, når vi ser på udviklingen af energieffektiviteten i boligmassen. Nyt byggeri opføres således i en meget bedre energistandard end det eksisterende byggeri. Men da vi bygger nye boliger markant større end tidligere, og fordi eksisterende bygninger udgør hovedparten af vores samlede boligmasse, er energiforbruget i boligmassen samlet set uændret.

Rapporten ”Energirenovering af den private boligmasse” konkluderer overordnet, at der fortsat er stort klimapotentiale i at energirenovere den danske boligmasse. Og at et reelt reduceret energiforbrug vil medvirke til, at det bliver lettere og billigere at realisere Danmarks omstilling til et lavemissionssamfund.

Rapporten kortlægger, hvordan energirenovering af boligmassen i Danmark har udviklet sig siden 2011 og indeholder forslag til, hvilke mulige tiltag man kunne foretage for at styrke indsatsen på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde.

På baggrund af rapporten fremhæves seks nøglepointer, der vurderes som særligt vigtige, når fremtidens energi- og klimapolitik skal udvikles.

Langsigtet mål for energieffektivitet: Det vil være af meget stor betydning for alle aktører, der arbejder med eller træffer beslutninger om energieffektivisering – både i industrien, blandt byggeriets udførende og blandt professionelle bolig- og bygningsejere – at politikerne tager klart ejerskab til, at man ser energieffektivisering som et område, man vil satse på i energipolitikken.
Efterlevelse af bygningsreglementet: Alt tyder på, at der ikke er behov for at skærpe bygningsreglementet for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, som anviser et økonomisk fornuftigt ambitionsniveau for energirenoveringer. Til gengæld tyder meget på, at efterlevelsen halter efter, muligvis afledt af for lille viden om det blandt håndværkere og boligejere. Bedre håndhævelse og øget viden på området vil være af stor betydning.
Ejer-lejer ”paradoksproblemet” lettes via forenklet lovgivning: Energirenoveringsindsatsen i private udlejningsejendomme kan øges med en forenkling af den nuværende lovgivning. Herunder inddragelse af ikke-energirelaterede fordele og et dynamisk varmeregnskab. Derudover kan rådgivningsmodellerne og reglerne for involvering af huslejenævnet udvikles så de i højere grad understøtter tilliden mellem lejer og udlejer.
Udbredelse af energimærket: I dag har blot 29 % af parcelhusene og 51 % af etageboligerne et energimærke. Hvis man fremadrettet skal lave en mere intelligent regulering af boligmassen er det afgørende, at energimærket i en hel anden grad bliver en rettesnor. Desuden vil energimærkets effekt på ejendomspriserne give et supplerende privatøkonomisk incitament for at energirenovere. Derfor er det vigtigt, at energimærkerne udbredes mere ligesom tiltroen og værdien af mærket skal højnes.
Ikke-energirelaterede fordele mere i spil: Ikke-energirelaterede fordele er som oftest den væsentligste drivkraft bag de fleste energirenoveringer i både enfamiliehuse og lejeboliger. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der blev udviklet standarder for økonomisk værdisætning af disse fordele, som er helt reelle, og som vil afføde endnu større bevidsthed om den samlede økonomi i renoveringsprojekter.
Rådgivning rykker: Det er vigtigt, at vi kigger fordomsfrit på alle greb, som kan skubbe positivt til udviklingen. Og dér kommer man ikke uden om, at økonomiske incitamenter betyder noget. Et måske overset område er, at veltilrettelagte subsidier til gode rådgivningsydelser, der samtidig knyttes til økonomiske incitamenter, forekommer at være en effektiv katalysator for bedre, dybere og mere hensigtsmæssige energirenoveringer.