Bæredygtig transport i det globale syd – hvordan vil Danmark bidrage?

Mangel på rimelige transportforbindelser rammer især millioner af kvinder i fattige lande, som af den grund forhindres i at søge lønnede jobs, ligesom udsatte børn afskæres fra skolegang og sundhedspleje. Mange af de veje som faktisk findes, er til gengæld livsfarlige at færdes på, hvilket bl.a. betyder at trafikdrab i mange udviklingslande er den hyppigste dødsårsag overhovedet blandt børn og unge mellem 5 og 30 år. Sundheden forværres yderligere af luftforurening som nu er opgjort som den næst-vigtigste dødsårsag efter fejlernæring for børn under 5 år. 

I disse år søger millioner til byerne som udvikler sig eksplosivt, uplanlagt og kaotisk, særligt i Afrika. Det resulterer i en voldsom vækst i behov for transport, som altovervejende må ske til fods eller med fossilt drevne og ofte tekniske forældede og farlige køretøjer, herunder motorcykler og ramponerede minibusser, tre-hjulere, varebiler, lastbiler mv. Udover flere ulykker resulterer det i en enorm vækst i energiforbrug med tilhørende støj, luftforurening og udledning af CO2. 

En nylig omfattende analyse af udviklingen i 6.000 afrikanske byer forudser at deres energibehov alene til transport vil tredobles frem mod 2050, hvis ikke det lykkes at få byudvikling og transport under kontrol. Og ifølge OECD-tænketanken International Transport Forum (ITF), risikerer CO2-udledningen fra den stærkt stigende transport i det globale syd at eliminere næsten hele den klimamæssige gevinst som overgangen til elbiler og mere effektive transportsystemer i det velstående nord forventes at levere frem mod 2050 – det år hvor verden ellers helst skal være tæt på nul i CO2-udledning.

Tilvejebringelse af bæredygtige, klimaneutrale og robuste transportsystemer i det globale syd er derfor en gigantisk opgave af global betydning. Det vil være nødvendigt for at opfylde mange af de 17 verdensmål om bl.a. afskaffelse af fattigdom, forbedring af sundhed, fremme af ligestilling mellem kønnene, og omstilling mod bæredygtig energi, bæredygtige bysamfund og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Og helt centralt for at opnå Prisaftalens klimamål som både handler om at minimere CO2-udledningerme, sikre tilpasning til de klimaforandringer som allerede er i gang, og tilvejebringe kapital til at finansiere både reduktion og tilpasning i det globale syd. 

Netop finansiering til udvikling af bæredygtig mobilitet og robust infrastruktur er dog en kæmpe udfordring, som vil kræve mobilisering og koordinering af store milliardbeløb fra flere forskellige kilder, herunder udviklingsbistand, gunstige lån, private investeringer og nye pengestrømme såsom afgifter på den global søfart. Men til gengæld kan der så opnås massive besparelser i udgifter til nyt vejbyggeri, subsidier til fossile brændstoffer, og sundhedsomkostninger ved et globalt skift mod mere bæredygtige transportformer.

I en aktuel analyse The importance of Sustainable Mobility to Climate and Development – Is Denmark ready to play a part?, udarbejdet af Henrik Gudmundsson fra CONCITO og Holger Dalkmann fra det tyske rådgiverfirma SUSTAIN2030, afdækkes nogle af fordelene ved at sikre bæredygtig transport i det globale syd. Vi belyser hvordan transport i dag behandles stedmoderligt i den internationale bistandsindsats, og vi går i detaljer med hvordan specielt Danmark gennem en ny udviklingspolitisk strategi vil kunne bidrage til at vende udviklingen. 

CONCITO vurderer således, at Danmark råder over vigtige kompetencer, ressourcer og samarbejdsmekanismer, der vil være ideelle til at fremme denne dagsorden. Ligesom der aktuelt tegner sig flere vigtige strategiske handlemuligheder på den international scene. 

Vi opstiller på den baggrund en række anbefalinger til den danske regering. Her er de vigtigste:

1. Inkludér bæredygtig transport og robust infrastruktur som fokusområde i dansk udviklingspolitik 

Regeringen har besluttet at fremlægge en ny udviklingspolitisk strategi for Danmark i 2025. Strategien vil have stærkt fokus på at skabe synergi mellem fattigdomsbekæmpelse, bæredygtighed og klima. Det er oplagt at indtænke bæredygtig mobilitet og robust infrastruktur i den sammenhæng. 

