Vi kan afbøde en truende fødevarekrise ved at fremskynde grøn omstilling af fødevaresystemet

Mens den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC netop har understreget skrøbeligheden i den globale landbrugsproduktion, er der på baggrund af den forfærdelige krig i Ukraine nu også en global fødevarekrise under opsejling. FN’s fødevareorganisation (FAO) forudser, at usikkerheden i det globale fødevaresystem bliver kraftigt forværret.

Ukraine og Rusland står for ca. 24 % af verdens eksport af kornafgrøder, særligt hvede, og samtidig er de verdens største eksportører af solsikkeolie. Krigen påvirker produktionen og øger de globale fødevarepriser, som i forvejen lå på et højt niveau. Ifølge FAO’s indeks for fødevarepriser er priserne nu de højeste nogensinde. Dette truer den globale fødevaresikkerhed, og det er altafgørende for bekæmpelse af fattigdom og hungersnød samt sikring af klima, natur og biodiversitet, at vi vælger de rigtige løsninger nu for at undgå yderligere katastrofer.

En fødevarekrise vil ligesom klimaforandringerne, ramme de mest udsatte først og hårdest, både herhjemme og i udviklingslandene. Men en fødevarekrise kan også føre til nye konflikter, som senere kan have store konsekvenser for Danmark og EU, såsom nye krige og flygtningestrømme. Så selvom det nok er nemmere at spare på energien, er det mindst lige så vigtigt at spare på landbrugsarealet, og det er netop nu, det er afgørende at træffe de rigtige valg for at finde en fair, langsigtet og bæredygtig vej ud af krisen.

En fødevarekrise vil få betydning for mennesker, natur og klima både globalt og herhjemme. Når fødevarerne bliver dyrere, kan natur og skov blive ryddet for at gøre plads til landbrugsproduktion. Og hvis ikke fødevareforsyningen øges, kan det skabe hungersnød og nye konflikter i verden.

Flere politikere og landbrugsorganisationer i EU og Danmark har allerede foreslået at inddrage brakarealer til produktion af proteinafgrøder til brug som foder i husdyrproduktionen, da der hurtigt kan opstå stor mangel på dette. Men det er ikke en hensigtsmæssig vej at gå. Vi kan producere mere mad til flere, hvis landbruget fokuserer på produktion af afgrøder til mennesker. Samtidig vil det også være bedre for klimaet, hvis husdyrproduktionen mindskes.

Fødevaresystem i negativ spiral

Ifølge IPCC’s seneste rapport har klima-relaterede ekstreme vejrfænomener, såsom tørke, oversvømmelser og skovbrande påvirket produktiviteten i landbruget negativt og ført til mindre udbud af fødevarer, stigende fødevarepriser, samt truet millioner af menneskers livsgrundlag og adgang til mad. Særligt produktionen af afgrøder er blevet påvirket negativt.

Væksten i landbrugets produktivitet på verdensplan er aftaget med 21 % siden 1961 ifølge IPCC. Alene i Afrika er væksten faldet med hele 34 % siden 1961, hvilket er en væsentlig årsag til, at 250 mio. mennesker i Afrika i dag er underernærede.

IPCC påpeger, hvordan kostvaner baseret på kød er med til at gøre jordens økosystemer mere skrøbelige, fordi natur bliver ryddet for at gøre plads til landbrug. Vi er dermed inde i en negativ spiral, hvor landbrugsproduktionen påvirker klimaet negativt, og hvor klimaforandringerne dernæst går ud over landbruget. Dette kan føre til yderligere ekspansion af landbrugsarealet for at sikre fødevaresikkerheden, og dermed vil mere natur blive ryddet, hvilket også vil udlede flere drivhusgasser og bidrage til yderligere klimaforandringer. Samtidig beskriver IPCC, at mulighederne for at tilpasse landbrugsproduktionen til det varmere klima bliver mindre, jo varmere det bliver. Det er generelt en uholdbar situation.

Kraftig ekspansion af det globale landbrugsareal

Med forventeligt 40% flere mennesker i verden i 2050 end i 2010, og en større middelklasse, estimerer WRI, at landbrugsarealet potentielt skal ekspanderes med yderligere 600 mio. hektar for at brødføde verdensbefolkningen ud fra den nuværende fødevareproduktion og efterspørgsel. Det svarer ca. til 140 gange Danmarks samlede landareal. Det vil være katastrofalt for naturen, klimaet og os mennesker der lever i og af naturen.

