Vigtige pointer fra Klimarådets statusrapport lægger op til politisk handling

Klimarådets statusrapport er en meget vigtig del af klimalovens årshjul, både i forhold til at gøre status over den danske klimapolitik, og for at vurdere om regering og Folketing er på rette vej i forhold til at opfylde 70% målsætningen.

Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram kommer på et afgørende tidspunkt i dansk klimapolitik. Danmark står overfor store klima-beslutninger med især grøn skattereform, som kommer til at have stor betydning for indretningen af omstillingen frem mod 2030 og herefter.

Der er mange vigtige betragtninger og anbefalinger i Klimarådets rapport. CONCITO noterer især disse hovedpointer, som regeringen og Folketinget bør handle på:

• Klimamålene i 2025 og 2030 er endnu ikke anskueliggjort, men de kan stadig nås, hvis de kommende klimaaftaler - og genbesøg af eksisterende aftaler - leverer markante reduktioner.
• Danmark skal allerede nu planlægge efter klimamålet om netto-nuludledning af drivhusgasser, hvilket bl.a. kræver en skarp prioritering af en begrænset mængde bæredygtigt kulstof.
• Kommende EU-klimamål kræver hurtigere handling inden for transport og landbrug, men minimerer også risikoen for lækage.

Brug for mange flere tons CO₂e reduktioner

Klimarådet slår fast, at regeringen ikke har anskueliggjort at 70% målet i 2030 nås. Der mangler konkrete virkemidler eller udspil for ca. 10 mio. tons CO₂e-reduktioner i 2030. Samtidig er der stor risiko forbundet med flere af de identificerede reduktionseffekter i regeringens klimaprogram. Klimarådet påpeger desuden, at det mangler mellem 1 og 4 mio. tons reduktioner i 2025 for at målet på 50-54% i 2025.

Klimarådet peger dog på, at det stadig er muligt at anskueliggøre målet med regeringens køreplan, såfremt der leveres markante reduktioner i de kommende planlagte aftaler og genbesøg af eksisterende aftaler.

Det er afgørende, at kommende aftaler sikrer, at Danmark kommer ind på sporet af både den høje ende af 2025 målet og 70% målet.

Fire konkrete anbefalinger fra Klimarådet

For at nå klimamålene kommer Klimarådet med fire vigtige anbefalinger, som regeringen og Folketinget bør implementere:

1. Indførelse af en høj og generel drivhusafgift frem mod 2030 på 1.500 kr./ton. Afgiften kan indfases i forskellige spor, men bør sigte efter ensretning i 2030.  
2. Landbruget skal omfattes af en generel afgift i takt med, at data muliggør en afgift. 
3. Danmark har behov for markant mere grøn strøm end planlagt, hvis vi skal undgå nettoimport af strøm frem mod 2030. Denne mangel bliver større, hvis Danmark satser stort på Power-to-X (PtX) på denne side af 2030. CONCITO har vurderet at der er brug for op imod yderligere 9 GW grøn strøm fra særligt vind frem mod 2030, hvis både den nødvendige omfattende elektrificering og regeringens bud på udrulning af PtX skal give klimamæssigt mening. 
4. PtX skal bruges med omtanke og kun i de sektorer, hvor direkte elektrificering er vanskeligt. Samtidig bør PtX uden brug af kulstof prioriteres, da bæredygtigt kulstof er en begrænset ressource.  

Planlæg efter målet om nettonul

Klimarådet tolker rollen som foregangsland som, at Danmark skal vise en succesfuld vej til nettonul, som andre lande kan lade sig inspirere af.

Her peger det på især én hovedudfordring, nemlig knaphed på kulstof – som igen kræver en knap ressource, nemlig arealer. Kulstof skal bruges både til negative emissioner, materialer og evt. brændstoffer. Udover at levere kulstof fra biomasse skal de globale begrænsede arealer også bruges til fødevarer, biodiversitet og CO₂-optag.  

Hvis Danmark skal inspirere andre lande, peger Klimarådet på, at der er behov for markante reduktioner i landbrugets udledninger. Hvis ikke dette sker, er der behov for et højt niveau af negative udledninger for at kompensere for landbrugets fortsatte høje udledning. Disse skal umiddelbart komme fra biomasse, da vi ikke kan satse på teknologiske løsninger, som endnu er i et meget tidligt udviklingsstadie, f.eks. fangst af CO₂ direkte fra atmosfæren (DACCS).

Klimrådet peger desuden på, at Danmarks andel af udenrigstransport med fly og skib bør inddrages i planlægning efter nettonul. Her er det værd at bemærke, at kondensstriber bør inddrages i nettonul, hvilket øger udledning fra fly med en faktor 3.  

Det står også klart, at vejtransport skal omstilles til kulstoffrie drivmidler, særligt elektrificering og det samme gælder skibsfart, når det bliver teknologisk muligt, så ikke disse sektorer beslaglægger kulstof og dermed areal. Danmarks klimaforpligtelser i EU står til at blive skærpet markant.

Klimarådet fremhæver, at Danmark ikke nødvendigvis vil opfylde kravene for transport og landbrug ved opfyldelse af 70%-målet. Der vil derfor med stor sandsynlighed være behov for hurtigere reduktioner i disse sektorer, da forpligtelser opgøres som de samlede udledninger frem mod 2030, frem for et punktmål som 70%-målet.