Fødevarer fik plads på COP-dagsordenen

Det bliver mere og mere tydeligt, at der er brug for transformation af vores fødevaresystem med fokus på alt fra landbrug til handel, detailsalg, transport og forbrug. Drivhusgasudledningerne fra det globale fødevaresystem stiger, og hvis ikke der sker drastiske forandringer, forventes de globale udledninger at stige med 60-90% frem mod 2050 i forhold til 2010-niveauet. Derudover er biodiversiteten under kraftigt pres, fødevaresikkerheden er truet mange steder, og der er flere som sulter, samtidig med at flere mennesker indtager for mange kalorier.

Det hele er udtryk for et fødevaresystem, som er alvorligt ude af balance. På FN’s klimakonference i Egypten (COP27) var der for første gang nogensinde afsat en temadag på COP’en til drøftelser af landbrug, og for første gang blev fødevarer nævnt i den endelige beslutningstekst.  

Ifølge Emissions Gap Report 2022 fra FN’s miljøprogram UNEP kræver en bæredygtig transformation af fødevaresystemet en kombination af indsatser på de fire områder som er illustreret i nedenstående figur:

1. Ændret efterspørgsel af fødevarer, herunder omlægning til mere planterig kost og reduktion af madspild
2. Beskyttelse af økosystemer, herunder udtagning af lavbundsjorder og mindsket skovrydning
3. Forbedrede produktionsmetoder i landbruget, herunder fodereffektivitet
4. Dekarbonisering af værdikæderne, herunder transport og energi

Fremskrivning af det globale fødevaresystems udledninger samt illustration af de vigtigste reduktionspotentialer. Kilde: UNEP Emissions Gap Report 2022.

Flere politiske initiativer blev lanceret og private virksomheder, organisationer samt offentlige aktører præsenterede ny forskning, udvikling, værktøjer, koncepter, tilgange, regulering og nye produkter, som kan skubbe på og hjælpe til med at transformere fødevaresystemet. For at lykkes med en bæredygtig transformation af fødevaresystemet, er der brug for at få mange forskellige løsninger på bordet, for det vil være forskelligt fra region til region, hvordan man bedst kan bidrage til denne transformation. Samtidig er der brug for en systemisk tilgang til omstilling af fødevareproduktionen, og her synes der at være to bevægelser, der på nogle områder går i hver sin retning.

En systemisk omstilling kræver en kombination af indsatser

Den ene handler om en videreudvikling og forbedring af det industrialiserede landbrug, hvor store virksomheder investerer i produktion af grønnere løsninger i stor-skala, såsom alternative proteiner. Den anden bevægelse vil trække landbruget væk fra ressourceintensiv produktion, og i retning af et landbrug som består af små og medium store landbrug, der fokuserer på lokal produktion af fødevarer og fastholdelse af arbejdspladser i landområder.

Det kan ikke på baggrund af UNEP’s Emission Gap rapport konkluderes entydigt, om det er den ene eller den anden bevægelse, som vil være det optimale. Det er endvidere, i relation til de fire indsatsområder som rapporten ridser op, vigtigt ikke at satse hele omstillingen på én bestemt model, og derfor bør man prioritere kombinerede indsatser, som samlet set skaber de bedste resultater både lokalt og globalt.

COP27 må ses som et af de første skridt for at få fødevarer og landbrug bedre integreret i det internationale klimasamarbejde. Flere konkrete tiltag der er relevante for fødevaresystemet, kan således fremhæves fra COP27. Her er de vigtigste:

• I COP beslutningsteksten ’Sharm el-Sheikh Implementation Plan’ bliver fødevarer nævnt, primært i relation til den i igangværende fødevarekrise, som fremhæves som en fundamental prioritet at få håndteret.
• I beslutningsteksten bliver der også henvist til forhandlingssporet Koronivia Joint Work on Agriculture, hvor der blev truffet beslutning om understøttelse af implementering af klimahandling på landbrugsområdet ved at etablere ’the Sharm el-Sheikh online portal’, hvor lande og andre aktører kan uploade relevante erfaringer relateret til landbrug og fødevare.
• Food and Agriculture for Sustainable Transformation (FAST) initiative er et initiativ, som vil accelerere omstilling i fødevaresektoren og øge klimafinansiering til landbrugs- og fødevaresystemer for at støtte sårbare lokalsamfund.
• I-CAN-initiativet vil accelerere transformativ handling, som adresserer sammenhængen mellem klimaforandring og ernæring.

CONCITO havde desuden fornøjelsen af at åbne Nordisk Ministerråds temadag om Food System Transformation med en præsentation af væsentlige pointer fra UNEPs Emissions Gap Report 2022, samt en præsentation af Den store klimadatabase, som et konkret værktøj, der bidrager til at fremme et mindre klimabelastende fødevareforbrug.

Det er positivt at fødevareproduktion og –forbrug nu har fået mere plads på COP-dagsordenen, da det er centralt, at der bliver udviklet løsninger, som virker på tværs af fødevaresystemet, dvs. afspejler indsatser som omfatter alle UNEP’s fire nævnte indsatsområder, og som også tager hensyn til de forskellige regioners potentialer og barrierer i omstillingen. Men udfordringerne blev langt fra løst på COP27, da de er enorme, og fordi der generelt mangler et fokus på at reducere udledningerne forbundet med landbrug. Omstillingen af fødevaresystemet bør indarbejdes i langt højere grad landenes klimaplaner, de såkaldte NDC’er, og omfatte både reduktioner af udledninger fra landbruget, samt at øge robustheden i fødevareproduktionen, så den ikke bliver negativt påvirket af klimaforandringerne.

Heldigvis venter omstillingen ikke på COP-processerne, og det er centralt, at alle aktører på alle niveauer, fra det globale til det lokale, involveres i arbejdet med at skabe den nødvendige omstilling i fødevaresystemet overalt. For det bliver en kæmpe udfordring at forsyne en voksende verdensbefolkning med næringsrige, sunde og velsmagende fødevarer samtidig med, at vi reducerer klimapåvirkningen og forbedrer den globale biodiversitet.