WRI foreslår vej mod et klimaneutralt dansk landbrug i 2050

Landbruget står i dag for en fjerdedel af verdens drivhusgasudledninger. Hvis den forventede globale fødevareefterspørgsel i 2050 skal opfyldes med nutidens fødevarer og produktionsmetoder vil det ifølge World Resources Institute (WRI) tredoble landbrugets udledninger og ødelægge det meste af de resterende tropiske og tempererede skove. Samtidig skal de globale drivhusgasudledninger i nul inden 2050, hvis vi skal forebygge de værste effekter af klimaforandringerne.

I Danmark har den territorialt opgjorte udledning af drivhusgasser fra landbruget ligget nogenlunde stabilt på omkring 15 mio. ton årligt siden 2010. Ifølge Klimastatus og -fremskrivning 2021 udgjorde udledningerne fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri 32 procent af Danmarks samlede udledninger i 2019, og de forventes at udgøre 46 procent i 2030 med uændret politik. Det vil altså kræve en meget omfattende transformation af den danske landbrugssektor, hvis den skal bidrage til at opfylde Klimalovens 70 procents-mål i 2030 og være klimaneutral i 2050.

I en ny rapport med titlen A Pathway to Carbon Neutral Agriculture in Denmark giver WRI og hovedforfatteren Tim Searchinger et bud på en vej til et klimaneutral landbrug i Danmark. Analysen er udarbejdet med medfinansiering fra Landbrug & Fødevarer, og de foreløbige resultater og anbefalinger har været drøftet ved flere klimadialoger i CONCITO, ligesom vi har bidraget med kommentarer til rapporten. Rapportens konklusioner og anbefalinger er dog alene WRI’s og forfatternes ansvar.

What does it mean and how can a country's agriculture achieve carbon neutrality. WRI's report out today on how to do that in Denmark. Blog here. https://t.co/hgk4h72cUK - Link to report here.https://t.co/gDQ70NJiyi.
Several lessons. See string. pic.twitter.com/WBeltW7DTo

— Tim Searchinger (@TSearchinger) May 10, 2021

Hovedbudskaber og anbefalinger

WRI’s vej til et klimaneutralt dansk landbrug tager afsæt i følgende otte hovedbudskaber:

1. Dansk landbrug udleder ifølge WRI’s livscyklus-beregning godt 17 mio. ton CO2e årligt fra produktionsprocesser, inklusive udledninger fra importeret foder og hjælpestoffer.
2. Der udledes yderligere 48 mio. ton CO2e årligt fra såkaldte ”carbon opportunity costs” (COC) for det danske landbrugsareal (36 mio. ton) samt arealanvendelsen til importeret foder (12 mio. ton), hvor afgrøder dyrkes på bekostning af andre oprindelige vegetationer.
3. Udledningerne fra danske landbrugsprodukter er relativt lave, og det antages at en reduktion af vores produktion vil kunne medføre lækage, hvor en stor del af produktionen og udledningerne blot flytter til andre lande.
4. For proportionalt at kunne bidrage til at brødføde en stigende verdensbefolkning skal dansk landbrug producere omkring 45 procent flere fødevarer per arealenhed end i dag.
5. Det vurderes at 80 procent af drivhusgasreduktionerne frem mod 2050 kan findes gennem teknologiske løsninger og optimeringer af produktionsmetoder.
6. Gennem udbyttestigninger, andre afgrødesammensætninger, bidrag til bedre afgræsningssystemer i de lande vi importerer soja mv. fra vil Danmark kunne øge sin produktivitet mere end 45 procent, og derved skabe plads til at tage arealer ud til skovrejsning, som kan optage de resterende 20 procent af udledningerne.
7. Strategien er ambitiøs og kræver øjeblikkelig handling, da nogle af elementerne kan vise sig at have mindre effekt end antaget.
8. De danske reduktioner af drivhusgasser vil have størst værdi, hvis de bidrager med teknologier, business cases og politisk innovationskraft, som kan anvendes i den globale kamp for at sænke drivhusgasser fra fødevareproduktionen.

