Dansk landbrug skal ikke stille sig tilfreds med at være blandt de mindst ringe

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

World Resources Institute (WRI) kom i sidste uge med en analyse af klimaaftrykket fra produktion af mælk og svinekød i Danmark og en række sammenlignelige lande. Analysen er udarbejdet på initiativ af og med medfinansiering fra Landbrug & Fødevarer, og CONCITO har haft mulighed for at give input til analysen. Hovedkonklusionen er, at Danmark er med i klima-førerfeltet på niveau med flere andre lande. Det er en flot men ikke nødvendigvis prangende præstation.

På Landbrugsavisens forside blev analysen præsenteret med trompeten ”Verdensmester” samt rubrikken ”Dansk svinekød er verdens mest klimavenlige”. Ingen af delene er der imidlertid dækning for i WRI-analysen, og nyheden blev da også mere nuanceret beskrevet inde i avisen. Men vi skal passe på, at analysen ikke giver anledning til alt for stor selvtilfredshed i dansk landbrug. Det skal vi af følgende tre årsager.

1) Danmark ligger på niveau med flere andre lande, og kan ikke med sikkerhed siges at ligge helt i front, da der er mange usikkerheder hæftet ved datagrundlaget. I opgørelsen af klimaaftrykket for mælk ligger Danmark således på niveau med USA, Holland, Tyskland og New Zealand, mens vi i produktionen af svinekød ligger på niveau med Holland, Tyskland, USA, England, Polen, Frankrig og Sverige. Alle disse lande kan i princippet ligge i front ift. det reelle, aktuelle klimaaftryk.

2) Den danske placering i den mest klimaeffektive gruppe af producenter af mælk og svinekød skal ses i lyset af, at Danmark trods en lang årrække af miljøkrav og produktionsjusteringer, den markante teknologiske udvikling og et køligt nordisk klima, der naturligt minimerer metanudledning fra lagre, ikke har lagt sig markant i førertrøjen i forhold til eksempelvis lande under varmere klimatiske forhold såsom Frankrig. WRI anbefaler på det grundlag, at Danmark griber den animalske produktion langt mere innovativt an, og ikke blot optimerer nuværende praksis eller implementerer udvalgte løsninger fra de andre lande. Hertil er der nødt til at løbe et spor, der fokuserer på udvikling og dyrkning af fremtidens plantebaserede fødevarer.

3) Kød og mælkeprodukter har generelt et højt klimaaftryk, og arealanvendelsen udgør en stor andel af aftrykket. Så uanset hvor klimaeffektiv husdyrproduktionen bliver, vil der sandsynligvis kunne producers meget mere mad med et mindre klimaaftryk i form af planteafgrøder til konsum. Klimaeffektiv husdyrproduktion kan derfor ikke betegnes som klimavenlig, men med WRI’s analyse har danske mælke- og svineproducenter fået solidt belæg for, at være blandt de mindst ringe producenter målt på klimaaftryk.

WRI har tidligere peget på omlægning til planterig kost som det vigtigste enkeltstående klimatiltag på fødevareområdet, og argumenterer således både for at fremme et meget mindre forbrug af animalske fødevarer samt sikre en produktion af disse, der er så klimaeffektiv som muligt.

Faktisk betyder opgørelsesmetoden i WRI-analysen, at klimagevinsten ved omlægning til mere plantebaseret kost er langt større end afspejlet i andre studier, hvor arealanvendelsen tillægges mindre betydning eller slet ikke medtages. Det taler for en øget dansk satsning på udvikling af plantebaserede alternativer til kød og mælk samtidig med udvikling af husdyrproduktionen i en mere klimaeffektiv retning.

---

Klumme bragt i Landbrugsavisen den 6. juni 2020