Færre benspænd for den grønne omstilling

Netop nu ser vi i DK2020 et Danmarkskort af ambitiøse kommuner, der er i gang med at vise vejen mod klimaneutralitet og klimarobusthed i senest 2050. Kommunerne kan nå langt selv – men staten kan og skal understøtte kommunernes klimaarbejde med styrkede rammebetingelser. Klimatilpasning, transport, landbrug, arealanvendelse og opstilling af vedvarende energi på land er fem af de områder, der er behov for en styrket national stillingtagen til og et øget samarbejde mellem staten og kommunerne på.

1. Klimatilpasningsplan NU

Klimaet er under forandring og allerede i dag oplever vi konsekvenserne af et vildere, vådere og varmere vejr. Selv hvis vi når målene i Parisaftalen, vil tilpasning af vores byer og landskaber være nødvendige. Men vi kan ikke tilpasse alt, og derfor er det afgørende med klare nationalt fastsatte principper for, hvad samfundet skal prioritere at beskytte. Vi venter stadig på en national klimatilpasningsplan, der kan give både staten og kommunerne retning for deres strategiske arbejde med klimatilpasning.

Det er ikke bare enestående i en dansk sammenhæng, men også internationalt, at kommunerne i samlet flok arbejder for at levere på Parisaftalen.

2. Partnerskaber skal omstille til grøn transport

Den grønne omstilling af bilparken går langsomt og vil ikke afhjælpe pladsmangel, støj, utryghed og trængsel på veje. Selv de mest klimaambitiøse kommuner har svært ved at løfte opgaven med at opnå sammenhængende grøn mobilitet og kæmper med gennemkørende transport på statsveje og opstilling af ladeinfrastruktur på markedsvilkår. Der er behov for partnerskaber mellem staten og kommuner til at koordinere rammer, regler og midler, der kan fremskynde omstillingen af transporten. 

3. Landbruget op i gear

Landbruget er både i Danmark og på EU-plan en af de sektorer, der halter mest bagefter i den grønne omstilling. En forudsætning for en klimaeffektiv og konkurrencedygtig landbrugssektor i Danmark er en grøn og ambitiøs EU-regulering og en national CO2-afgift på landbruget. Lige nu er kommunernes primære virkemidler til at reducere udledningen af drivhusgasser på landbrugsområdet skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Der er behov for statslig opbakning til kommunernes klimaindsatser på dette område.

4. En plan for arealanvendelse

Vores nuværende arealanvendelse er ikke bæredygtig. Udledninger fra landbrug og arealer skal bringes ned, naturen skal beskyttes og miljøbelastende stoffer skal begrænses. Det kræver en national stillingtagen til en samlet arealanvendelse, der ikke bør være et kommunalt eller tværkommunalt anliggende. Der er behov for en styrket landsplanlægning og en planlov, der kan bruges til at fremme bæredygtige byer, bremse byspredning og skabe sammenhængende naturområder i det åbne land. 

5. Bonus for vedvarende energi på land

Folketinget har vedtaget en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Desværre strander alt for mange projekter på grund af lokal modstand og manglende økonomiske incitamenter for kommunerne ved at tillade projekter. Det er både rimeligt og hensigtsmæssigt for den grønne omstilling, at en større del af den økonomiske gevinst ved opsætning af billig landbaseret vedvarende energi tilfalder naboer og lokalområdet. Det vil øge accepten af den nødvendige udbygning. Staten skal muliggøre dette og tage ansvar for en national udpegning af områder til energiinfrastruktur.

6. Bak op om kommunernes indsats

Den nye regering bør understøtte den store klimaindsats, der lige nu foregår i alle danske kommuner og styrke rammebetingelserne for kommunernes klimaarbejde. Det er ikke bare enestående i en dansk sammenhæng, men også internationalt, at kommunerne i samlet flok arbejder for at levere på Parisaftalen. Den nye regering og ministerier på tværs bør bakke op om dette arbejde og sætte en fælles kurs for statens og kommunernes klimaarbejde de næste mange år, som bliver helt afgørende for vores fælles fremtid.

Debatindlæg bragt i Kommunen d. 15. december 2022.