Derudover kommer WRI med otte konkrete anbefalinger, der kan bidrage til at sikre et klimaneutralt dansk landbrug i 2050:

1. Det anbefales, at støtten til biogas omfordeles til at understøtte test og udvikling af kommende teknologier på tværs af landbrugsbedrifter og forskningsinstitutioner. Eksempelvis grundige tests og udvikling af hurtig udslusning af husdyrgødning til lager.
2. Udover at flytte støtte fra biogas, anbefales det også at flytte fokus fra en stor biogasproduktion over mod andre løsningsmetoder som gylleforsuring samt fuldstændig stop for brug af afgrøder i biogas.
3. Tiltagene skal koble klima med en optimeret arealanvendelse, så processen også afhjælper de udfordringer inden for miljø (især kvælstof) og biodiversitet Danmark står overfor. Dette nødvendiggør optimeret effektivitet på landbrugsarealerne, så store landbrugsarealer kan tages ud til formål inden for miljø, biodiversitet og kulstoflagring.  
4. Man bør hurtigst muligt få opdateret usikre emissionsfaktorer såsom metan fra gylletanke samt få lavet et ordentligt klimaregnskab for bedrifterne.
5. Danmark bør internationalt søge at påvirke måden drivhusgasser opgøres på, så landenes opgørelser af drivhusgasser har en global vinkel i sig og stemmer overens landene imellem.
6. Hele transformationen mod 2050 bør styres af særlige tværfaglige tekniske teams, der løbende kan binde forskning og praktik sammen og styre efter bindende målsætninger.
7. Danmark skal søge internationale partnerskaber om at udvikle mange af de teknologier analysen præsenterer for både at geare udviklingen og gøre den mere global anvendelsesorienteret.
8. Endelig skal Danmark søge den internationale vinkel i forhold til vores foderimport, og hjælpe med at forbedre produktionen i regioner som Sydamerika, hvor især forbedringer i afgræsningssystemerne koblet med bevarende tiltag for eksisterende skov kan modvirke, at landbrugsarealer flytter ind i skovområder.

80 procents reduktion gennem produktivitetsforbedringer

WRI vurderer, at dansk landbrugs drivhusgasudledninger kan reduceres med 80 procent frem mod 2050 ved at optimere og effektivisere produktion samt gøre brug af nye teknologier. Reduktionspotentialet i de forskellige indsatsområder er illustreret i figur 1 nedenfor. På husdyrsiden er fokus snævret ind til produktion af svinekød og mælk, da dette udgør 93 procent af den danske animalske produktion, hvor resten fordeler sig på dyr som slagtekyllinger, kødkvæg, får og lignende.

^{Figur 1: Baselineudledning fra landbrugsproduktion inkl. LULUCF i 2017 (blå barre) og 2050 (rød barre), hvor 2050 repræsenterer udledning fra en produktion der producerer 45 procent flere fødevarer end i 2017. Derpå kommer en lang række initiativer, der alle har en reducerende effekt på udledningerne (grønne og skraverede barrer) og slutteligt de emissioner, der ikke kan bortreduceres via de mange optimeringer (gul barre).} 

Af vigtige nedslagspunkter i anbefalingerne er blandt andet, at det vurderes realistisk at forbedre fodringseffektiviteten hos især kvæg men også grise (FCE Improvements i figur 1). Med en reduktion på 20-30 procent vurderes dette at være et af de mest effektive tiltag.

Hertil vurderes der at være et stort potentiale i at reducere metan fra fordøjelsen hos drøvtyggere med helt op til 40 procent gennem brugen af tilsætningsstoffer til foderet samt avlsprogrammer og nye fodermidler.

Ud over bedre fodereffektivitet og mindre metan fra fordøjelsen, anbefaler WRI også at tage de lavhængende frugter inden for håndtering af husdyrgødning ved at mindske udledning af metan fra stalden gennem hyppigere udslusning af husdyrgødning til udendørs lager. I øjeblikket udsluses der normalt hver 14. dag eller en gang om ugen, men frem mod 2050 skal praksis gerne ændres til to gange om dagen. Effekten heri kan øges, hvis man samtidig tilsætter syre i lageret ude i gylletanken (modsat syre i stald, som er en mulig men dyr løsning, der også kræver energi, hvilket mindsker den samlede effekt på GHG), som har vist at kunne reducere udledning af ammoniak og metan med op mod 90 procent, selvom nogle danske forsøg også har vist mindre effekter.

Dette er, hvis man inkluderer den positive miljøeffekt ved mindsket ammoniakfordampning som forsuring også medfører, en billig løsning for at mindske GHG udledninger under WRI analysens økonomiske baseline, som så også bidrager til at løse de danske udfordringer med kvælstofforurening. Forsuring vil dog gøre gyllen uanvendelig til biogas. Der er stadig praktiske udfordringer ved brugen af svovlsyre til forsuring, som gennemgås i analysen, blandt andet sikkerhed. Derfor skal potentialer i at bruge meget mindre syremængder eller andre forsuringsmetoder også undersøges.

