Kommunerne tager klimaansvar, men savner ensartede rammer
Kommunerne spiller en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt samfund. I en ny rapport undersøger CONCITO, hvordan danske kommuner arbejder strategisk med reduktion af CO2 og andre drivhusgasser. Rapporten giver et overblik over kommunernes klimaplanlægning, herunder hvilke klimamål, metoder og indsatser, som kommunerne arbejder med.
”Der er meget stor vilje til at løfte klimadagsorden i hele landet. Det kan vi se ved, at næsten alle kommuner har et klimamål eller plan for at reducere udledningen af drivhusgasser. Samtidig kan vi dog også se, at kommunernes målsætninger, indsatser og metoder spænder bredt. Det skyldes især, at der ikke er klare rammer for, hvordan kommuner skal arbejde med klimaplaner og bidrage til reduktion af drivhusgasser”, siger klimanalytiker i CONCITO, Tobias Johan Sørensen
Kortlægningen viser, at 66 kommuner har sat et klimamål for kommunen som geografisk område, hvilket omfatter udledningen af drivhusgasser fra kommunens geografiske område, som fx energiforbrug til boliger og transport inden for kommunegrænsen. Samtidig har 72 kommuner sat klimamål for kommunens aktiviteter som virksomhed, som for eksempel energiforbrug i kommunale bygninger og kommunens egen transport. Dertil har 32 kommuner sat mål om vedvarende energi eller fossilfrihed.
Blandt de 66 kommuner med geografiske klimamål, har 35 kommuner et mål efter 2020. Flere kommuner er således ved at udarbejde nye ambitiøse klimamål - blandt andet i DK2020-projektet med Realdania, C40 og CONCITO.
”Fra næste år har kun godt 1 ud af 3 kommuner et reduktionsmål, der dækker kommunens geografiske område. Det er derfor rigtig positivt at se, at mange kommuner er i gang med udviklingen af nye ambitiøse klimaplaner. Der er behov for at få hele landet og alle kommuner med, hvis vi skal leve op til Parisaftalen og Danmarks nye klimamål om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990”, siger Tobias Johan Sørensen.
CONCITO peger i rapporten på, at alle kommuner i Danmark på sigt bør have en klimaplan, der lever op til Parisaftalens 1,5°-målsætning og understøtter Danmarks nationale klimamål. Samtidig bør kommunerne i samarbejde med staten og relevante aktører klargøre, hvilken rolle de skal spille i implementeringen af Danmarks klimamål.
I de eksisterende geografiske klimaplaner har kommunerne især haft fokus på energi og bygninger. Her viser rapporten, at kommunerne oplever færre barrierer i implementering end i de øvrige sektorer. Færre kommuner har haft fokus på drivhusgasreduktioner inden for landbruget og transportsektoren. Det er også disse områder, som er de mest udfordrende, ifølge respondenterne i undersøgelsen.
”Kommunerne ejer forsyningsselskaber, trafikselskaber og bygninger, de forvalter det åbne land og er den myndighed, som er tættest på borgerne. Mange konkrete beslutninger om grøn omstilling skal altså træffes i kommunerne. Vi kender ikke hele vejen til det klimaneutrale samfund, men vi ved, at alle skal bidrage. Det er derfor centralt at styrke kommunernes indsats fremadrettet”, siger Tobias Johan Sørensen.
Kortlægningen er udarbejdet som en del af DK2020-projektet, som Realdania, CONCITO og C40 står bag. Her skal den fungere som arbejdsredskab og baseline for de 20 kommuner, der som del af indsatsen arbejder med at oversætte Parisaftalens 1,5°-målsætning til lokale klimaplaner.
Topfoto: Carsten Ingemann