I dag er transport og mobilitet imidlertid stort set fraværende i Danmarks udviklingsportefølje, og få danske virksomheder og finansielle institutioner tør investere i det globale syd af egen drift. Der er derfor behov for at skabe muligheder i form af bl.a. partnerskaber og investeringsrammer der åbner for at kompetencer og ydelser lettere kan komme i spil.  Til dette kan Regeringen bruge forskellige udviklingspolitiske instrumenter som fx,

• udarbejde ’køreplaner’ for hvordan mål om bæredygtig transport kan omsættes i den praktiske udviklingsindsats gennem bistand, långivning og kapitalinvesteringer (herunder via institutioner som IFU, og initiativer som SDG-fonden og DSIF)
• etablere sektorsamarbejder mellem transport- og planlægningsmyndigheder i Danmark og interesserede partnerskabslande, på både på nationalt niveau og lokalt i byer 
• afdække om der kan skabes klynger af danske virksomheder indenfor relevante kompetenceområder (fx byplanlægning, sikker cykel- og ganginfrastruktur, elektrificering, logistik, havneterminaler, mv), som kan understøtte samlet markedsudvikling 
• indlede dialog med danske og udenlandske netværk for bæredygtig byudvikling om støtte til multi-stakeholder initiativer for bæredygtig og klimarobust urban mobilitet – fx med direkte vidensoverførsel fra danske kommuner mv. til udvalgte mellemstore byer i det globale syd 
• igangsætte forskning i transportens betydning for at opfylde verdensmålene, i samarbejde med vidensinstitutioner i det globale syd. 

2. Gå ind i det internationale samarbejde om bæredygtig transport i regi af FN, mv.

Der har i de senere år været stærkt stigende international opmærksomhed om behovet for udvikling af og omstilling mod bæredygtig transport i det globale syd.  I 2023 vedtog FN’s generalforsamling at udpege perioden 2026-2036 som FN’s årti for bæredygtig transport, som nu er under forberedelse.

Regeringen bør, 

• tage bestik af FN’s kommende årti for bæredygtig transport og sammen med ligesindede lande spille aktivt ind i at udfolde dagordnen, som ellers risikerer at blive domineret af lande som ikke har samme fokus på synergier mellem fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og klima som Danmark. 
• melde sig ind i og støtte et eller flere af de multilaterale programmer og initiativer, som er etableret med det formål at opbygge kompetencer og fremme investeringer indenfor bæredygtig transport i det globale syd. Det kan fx omfatte initiativerne MobiliseYourCity (MYC), som støtter udviklingen af planer for bæredygtig by-mobilitet i Afrika, Asien og Latinamerika og/eller World Bank Decarbonisation Transport Facility (GFDT), som satser på databaseret analyse og implementering af klimavenlige transporttiltag
• særlig opmærksomhed bør vies programmet ACTIVE (Alliance for Cycling and Walking Towards International Vitality and Empowerment), som den Hollandske regering har taget initiativ til. Her søges aktuelt efter flere lande som vil medvirke til at der inden 2030 uddannes 10.000 specialister i cykelplanlægning i det globale syd og til at rejses midler til konkrete projekter  
• benytte Danmarks med-formandskab af NDC-partnerskabet 2024-25 til at understøtte indsatsen for at lavindkomstlandene opstiller gennemarbejdede nationale mål og strategier for bæredygtig transport som led i næste generation af NDC’er[1]

3. Brug EU aktivt i indsatsen for at udvikle bæredygtige transportkorridorer og bysystemer 

Danmark har EU-formandskabet i anden halvdel af 2025. Det vil give Danmark en unik mulighed for at være med til at forme og sætte skub i EU's klima- og udviklingspolitik, herunder EU's position i de internationale klimaforhandlinger frem mod og ved COP30 i Brasilien i 2025.

Som et nøglepunkt har EU for nylig markeret sit engagement i global udvikling med den såkaldte Global Gateway, som er EU's storstilede 300 milliarder euro investeringsinitiativ til at opbygge smarte, rene og sikre handelsforbindelser mellem EU og det globale syd, og dermed udfordre Kinas geopolitiske fremfærd, som ikke synes at prioritere klimahensyn eller lokal og ligelig økonomisk udvikling. Danmark bør frem mod sit kommende EU-formandskab arbejde for,

• at nøglebeslutninger vedrørende bæredygtig, klimaneutral transport vedtaget på COP28 i UAE bliver fulgt stærkt op på COP 30, herunder at fremskynde overgangen væk fra fossile brændstoffer; reduktion af emissionerne fra vejtransporten; udfasning af ineffektive subsidier til fossile brændstoffer; samt inddragelse af transportinfrastruktur i kommende tilpasningsindsatser

• at EU Gateway bliver bragt i spil til at fremme en integreret og styrket tilgang til bæredygtig transport på tværs af initiativets fem indsatsområder til gavn for lavindkomstlandene og dermed også giver muligheder for danske løsninger indenfor klimaneutrale og klimarobuste transportkorridorer, terminaler og knudepunkter i det globale syd.