WRI påpeger, at Danmark bør ændre tilgang til, hvordan biogas passer ind i en nettonul-strategi. På grund af lav metanemission fra gylletanke, metanemissioner fra biogasanlæg, metanemissioner fra restprodukt efter bioforgasning, omkostning ved at bruge gylle, der har lav tørstofindhold (meget vand der skal transporteres væk/lagres) og arealanvendelses-omkostninger, når biogasanlæg har lov til at inddrage op mod 12 procent biomasse i form af afgrøder eller energiafgrøder (svarende til størstedelen af gasproduktionen), vurderer WRI, at det bliver for dyrt med biogas. Klimaeffekten kan endda blive negativ (udledning op mod 38 kg CO2e/ton gylle), hvis afgrøder som hele majs benyttes i anlægget i mængder op til de tilladte 12 procent. WRI anbefaler at flytte støtten til biogasproduktion over i begrænsning i drivhusgasudslip på andre områder, og som minimum gå væk fra at tillade afgrøder som biomasseinput i biogasanlægget.

Afgrødernes udnyttelse af kvælstof fremhæves også som indsatsområde, da kun lidt under halvdelen af den kvælstof, der kommer på markerne, udnyttes og havner i den del af afgrøden, der høstes og anvendes til foder og føde, og det varierer meget fra afgrøde til afgrøde. Især på grund af overskudsnedbør og udvaskning af kvælstof når den er på nitratform samt tab fra udbragt husdyrgødning har Danmark en ret beskeden udnyttelsesprocent på 47 procent i gennemsnit. Analysen præsenterer en række tiltag, der potentielt set kan hæve udnyttelsesprocenten til i gennemsnit 65 procent med positive afledte effekter på mindsket udledning af lattergas, lavere udvaskning, lavere forbrug af kunstgødning med mere.

Også præcisionsjordbrug nævnes for mere specifik tildeling af kvælstof efter behov forskellige steder i marken. Potentialet er dog noget usikkert under danske forhold, hvor variationen i kvælstofbehov inden for marken ofte er lille.

Og så peger WRI på lovende studier omkring mikroorganismer og bakterier, der kan få afgrøder, som ikke er bælgplanter, til at fiksere atmosfærisk kvælstof. Trods usikkerhederne i det endelige potentiale, er udviklingsarbejdet på et stadie, hvor den danske landbrugsindustri ifølge WRI bør søge indflydelse og samarbejde om at udvikle produkterne, så de kan komme i anvendelse hurtigst muligt.

Til trods for de mange tiltag forudser WRI, at der fortsat vil være store udfordringer med bl.a. lattergas og udvaskning ved gødskning på grund af den kompleksitet, der er i kvælstofkredsløbet og mineralisering, når man benytter gødningskilder som kunstgødning, husdyrgødning og efterafgrøder. Nitrifikationhæmmere fremhæves her som en lovende løsning. WRI anbefaler, at de politiske rammer bør støtte op om offentlig forskning i nitrifikationshæmmere gennem tidsserier under forskellige miljøforhold og jordtyper for at undersøge effekt og sideeffekt. Hvis stofferne viser sig egnede, og der på sigt stilles politiske krav om indhold af hæmmere i gødning, kan det bane vejen for deres implementering.

På energisiden er der også besparelser at hente i landbruget. En stor del findes inden for produktionen af kunstgødning, hvor ny ”grøn” gødning på hydrogen baseret på vindenergi sammen med mindsket gødningsforbrug pga. øget effektivitet i optag af gødning potentielt set vil have en stor effekt frem mod 2050. Hertil er der potentiale mere effektiv energianvendelse i landbrugets produktionsanlæg og maskineri.

Endelig kommer det største enkelstående potentiale (sammen med forbedret fodereffektivitet) i form af udtagning af lavbundsjorde. Her ser WRI en potentiel reduktion på op mod 4,8 mio. ton CO2e ved udtag af 140.000 hektar. Denne vurdering omfatter dog ikke de udledninger af metan, som kunne komme ved vådlægningen.

