Danmark må presse uambitiøst Tyskland til at udfase kul før 2038

Af Christian Ibsen og Lars Aagaard, hhv. direktør CONCITO og direktør i Dansk Energi

Tyskland er ved at udvikle sig til Europas problembarn, når det gælder klima- og energipolitik.

Mange danskere har sikkert hørt om Tysklands beslutning om at lukke landets atomkraftværker senest i år 2022. At Tyskland ligesom Danmark har øget andelen af vedvarende energi.

Men hvor vedvarende energi er til gavn for klimaet, er det mere usikkert, om timingen af lukningen af atomkraftværkerne er et skridt i en grønnere retning. For konsekvensen af den tyske energipolitik bliver, at de ender med at bruge for meget kulkraft frem mod det planlagte kulstop i 2038.

Her bliver klimaet desværre den store taber.

Det er uholdbart. Og tyskerne ved godt, den er ravruskende gal. Derfor diskuterer de tyske partier nu, hvornår det sidste kulkraftværk skal lukke.

I Danmark har regeringen sat en deadline senest i 2030 for udfasning af al kul.

Men reelt vil det dog ske endnu tidligere. Danmarks største kulforbruger, Ørsted, har for længst erklæret, at de vil være kulfri fra 2023. Og Danmarks to andre store ejere af kulkraft, Odense og Aalborg, har også signaleret villighed til at rykke endnu hurtigere end den omstilling, regeringen kræver af dem.

Uambitiøs klimapolitik

Set i den sammenhæng, er et tysk kulstop i 2038 bare ikke godt nok. Ambitionen er simpelthen for slap. Klimaet kræver mere, hvis vi skal undgå alvorlige klimaforandringer.

Udmeldingen om kulstop i 2038 bør derfor udelukkende betragtes som begyndelsen på den tyske diskussion. Resultatet skal være langt mere ambitiøst.

Tyskland bør som et af EU’s rigeste lande rykke hurtigere, og den danske elsektor kan hjælpe med omstillingen, da vindmøllestrøm kan spille en vigtig rolle i forhold til at levere den fornødne vedvarende energi.

Hvis Tyskland bygger de nødvendige højspændingsledninger og åbner landets ellers så lukkede elmarked, kan danske virksomheder eksportere endnu mere grøn strøm fra vores vindmøller.

I øvrigt har Tyskland selv en ganske stor vindmølleproduktion i nord, som de bør sende ned gennem landet sammen med den danske vindmøllestrøm, så kulkraftværker i det sydlige Tyskland kan lukkes.

I de kommende årtier kommer vi i Danmark til at levere meget mere vindmøllestrøm. Vi har i Nordsøen et enormt potentiale for at bygge havvindmøller, som kan forsyne både danske og tyske virksomheder og forbrugere med grøn strøm.

Det er vel at mærke grøn strøm, der ikke behøver den statsstøtte, vi ser i dag. Den vil i stedet være drevet af elpriserne. Gør tyskerne det rigtige, ser vi ind i en fremtid, hvor vind i Nordsøen bliver en eksportvare.

Præcis som vi som samfund har tjent på at sælge olie og gas til vores naboer, skal vi bygge en del af vores velstand på eksport af grøn strøm.

Læg pres på Tyskland

Med den danske elsektor i front har vi potentialet til at blive den grønne partner, Tyskland mangler. For ligesom danskerne skal tyskerne naturligvis have den energi, de behøver.

Men i de kommende år de skal også levere deres del af en ambitiøs klimapolitik. Derfor bør den danske regering også gå forrest og kræve mere af Tyskland, og her er et udfasningsår i 2038 helt utilstrækkeligt.

Vi håber derfor, at både den nuværende og de kommende danske regeringer gør det til en mærkesag at presse vores tyske nabo til at gøre mere. Det bør ske direkte og via det europæiske samarbejde.

Den danske regering skal gennem EU presse på for, at det bliver dyrere for kulværkerne at forurene med CO2, også i Tyskland. Det er en simpel løsning. Sørg for at forureningstilladelserne, også kaldet CO2-kvoter, bliver dyrere end i dag.

Ved at gøre det dyrere at forurene med kul opnår vi ikke bare, at kullet udfases hurtigere. Det bliver samtidig også de mest forurenende kulkraftværker, som lukker først.

Regeringen bør klart sige til den tyske regering, at de skal udfase kul hurtigere, åbne deres elmarked for vindmøllestrømmen og investere mere i deres højspændingsnet. På den måde kan grøn el fra vindmøllerne flyde frit og finde vej til blandt andet de sydtyske elkunder.

Kort sagt: Vi bør kræve meget mere af vores naboer.

---

Debatindlæg bragt i Information den 11. februar 2019