Klimaindsatsen handler om det samfund, vi ønsker at skabe sammen

Klima har længe fyldt i folks bevidsthed, men det er pludseligt kommet meget tæt på med de hastigt stigende priser på naturgas, benzin og råvarer. Hvor 70% målet i 2030 er et abstrakt tal på en graf, er prisstigningerne som følge af krigen i Ukraine en konkret påmindelse om, at vi alle er nært forbundne på tværs af geografi, økonomi og infrastruktur.

En Rambølundersøgelse af hvilke klima- og miljøindsatser borgerne ønsker, at politikerne i landets kommuner skal prioritere viser, at grøn mobilitet, biodiversitet, kollektiv trafik og bæredygtighed i offentlige bygninger står øverst på manges ønskeliste. Helt konkret betyder det gode forhold for cyklister og fodgængere, opstilling af ladestandere til elbiler, god sammenhæng i den kollektive trafik, grønne oaser i byrum og boligområder, større naturvariation, biodiversitet i renovering af boligområder og bæredygtige skolerenoveringer.

Behov for nye former for involvering
Borgernes engagement i den grønne omstilling var udgangspunktet for en klimadialog, som Rambøll og CONCITO i sidste uge holdt med gode bud fra både eksperter og borgmestre på, hvordan vi får flere med i klimaindsatsen. Anne Tortzen, leder af Center for Borgerdialog, pegede blandt andet på, at klimakrisen og den grønne omstilling kræver nytænkning af vores demokrati og styring. Lokal borgermodstand mod energianlæg skyldes nemlig ikke altid NIMBY (Not In My BackYard), men snarere utidssvarende borgerinddragelse.

Klimaudfordringerne rummer nogle dybe værdikonflikter. Lidt firkantet kan det formuleres som to forskellige syn på, hvad naturen er her for; er den her for menneskets skyld og kan ses som en ressource, eller har den en værdi i sig selv? Det er disse to natursyn, der kolliderer, når der er stærke borgerprotester mod opstilling af vindmøller eller solceller – ofte kombineret med en følelse af at blive orienteret på et tidspunkt, hvor løbet er kørt snarere end at blive inviteret til en dialog, hvor man har reel indflydelse.

Borgmestre sætter strøm til borgerhandling
Borgmestre fra tre af landets ambitiøse grønne kommuner deltog i et borgmesterpanel i klimadialogen. Det var Tina Mandrup fra Lejre Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen fra Middelfart Kommune og Steen Christiansen fra Albertslund Kommune. Alle gav tankevækkende input til, hvad det kræver at skabe lokal klimahandling sammen med borgere og lokale aktører.

Tina Mandrup fortalte blandt andet, at man i Lejre Kommune har valgt at kalde klimaplanen for ”Vores sted – vores klima” som en markering af, at det er en fælles opgave at løfte de lokale klimamålsætninger. Steen Christiansen talte om, hvordan man i Albertslund Kommune løbende bruger borgerne som en slags kontrolpanel for at sikre, at kommunens klimaindsats er på rette kurs – og at man kan mærke, at klima er blevet samtalestof omkring spisebordet i stort set alle hjem. Og Johannes Frydslund Jensen fortalte, at Middelfart Kommune i 2022 forventer at kunne tiltrække op til 15.000 deltagere til det årlige Klimafolkemøde i september og pointerede, at alle kommuner har deres egen lokale ”Amager Fælledsag”, som borgerne er optagede af, fordi naturen kan appellere til følelser på en anden måde end eksempelvis fjernvarmesystemer.

Den grønne omstilling er synlig
En af udfordringerne ved den grønne omstilling er, at den ikke altid er pæn. Det er også industrianlæg som vindmøller og solcelleanlæg, der fylder i landskabet og biogasanlæg med lugtgener. Borgmestrene fortalte, hvordan de i egne kommuner eksempelvis møder modstand, når de lægger arealer ud til solceller. Selv om det sker for at understøtte de lokale klimamål, oplever de at naturen og det æstetiske går hen og bliver en modstander. På dét område er der fremadrettet en stor kommunikationsopgave.

Det handler i høj grad om at ”gribe vinden” og starte der, hvor der er mindst modstand, som Johannes Frydslund Jensen formulerede det. Lige nu er der en situation, hvor folk gerne vil væk fra gas. Det momentum skal kommunerne gribe og sætte turbo på udfasningen af gas. Kommunerne skal være en form for ”Google Translate” mellem borger og system, der fjerner udfordringerne for klimahandling.

Både bred og dyb inddragelse
Alle deltagere i klimadialogen pegede på, at værktøjskassen til borgerinvolvering skal udvides. Der er behov for mere netværksstyring, flere partnerskaber og mindre hierarkisk styring. Måske endda for at slippe kontrollen og givet roret til borgerne. Rollen som facilitator er helt afgørende, dvs. en mere lyttende og dialogorienteret tilgang til klimahandling. Den brede og dybe inddragelse tager længere tid, men sikrer et helt afgørende lokalt medejerskab og følelse af reel indflydelse.

Den grønne omstilling giver et nyt mulighedsrum for at koble klima og demokrati. Traditionel borgerinddragelse får tit ikke fat i midterfeltet, da den enten kalder på de meget engagerede eller de meget frustrerede borgere. Hvis vi skal have alle med, er det nødvendigt at udvide dialogen. Og dér er der ikke nogen tættere på end kommunerne.

Se eller gense klimadialogen her.

Læs også Hurtig klimahandling kræver noget af os alle