20 procents reduktion gennem udtagning af landbrugsjord til natur og skov

For at reducere de sidste 20 procent af baseline-udledningerne anbefaler WRI udtag af landbrugsjord til genplantning af skov. Figur 2 herunder illustrer scenariet for arealforbrug i 2017 (skraveret barre) og 2050 (rød barre), givet at dansk landbrug skal øge sin del af den nødvendige globale fødevareproduktion mod 2050, og derfor skal øge sin produktion af fødevarer med 45 procent i forhold til 2017.

Det fører til opdyrkning af yderligere godt 1 mio. hektar jord til dansk landbrugsproduktion, vel og mærke hvis man som minimum formår at holde de udbyttestigninger og effektivitetsforbedringer, der har været over de seneste 20 år frem til i dag. For som minimum at blive ”Land Area Carbon Neutral” eller med andre ord ikke inddrage mereareal til landbrug globalt trods større produktion af fødevarer, kommer analysen med en række forslag til produktivitetsforbedringer, hvorved der produceres flere fødevarer på et mindre areal (grøn barre). Slutteligt er der så et overskydende landbrugsareal tilbage, som kan genplantes med skov og som inkluderer udtaget lavbundsjord, der er oversvømmet (gul barre).

^{Figur 2: Arealanvendelsen i 2017 (skraveret) og 2050 (rød). 2050 baserer sig på 45% flere fødevarer produceret og en stigning i produktionseffektivitet på niveau med de seneste 20 år. Hertil en række forslag på yderligere produktionseffektivisering der vil mindske behov for areal (grønne barer) men stadig med 45% flere fødevarer produceret. I sidste ende kan der tages areal ud i forhold til 2017 (gul barre) der kan genplantes med anden vegetation end landbrug, eksempelvis skov.}

Analysen kommer med en række forslag til forbedret fodereffektivitet, øget produktivitet i den animalske produktion, højere afgrødeudbytter, bioraffinering og foderroer i stedet for korn på større arealer. Alle tiltag der vil give højere udbytter til forskellig formål, og som øger fødevareproduktionen med 45 procent, men potentielt effektiviteten i produktionen med mere end 45 procent, således så der opnås at Danmark er ”Land Area Carbon Neutral” og samtidig kan tage jord ud af produktion, der kan opveje den resterende udledning et andet sted i systemet, her via skov.

WRI præsenterer en masse lovende tiltag, der netop kan understøtte de nødvendige udbyttefremgange i afgrøderne i Danmark såsom gennembrud inden for forædlingen af planter der bl.a. udnytter fotosyntesen bedre, hybridafgrøder, bedre kvælstofudnyttelse som beskrevet tidligere i analysen og generelt gevinster ved kombineret forædling og management. Det anslås, at det vil være realistisk med lidt højere udbyttegevinster i 2050 på adskillige landbrugsafgrøder dyrket herhjemme, end hvad trenden har været de sidste 20 år. Alene derved kan 185.000 hektar landbrugsjord herhjemme tages ud, mens der stadig produceres 45 procent flere fødevarer.

Også bioraffinering af græs til hhv. kvægfoder, protein og restbiomasse til eksempelvis biomasseformål er interessant. Dog kræver det højtydende græs for at skabe udbytte og foder nok per arealenhed, således så bioraffineringen ikke i sidste ende betyder, at der globalt inddrages mere landbrugsareal for at imødekomme mindre produktion af visse afgrøder i Danmark, og for at imødekomme de høje foderudbytter af alternativet til græs, nemlig majsensilage. Det er her rajsvingel træder ind som en interessant og virkelig højtydende græsafgrøde til bioraffinering. Men beregningerne er komplekse, så derfor skal der arbejdes en del både med kost-effektivitet i bioraffinering samt med udbytter i græsset, før effekten bidrager til at gøre Danmark ”Land Area Carbon Neutral”. 

WRI anbefaler også, at der arbejdes med alternative fodermidler til hvede og byg såsom foderroer, der har et større udbytte, god kvælstofudnyttelse og som potentielt kan være et godt fodermiddel, men som dog kræver lidt omstilling i arealdriften og produktionen. Blandt andet kræver det andet udstyr til såning og optagning af roerne. Analysen estimerer, at en udskiftning af byg på 200.000 hektar med foderroer vil kunne lede til, at mere end 100.000 hektar dansk landbrugsjord potentielt kan tages ud af drift og samtidig bibeholde samme produktion af tørstof til foder via roerne.

