Tre faldgruber for en succesfuld implementering af CCS i Danmark

Det først danske udbud af støtte til storskala projekt for CO₂-fangst og lagring (CCS) i Danmark er på vej. Udbuddet har til hensigt at kickstarte storskala CCS i Danmark og dermed bidrage til at få sat gang i en værdikæde for fangst, transport og lagring af CO₂.

Vinderen skal fange og lagre mindst 400.000 tons CO₂ i 2026. Det er et vigtigt først skridt, men kun en mindre del af det samlede CCS-potentiale, som CONCITO vurderer til 5 mio. tons i 2030. Dette svarer til ca. 25% af de nødvendige reduktioner fra 2020 til 2030 for at nå det danske klimamål på 70% redutktioner af drivhusgasser ift. 1990.

Der er afsat statslige støttepuljer som forventes at levere til 3,2 mio. tons reduktioner med CCS i 2030 i kombination med CO2-afgiften.

Der er især tre faldgruber, der kan forhindre, forsinke eller reducerer klimaeffekten af CCS i Danmark. Dette illustreres også af, at Energistyrelsen – igen - har måtte udskyde afgørelsen af det første udbud således, at der først vil blive fundet en vinder til maj frem for til februar, som tidligere annonceret.

1. Nuværende udbudsproces er langsommelig og omkostningstung

Allerede i sommeren 2020 blev de første midler afsat til CCS. Til maj når der ventes afgørelse af det første udbud, er der gået tre år. Kommende udbud kan nok gøres hurtigere, men udbuddet har vist, at aktører mangler tilskyndelse til at samarbejde om fx koordinering af indkøb, etablering af fælles infrastruktur, samt sikring af lagerkapacitet og fleksibilitet ift. etablering af en fuld værdikæde i et meget umodent marked, som også påpeget af Klimarådets Statusrapport 2023.

CONCITO har foreslået at indføre et fast tilskud til negative udledninger på niveau med den danske CO₂-afgift, dvs. 750 kr./ton i 2030. Dette kan sikre en omkostningseffektiv indfrielse af en del af CCS-potentialet, og bedre samarbejdsmuligheder og klarhed om de fremtidige rammer for aktørerne,

CONCITOs forslag kan bl.a. finansieres ved omlægge dele af de nuværende CCS-puljer til et fast tilskud til negative udledninger. 

2. Ikke alt CCS er lige værdifuld

Der er forskel på klimaeffekten afhængig af, hvilken kilde der etableres CO₂-fangst på. Samtidig er der økonomisk risiko ved etablering af CCS på kilder, der med tiden vil blive udkonkurreret af grønnere alternativer i fremtiden.
CONCITO anbefaler at tre spørgsmål overvejes nøje ift. hvor der planlægges CCS i fremtiden:

1. Er der mange driftstimer og har anlægget lang restlevetid?
2. Er der bedre og billigere alternativer?
3. Er der stor reel klimaeffekt ved CCS?

Dette udelukker alt fossil el- og varmeproduktion (vi skal ikke mange år tilbage før man overvejede CCS på kul i Danmark).

Det bør også udelukke en meget stor del af de kraftvarmeproducerende biomasseværker, der i dag er afhængig af stor import af træbiomasse fra udlandet med en tvivlsom klimagevinst. Biomasse-CCS er ikke oplagt, dels fordi den reelle klimagevinst ved CCS er udfordret, da biomasse i praksis ikke er CO2-neutralt. Dertil vil billigere grøn strøm, varmepumper, overskudsvarme og geotermi fortrænge en del af biomassen i fremtiden. Det understreges af bl.a. Dansk Fjernvarmes analyse, samt CONCITOs anbefalinger til anvendelse af biomasse.

Det efterlader et potentiale fra danske kilder til primært at komme fra en stor del af biogasanlæggene, en del af de nuværende affaldsforbrændingsanlæg, samt tung industri, der ikke umiddelbart kan elektrificere, særligt cementproduktion (Aalborg Portland) og raffinaderier.

Den største barriere for implementering af CCS på disse kilder er lige nu på affaldsforbrændingsanlæg, da der foreligger en politisk ambition om at reducere kapaciteten til affaldsforbrænding med 30% i 2030. Indtil anlæggene har sikkerhed for, hvem der skal stå tilbage i 2030, er det tvivlsom, hvor mange der kan træffe beslutning om et etablere CCS - og låne penge til dette. Man kan til sammenligning forestille sig, hvilken rente banken tilbyder, hvis man vil låne penge til at bygge et nyt hus, der med 30% risiko bliver oversvømmet 2030.

3. Nødvendig at CCS bliver omkostningseffektiv

Både i Danmark og globalt skal prisen for CCS ned. Der er stadig kun en håndfuld storskala fangst-projekter etableret. Flere anlæg er ved at blive bygget og rigtig mange er i planlægningsfasen.

Hvis der for alvor kommer gang i udbygningen med CCS, vil prisen falde over tid i takt med, at markedet kan drage nytte af skalafordele samtidig med, at prisen på at udlede CO₂ vil stige.

I Danmark får vi snart syn for sagen, når det først udbud afgøres. Det bliver formentlig ikke billigt, men sandsynligvis langt fra retvisende for den langsigtede udvikling – ligesom sol og vind ikke var det med statstilskud for bare 10 år siden.

Hvis CCS skal være markedsdrevet, kræver det, at niveauet for den danske CO₂-afgift og EU’s kvotepris kan drive værdikæden, i kombination med et tilskud til negative udledninger, som nævnt ovenfor. Lavere priser kan bl.a. sikres ved, at staten understøtter, at transport og lagring af CO₂ dimensioneres til meget store mængder CO₂, herunder import fra Tyskland og Sverige. CO₂en kan lagres i fx udtjente oliefelter i Nordsøen, hvor én aktør er på trapperne med et pilotprojekt, der skal lagre den første CO₂ i Danmark. Det kan også være lagring på CO₂ på land, som på sigt tegner sig til at blive den billigste løsning. Under alle omstændigheder bør Danmark satse stort på lagring og import af CO₂ for at sikre storskalafordele – jo mere CO₂ der skal transporteres og lagres, desto lavere omkostning kan der opnås per ton. På den måde kan det danske samfund opnå en besparelse på lagring af CO₂ fra danske kilder, men også sparke døren ind til et nyt CO₂-lagringseventyr, hvor Danmark hjælper (og tjener penge på) vores naboer, der skal af med deres CO₂.  

Hvis Danmark lykkedes med en succesfuld implementering af CCS, kan det både levere et vigtigt bidrage til de danske klimamål, vise vejen for andre lande, og hjælpe nabolande af med deres CO₂.

------------------------------------

Dette debatindlæg har været bragt i Klimamonitor 2. marts 2023