CCS kan bidrage med fem mio. tons reduktioner i Danmark i 2030

Det haster med at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor kan vi ikke afskrive en teknologi, der i mange af de globale scenarier er vigtige for at nå i mål på baggrund af nogle dårlige anvendelser gennem de sidste årtier.  

CCS-teknologien fungerer. Det er påvist, at CO₂ kan opfanges fra punktkilder med stor effektivitet og lagres permanent i undergrunden. For at det lykkes er det nødvendigt med stabile rammebetingelser og gerne en høj pris på CO₂-udledning, som den australske rapport også konkluderer på baggrund af erfaringerne fra Norge. 

Rapporten advarer kraftigt mod de fleste anvendelser af CCS, men åbner dog for at der kan være få processer, fx cementproduktion, hvor CCS ser ud til at være nødvendigt. 

Vi argumenter i den forbindelse for, at CCS i Danmark bør prioriteres på biogas, affaldsforbrænding og industrielle processer, særligt cement, hvor CO₂ udledninger ikke kan undgås gennem billigere alternativer - primært elektrificering. 

CCS hierarkiet 

CCS kan i princippet etableres på alle kilder med CO₂-udledning. Tre hovedkriterier er efter vores vurdering med til at definere, om CCS er en god løsning økonomisk og klimamæssigt.

1. Er der mange driftstimer og har anlægget lang restlevetid?
2. Er der bedre og billigere alternativer? 
3. Er der stor reel klimaeffekt ved CCS? 

Ingen CCS på fossil energiproduktion

Der er umiddelbart dårlig økonomi i CCS på fossil energiproduktion. Det er billigere at lave strøm med sol og vind. 

Historisk set er CCS primært anvendt ved at fange CO₂ fra punktkilder og efterfølgende brugt til at pumpe mere olie op af undergrunden (såkaldt enhanced oil recovery, EOR). Dette har finansieret CO₂-fangst på bl.a. kulkraftværker og gasopgradering. Det er svært at se dette som en klimaløsning, dels fordi det bidrager til mere olieproduktion, men også fordi det er billigere at erstatte kul med grøn strøm. Eksempelvis vil CCS på kul øge omkostningen til kulkraft med 45 øre/KWh, hvis vi antager at CCS kun koster 500 kr./ton CO₂. Dette er mere end, hvad vi kan producere sol og vind for i dag. Der kan muligvis være undtagelser i enkelte regioner og lande, men grundlæggende ser både økonomi og klima langt bedre ud med sol og vind. 

Undgå CCS på biomasse

Der er udfordringer med afbrænding af biomasse med alle tre ovenstående kriterier set ud fra en dansk kontekst. Driftstimer fra biomassekraftvarme vil fremadrettet også presses af billigere sol- og vindkraft og varmepumper. Allerede i dag er antallet af driftstimer typisk begrænset, da kraftvarmeanlæg primært vil være i drift i de kolde måneder – og et CCS anlæg og infrastrukturen vil være ubenyttet det meste af året. 

Økonomien i biomasse-CCS udfordres yderligere, hvis det anerkendes, at afbrænding af biomasse i praksis er forbundet med netto-udledninger og derfor ikke er uproblematisk for klimaet. Derfor anbefaler Concito at lægge en afgift på den reelle merudledning oven i prisen på biomasse. 

Stort klimapotentiale på tre områder

Det efterlader i vores optik tre oplagte kilder for CCS i Danmark:

•  Industrielle processer, hvor elektrificering er vanskelig, herunder cementproduktion og raffinaderier. 

• Biogasanlæg, da de allerede har - eller får - fangstanlæg til at udskille CO₂ ved opgradering af biogas til naturgasnettet, som også afdækket i Ingeniøren. Disse kan levere billig CCS med relativt kort aftræk.

• Affaldsforbrændingsanlæg, da de har mange driftstimer og stor udledning. Selvom vi kommer til at genanvende langt mere og bruge ressourcerne bedre, vil der stadig være behov for bortskaffelse af affald med forbrænding.

I alt ser vi, at CCS på ovenstående kilder kan bidrage med ca. 5 mio. tons reduktioner i Danmark i 2030 til en omkostning, der formentlig er et godt stykke under 1.500 kr./ton som bl.a. anbefalet af Klimarådet. Dette bidrag er en væsentlig del af det danske klimamål i 2030, men dog stadig kun en mindre del af den store omstilling til klimaneutralitet og efterfølgende negative udledninger jf. figuren nedenfor. 

Høj CO₂-pris og understøttende rammebetingelser kan få CCS til at ske

I Danmark er det første CCS projekt på vej med udmøntningen af CCUS-puljen, hvor tre bydere er prækvalificeret til at konkurrere om op til 8 mia. kr. i støtte over 20 år. Udover de afsatte støttepuljer vil EU’s kvotepris og den stigende danske CO₂-afgift med implementering af Grøn Skattereform også gøre det markant dyrere at udlede CO₂. Det vil styrke incitamentet til omstilling, herunder med CCS. 

Danmark bør overveje at anvende de afsatte støttemidler som en fast afregning til biogen CCS med et loft over den samlede støtte. CO₂-udledning fra biogas og størstedelen af udledningen fra affaldsforbrænding er netop biogen og ikke omfattet af CO₂-afgifterne, ligeledes kan industriens udledninger også blive biogene i takt med at der erstattes med grønne gasser.  

Oveni afgifter og tilskud er det afgørende, at staten understøtter aktørerne ved at sikre mulighed for etablering af fælles billig rørinfrastruktur og lagring af CO₂. 

Med en forudsigelig kombination af høj CO₂-afgift, tilskud til biogen CCS og mulighed for billig transport og lagring af CO₂ kan CCS blive en del, men også en vigtig del i den danske klimaomstilling. Samtidig kan vi vise andre lande, hvordan CCS anvendes og reguleres hensigtsmæssigt, uden at forsinke omstilling fra fossil til grøn energi. 

Debatindlæg bragt i Gridtech d. 13. september 2022