Samlet set vurderer WRI, at 450.000 hektar landbrugsjord kan tages ud, heraf 140.000 hektar lavbund og 310.000 hektar landbrugsjord. De 310.000 hektar landbrugsjord bør så beplantes med skov. Netop denne skov skal virke som buffer og optage de resterende 20 procent af produktionsudledningerne, og give Danmark en lang årrække efter 2050 til at optimere fødevareproduktionen yderligere, så når skovens effekt som buffer klinger af, er der nye systematiske tilgange klar til at kontrollere drivhusgasudledningerne.

At opnå højere udbytter i korn end hvad der er opnået over de seneste mange år, kræver en forstærket forædlingsindsats og dertil løsning af udfordringer såsom jordpakning. Det er derfor ikke en triviel opgave Danmark står over for her. Også dyrkning af foderroer og bioraffinering er tiltag, der kræver systemudvikling, og derfor er strategien for at øge produktiviteten kompleks. Men WRI analysen anser den for mulig og opstiller en lang række forslag til, hvorledes Danmark bør gribe udfordringen an på kort og lang sigt.

Udtag af omtrent 450.000 hektar vurderer analysen vil have en omkostning der ligger lidt over de 50$/ton CO2, som var sat som det omkostningseffektive niveau. Dog nuancerer analysen her tiltaget med udtagning af landbrugsjord ud fra det faktum, at det også vil medføre gevinster på biodiversitet og på næringsstofudvaskning blandt andet. Dette vil mindske den samlede omkostning, da det vil bidrage på andre samfundsøkonomiske poster og rekreative parametre, således så tiltaget vil blive en samlet gevinst for samfundet.

Endelig inddrager WRI også den internationale vinkel på kulstofneutralitet, da den inddrager effekten af Danmarks indirekte inddragelse af areal i Sydamerika, hvor hovedparten af den danske soja importeres fra. Her anbefales det, at dansk landbrug, dens følgeindustri og det politiske system arbejder for især at hjælpe sydamerikanske afgræsningssystemer, der fylder størstedelen af de sydamerikanske marker, med at blive mere effektive. Det skyldes, at det ofte er afgræsningsystemerne, og ikke soja, der driver skovhugst i jagt på ny jord til afgræsning af kvæg. Her bør der arbejdes for at forbedre afgræsningseffektiviteten, så græsmarkerne ikke rykker ind i skovområderne. For at sikre effekt af sådanne projekter, bør de indeholde et Produce and Protect-element, så man ud over at øge produktiviteten samtidig også beskytter områder med skov.

Lagring af kulstof i landbrugsjord og halm

WRI ser også på muligheden for at lagre mere kulstof i landbrugsjorden som et klimavirkemiddel. Her anerkendes det, at en stigning i græsmarker, som følge af eksempelvis mere produktion af græsprotein, vil kunne have en positiv effekt. Samtidig har Danmark dog vist, at man i en lang periode har mistet kulstof i jordens pulje generelt. Ydermere er den kulstofbalance, der opstår i jorden når man tilføjer kulstof, en balance, der over kortere tidsperioder mindsker mængden der årligt lagres. I sidste ende er der ikke stor videnskabelig konsensus om potentialet, og WRI vurderer en lagring på op mod 400.000 ton CO2 om året i 2050, svarende til under 2 procent af den forventede 2050-baseline.

Hertil er der nogle ubekendte såsom biochar, der af mange er blevet fremhævet som en af de store løsninger. Men ifølge analysen, der gennemgår hvor meget kulstof der mistes ved selve pyrolysen, og hvor meget af den endelige biochar, der også mistes i marken, når biochar indarbejdes i jorden, så er gevinsten ikke så stor i sidste ende i det samlede regnskab.

Her vurderer WRI også, at nogle af de klimagevinster, der er i pyrolysen, skal tilfalde den sektor, der køber brændstoffet fra pyrolysen, hvis man forventer, at nogen vil finde incitament til at købe den sandsynligvis noget dyrere brændstof sammenlignet med traditionelle fossile brændstoffer. Derfor antages det at kun 50 procent af klimagevinsterne vil tilfalde landbrugssektoren. Derfor estimerer WRI, at gevinsten ved bioenergi baseret på halm vil være omkring 800.000 ton CO2 i 2050.  