Det er dog ikke kun fødevarer, som har skabt en øget efterspørgsel efter landbrugsareal. Det er også produktion af biomasse til bioenergi, fx energi afgrøder til biobrændsler og biogas. Denne biomasse skal også produceres på landbrugsarealet, hvilket beslaglægger yderligere et markant areal, og den schweiziske videnskabelige miljøkomité SCOPE har estimeret, at der skal bruges omkring 200 mio. hektar til dette formål i 2050. Dette kan også bidrage til rydning af natur, og dermed yderligere emissioner af drivhusgasser. IPCC advarer mod storskala-produktion af afgrøder til brug for bioenergi, da det kan føre til mangel på vand, reducere fødevaresikkerheden og påvirke biodiversiteten negativt.

Behov for arealeffektiv produktion af fødevarer og energi
Ligesom der som følge af Ukraine-krigen er kommet forstærket fokus på at spare på energien, så kan både beslutningstagere i politik, erhvervsliv og civilsamfundet, gøre en indsats for at afbøde den globale fødevarekrise ved at være meget mere arealeffektive i vores fødevareproduktion og -forbrug.

Der er heldigvis en god overensstemmelse mellem mange af de virkemidler, som vil sikre den globale fødevareforsyning og samtidig forebygge og reducere klimaforandringerne. Det kræver dog, at man er klar til at tage nogle politiske værktøjer i brug, som ikke hidtil er blevet fuldt ud anerkendt og implementeret.

Arealeffektiv fødevareproduktion kan blandt andet sikres gennem en balanceret kost, som IPCC beskriver det. Det vil for Danmark og resten af EU betyde, at vi skal spise færre animalske fødevarer, særligt de fødevarer der baserer sig på drøvtyggere som kvæg og får. Derudover skal der generelt større fokus på, at øge udbyttet på de nuværende landbrugsarealer.

Endelig er det også vigtigt, at reducere madspild og fødevaretab. FAO estimerer, at 1,4 mia. hektar landbrugsjord, svarende til ca. en tredjedel af det nuværende landbrugsareal, i dag bruges til at producere mad, der ikke bliver spist.

Med balanceret kost og mindre madspild kan vi reducere efterspørgslen på landbrugsareal til produktion af fødevarer og samtidig afbøde den globale fødevarekrise.

Figuren nedenfor viser, hvor mange mia. hektar det globale landbrugsareal ifølge et studie fra Poore & Nemecek kan reduceres i forskellige kostscenarier. Her er det værd at bemærke, at man kan reducere arealbehovet med hele 46 %, ved blot at stoppe med at spise kød fra kødkvæg samt kød fra får. Dermed kan man stadig spise kød fra malkekvæg, grise, fisk og kylling. Ved yderligere at skære alt mad fra kvæg, dvs. også kød fra malkekvæg og mejeriprodukter væk, kan man reducere arealbehovet med hele 73 %. Og allermest kan man ifølge studiet reducere med en helt plantebaseret kost. Med det nuværende landbrugsareal, vil vi således kunne brødføde mange flere mennesker, med kostvaner som ikke er baseret på kødkvæg og får, fordi det vil frigøre plads til at producere meget mere mad.

Arealbehovet i mia. hektar til produktion af fødevarer i forskellige kostscenarier. Kilde: Our World in Data.

Derudover bør der arbejdes på at reducere forbruget af afgrøder til brug for energi. I forbindelse med implementering af EU's regulering af biobrændstoffer betyder CO2e-fortrængningskravet om 6 % reduktion af CO2e for benzin, diesel og gas, at der bruges en betydelig mængde biobrændsel i transporten. Dermed forbruger vi landbrugsareal til at producere brændsler i stedet for mad, og det øger priserne for fødevarer og mindsker fødevaresikkerheden.

Et relevant EU-tiltag i den nuværende kritiske situation for fødevareforsyningen kunne være en øjeblikkelig ændring af CO2e-fortrængningskravet så det i langt mindre grad kan opfyldes via biobrændstoffer.

Derudover vil det bidrage til at afbøde den truende fødevarekrise, samt være godt for klimaet, hvis flere bruger den offentlige transport, reducerer hastigheden på vejene, kører sammen eller skifter den fossile bil ud med en elbil. Disse virkemidler reducerer efterspørgslen på biobrændsler, og giver plads til mere produktion af mad.

Simone Højte er klimaanalytiker i CONCITOs internationale team og Michael Minter er programchef for CONCITOs fødevareprogram.