Grøn skattereform kan udfylde huller i klimavejen
Regeringen har fremlagt sit klimaprogram, statsministeren har sat klima først i sin åbningstale og der er landet en landbrugsaftale, der knap nok kunne være politisk bredere. Sandsynligheden for, at Danmark når sit klimamål på 70% reduktion i 2030 er dermed unægtelig blevet større. Men inden vi lader champagnepropperne springe giver det mening, at lave en lille status på, hvor langt vi er i forhold til målet og hvilke huller, der er på vejen frem til 2030.
Regeringen klimaprogram var ikke så meget en ønskeseddel eller en specifik køreplan, som det var en plan for planen. Men programmet giver mulighed for at dele udfordringen lidt op i klumper. De klumper hedder landbrug, CO2-fangst og lagring (CCS) og endelig den resterende manko.
Den skarpe dom er, at der fortsat mangler virkemidler på alle tre områder. Den oplagte løsning er at kigge mod årets nok sidste klimatiltag, nemlig regeringens svar på den ekspertgruppe, som kigger på en grøn skattereform.
Landbrugsaftalen stiler højt men er stadig mere mål end værktøj
I klimafremskrivningen til 2030 manglede der 12 mio. tons inden landbrugsaftalen blev landet. Landbrugsaftalen anviser reduktioner på 1,9 mio. tons for landbrug og skov. Reduktioner der bakkes op af konkrete virkemidler. Det efterlader folketinget med opgaven at finde de resterende 10 mio. tons. Derudover er der sat et specifikt reduktionsmål på 55-65% for landbruget inkl. jorder og skov. Blot at nå det lave ende af det spænd vil kræve, at der findes yderligere 4 mio. tons i reduktioner.
Aftaleparterne skal genbesøge aftalen i 2023, med mindre reduktionerne kommer af sig selv. Men, at reduktionerne skulle komme af sig selv er vist mest som at håbe, at opvasken tager sig selv, mens man er ude. Så et genbesøg er uundgåelig.
Aftalen har identificeret et udviklingsspor med reduktionspotentiale på 5 mio. tons. 4 af de 5 mio. tons af udviklingssporet skal altså realiseres, hvis reduktionsmålet skal nås. Der er indtil videre kun meget begrænsede midler til at nå disse 4 mio. tons. Fx mangler der finansiering. Med en pris på 500-1.500 kr./ton for brun bioraffinering, der spås at levere 2 mio. tons mangler partierne at give deres bud på, hvem der skal betale de 1-3 mia. kr. i 2030.
CONCITO har peget på det problematiske i, at satse så meget på udviklingssporet. Det giver usikkerhed for, om og hvordan reduktionerne reelt skal opnås.
Der ligger en tung forventning og krav til regeringens snarlige udspil om CCS
Det næste punkt i klimaprogrammets plan for planen frem mod 2030 er, at regeringen vil komme med sit udspil for fangst og transport af CO₂ (CCS-strategi). Der er en række oplagte kilder, som affaldsforbrænding, CO2 fra biogasproduktion og cementproduktion, hvor fangst af CO2 er en oplagt mulighed.
Vi er nu nået til et punkt, hvor regeringen må anvise det potentiale, der skal satset på at fanges, hvordan lagring skal ske og ikke mindst, hvorfra betaling til fangst og lagring skal komme.
Vi når ikke klimamålet, hvis der ikke rykkes på CO2-afgifter
Landbrugets udledninger skal genbesøges, rammer om CCS skal sikres. Det efterlader de andre sektorer og en manko på minimum 2 mio. tons, men sandsynligvis mere givet de løse rammer for landbrug og CCS. Regeringen har et virkemiddel, som de og andre har talt og danset længe omkring. Afgifter på CO2, der sender et klart og tværgående signal, til at reducere udledninger. Afgifter bør være en effektiv bund under klimaindsatsen. Politikerne bør erkende, at i jagten efter et fast mål, så gør brugen af afgifter den grønne omstilling markant billigere.
Der er vedtaget en lille forhøjelse for industrien af en række afgifter på fossile brændsler frem mod 2025. Til december kommer en ekspertgruppe og peger på mulighed for en mere tværgående CO2-afgift, og hvad potentialet for denne er. Ved at øge industriens beskatning med 500 kr./ton CO2 kan der hentes 1,6 mio. tons frem mod 2030 ifølge beregninger i regeringens klimaprogram. Det er et oplagt valg at anvende afgiftspolitikken nu. Det er ikke kun industrien, der skal holde for, men kompleksiteten af afgiftsområdet betyder, at vejen mod beskatning af drivhusgasser kun kan ske, hvis det accepteres, at det vil ske med mange mindre skridt.
Det er naturligvis papirreduktioner vi taler om. Det er først når gasfyret er skrottet, lavbundsjorden er omlagt og CO2en pumpet i undergrunden, at missionen er fuldbragt. Men konturerne af Danmarks klimavej til 70 % i 2030 og de kommende måneders politiske forhandlinger begynder at tegne sig.