CONCITOs vurdering af vejen til et klimaneutralt dansk landbrug

WRIs meget omfattende analyse sætter dansk landbrug ind i en global kontekst og forholder sig ikke kun til drivhusgasudledningerne fra produktionen, men også til konsekvenserne af den arealanvendelse som fødevareproduktionen omfatter. Den må forventes at ruske godt op i debatten om fremtidens danske landbrug, og vil sandsynligvis også møde skepsis og modstand i forskellige lejre. Særligt på grund af anbefalinger som:

• Omdirigering af støtte fra biogas til andre teknologier
• Fortsat stor og endnu mere effektiv animalsk produktion i Danmark
• Udtagning af 450.000 hektar landbrugsjord og intensiveret produktion på de resterende arealer.

WRI’s vej til et klimaneutralt dansk landbrug vil udfordre mange på deres vaneforestillinger og værdier om en velfungerende og bæredygtig landbrugsproduktion, men den er samtidigt et vigtigt bidrag til de aktuelle diskussioner om fremtidens danske landbrug.

En vigtig ubekendt i analysen er, at den beskriver en vej til et klimaneutralt landbrug baseret på de fødevarer og produktionsmetoder vi kender i dag. Her kan der på sigt opstå helt nye fødevarer og produktionsmetoder, som endnu ikke er kommet op i skala eller vi endnu ikke kender. Blandt andet introduktionen af robotter giver muligheder for at dyrke vores marker på nye måder, og fremtidige forædlingsteknologier kan medføre, at vi kigger ind i helt andre afgrødetyper og dyrkningssystemer.

Endelig kan en stigende efterspørgsel på mere planterig mad samt plante- og cellebaserede alternativer til kød og mælk måske vise sig både at mindske det fremskrevne estimat for øget efterspørgsel på animalske produkter, og give Danmark mulighed for at være foregangsland i at skubbe på den nødvendige globale transformation af vores diæt over mod en større andel vegetabilsk baserede fødevarer. Både hvad angår produktion af vegetabilske råvarer og udvikling af nye vegetabilske fødevarer.

På den måde kan WRI’s vej til et klimaneutralt dansk landbrug siges at bygge på et efterspørgselsscenarie uden de store mirakler i udviklingen af efterspørgslen på mere plantebaseret mad. Skulle det lykkes at mindske det animalske forbrug – hvilket WRI også er varm fortaler for – vil det kun gøre omstillingen nemmere.

Men en ting ligger fast: Fremtidens danske landbrug skal producere meget mere mad på et meget mindre areal. Det vil kræve en omfattende transformation af landbrugserhvervet, som der bør tages langt bedre fat på i den klimaplan for landbruget, der netop nu forhandles i Folketinget.

---

Tak til Jesper Svensgaard, tidligere seniorkonsulent i CONCITO og nu seniorkonsulent på Institut for Plantevidenskab på Københavns Universitet, for et grundigt forarbejde til denne blog.

WRI afholder webinar om rapporten onsdag den 12. maj kl. 15.30. Læs mere og tilmeld dig her.  

Udvalgte læsetip om WRI-rapporten:

WRI (10.05.2021): A Pathway to Climate Neutral Agriculture in Denmark (report)

WRI (10.05.2021): How to Make Agriculture Carbon-neutral: Lessons from Denmark (blog)

Zetland (10.05.2021): Hvis landbruget skal være klimavenligt, skal vi både have flere grise og mere natur

Politiken (10.05.2021): Unik miljørapport om dansk landbrug: Behold for guds skyld jeres svin og køer

Politiken (10.05.2021): Støtten er firedoblet på fem år til 2,6 milliarder. Nu siger topforskere stop for biogas

Landbrugsavisen (10.05.2021): International klimarapport: Dansk landbrug bør producere mere – også mælk og kød

CONCITO-bloggen (28.12.2020): Potentialer og udfordringer ved bæredygtig intensivering af dansk landbrug

CONCITO-bloggen (29.05.2020): Dansk husdyrproduktion med i stort klimaførerfelt

World Resources Institute (WRI) er verdens største grønne tænketank med hovedkvarter i Washington DC og er bredt anerkendt for sit analytiske arbejde og indsats for at katalysere øget klimahandling overalt i verden. CONCITO og WRI har siden 2018 haft et strategisk samarbejde om at fremme en videnskabeligt funderet grøn og social retfærdig omstilling i samarbejde med politiske institutioner, erhvervslivet og civilsamfundet. Målet er bl.a. at styrke forbindelsen mellem den danske grønne omstilling og den bedste internationale viden og praksis.