Landbruget kan levere markant bidrag til dansk klimaneutralitet
Landbruget er i dag én af Danmarks største kilder til udledning af drivhusgasser. Ser vi frem til 2040, vil det være muligt at nedbringe udledningerne betydeligt – også uden at lukke store dele af dansk landbrug.
I CONCITOs scenarie bliver landbrugs- og arealsektoren ikke helt klimaneutral, selv om det på mange måder rummer transformative ændringer i forhold til dagens produktion. Det kræver både udvikling af den traditionelle produktion og bedre rammer for udvikling og produktion af alternative proteiner til humant konsum. Dermed opnås en reduktion på ca. 85 % ift. 1990-niveauet, og restudledningerne på ca. 3,3 mio. ton CO2e bliver kompenseret via fangst og lagring af CO2 via CCS.
En forudsætning i fremtidsbilledet er, at dansk landbrug skal producere mindst lige så meget mad i fremtiden som i dag, og nødvendigvis mere per hektar for at følge med den stigende globale efterspørgsel på fødevarer og et faldende nationalt landbrugsareal. I 2040 kan der i nogen grad være tale om nye typer af fødevarer, blandt andet nye alternative proteiner som erstatning af især mejeriprodukter og rødt kød. Vi forudsætter, at disse bliver produceret i så stor skala, at de bliver billigere end flere af de traditionelle animalske fødevarer.
Hurtig implementering af virkemidler
Landbrugets produktion af fødevarer er forbundet med nødvendige biologiske processer, der giver udledninger, og for at sikre et markant bidrag til klimaneutralitet, skal der derfor indregnes både betydelige reduktioner og markant øget lagring af kulstof.
Udledningerne kan reduceres via diverse eksisterende virkemidler så som nitrifikationshæmmere, forbedret gyllehåndtering og øget effektivitet. Dog reduceres mælkeproduktionen med ca. 25%, da det, alt andet lige, er den billigste måde at reducere udledningerne fra landbruget på. Øget produktion af alternative proteiner, sandsynliggør dog, at Danmarks produktion af fødevarer kan opretholdes ift. i dag. Dette mindsker også risikoen for, at fødevareproduktionen blot rykker til andre lande.
Der forventes i 2040 stadig at være en betydelig animalsk produktion, primært til eksport, som det også er tilfældet i dag, da udledningen herfra udgør mindre end 25% af de samlede landbrugsudledninger og repræsentere en stor økonomisk værdi, samt en stor produktion af fødevarer. De resterende udledninger fra den animalske produktion reduceres også betydeligt via teknologiudvikling og bedre styring. Dette vil en omkostningseffektiv klimaafgift være med til at sikre.
Ny regulering er nødvendig
For at fremtidsbilledet kan realiseres, skal der skabes incitament til, at landbruget producerer mindre klimabelastende end i dag. Derfor foreslår vi introduktion af en klimaafgift på landbrugets udledninger.
I den forbindelse er det afgørende vigtigt, at en række statslige aktører, herunder både universiteter, styrelser og ministerier, arbejder strategisk for at forbedrer indsigten i, hvor udledningerne reelt kommer fra og effekten af mulige virkemidler. Dette kræver en særskilt og årelang indsats, hvortil der skal allokeres betydelige midler. Derudover er der brug for en reform af EU’s fælles landbrugspolitik, der understøtter en skånsom arealeffektiv produktion af landbrugsprodukter med et lavt klimaaftryk.
Biomassen og arealet skal prioriteres til der, hvor der er størst effekt
Til energiproduktion bør der kun anvendes reelle restprodukter fra land- og skovbruget. Fra statsligside skal der prioriteres, hvor meget restbiomasse der må anvendes til hhv. biogas, biokul, CCS baseret på bioenergi (BECCS) og afbrænding, så Danmark ikke forbruger for meget biomasse, da et overforbrug har negative konsekvenser både for klima og biodiversitet. Dette kan sikres gennem en biomasseafgift og en god strategi til prioritering af restbiomassen.
Den resterende udledning fra landbruget i 2040 bliver i fremtidsbilledet kompenseret via både naturlige og industrielle kulstoflagringsmetoder. De naturlige, som tælles med i landbrugs- og arealsektoren, omfatter indlejring af kulstof i skoven via øget skovrejsning og i landbrugsjorden via biokul. Implementering af disse tiltag vil kræve betydelig prioritering fra privat og statslig side. Hvad angår skovrejsning bør indsatsen rettes mod mindre produktive landbrugsjorde. Det skyldes, at det ikke er hensigtsmæssigt for den globale klimaindsats at udtage højproduktive jorde til skovrejsning, da det vil gøre det svært at opretholde en tilstrækkelig stor fødevareproduktion globalt set.
Debatindlæg bragt i Altinget d. 12. april 2023.
