Mælk for sig og strøm for sig

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

Mange danske landbrug og fødevarevirksomheder er godt i gang med den grønne omstilling, og vil naturligvis gerne fortælle om klimaindsatsen og vinde markedsandele blandt klimabevidste forbrugere, når de gør en indsats udover det sædvanlige. En grøn kappestrid om gode og rigtige klimaindsatser er kun positivt, men en engang imellem kan fortællingen også blive for ivrig.  

I marts lancerede Naturmælk og Løgismose en såkaldt ”klimamælk” fra en angiveligt ”klimaneutral mælkeproduktion” eller et ”CO2-neutralt landbrug”, som det hed på mælkekartonen. Men ingen af betegnelserne har hold i virkeligheden, hvilket vi i CONCITO samt andre eksperter var hurtige til at gøre opmærksom på. Klimaneutral mælkeproduktion findes simpelthen ikke. Selv postevand har et vist klimaaftryk. Og i det konkrete tilfælde er betegnelsen”CO2-neutralt landbrug” også for god til at være sand.

Mælken kommer fra gården Kroghsminde i Sydvestjylland, hvor man i mange år har arbejdet på at reducere klimabelastningen gennem et målrettet arbejde med kulstofbinding, foder, maskiner og andre tiltag. Samtidig er der opsat en vindmølle og et biogasanlæg på bedriften, som producerer CO2-neutral energi. Tilsammen skulle disse forskellige klimatiltag angiveligt fortrænge så meget CO2, at gårdens samlede klimaregnskab bliver negativt.

Alle klimatiltagene er gode og prisværdige, og det er godt, at der er lavet et klimaregnskab for bedriften, som gør det muligt at identificere relevante klimatiltag og måle udviklingen over tid. Problemet opstår, når det hele regnes sammen og bruges i markedsføringen af gården og dens produkter.

Der er flere elementer i klimaregnskabet, der gør det vildledende at bruge betegnelsen ”CO2-neutralt landbrug” i markedsføringen. Det vigtigste er, at hovedparten af den negative udledning i gårdens klimaregnskab stammer fra produktion af vindstrøm og biogas. Klimagevinsten herfra regnes i dag med i energisystemet og kan derfor ikke samtidig trækkes fra i gårdens eller mælkens klimaaftryk. Derudover kan der stilles spørgsmålstegn ved om klimaaftrykket af foderindkøbet og kulstofoptaget er opgjort korrekt og retvisende i forhold til anprisning af de specifikke produkter fra gården.

Kritikken fra CONCITO m.fl. fik efter få dage Salling Group til at droppe produktet i sit varesortiment med henvisning til, at der ikke findes den nødvendige dokumentation for klimaanprisningen. Det er naturligvis en ærgerlig sag for alle parter, men forhåbentlig vil Naturmælk og andre lære af sagen og finde mere passende og retvisende måder at kommunikere klimaindsatsen på.

CONCITO ønsker selvfølgelig ikke at bremse gode klimainitiativer eller formindske de gode klimatiltag på Kroghsminde. Men der er også gode klimatiltag på andre gårde, som måske kommunikeres mere nøgternt og retvisende. Det er ikke fair, hvis de skal konkurrere med "klimaneutral mælkeproduktion" uden hold i virkeligheden.

Klimaregnskaber og –handlingsplaner på bedriftsniveau er med i anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, og Klimarådet har i sin seneste rapport påpeget vigtigheden af hurtigst muligt at få etableret retvisende klimaregnskaber, som kan danne grundlag for den langsigtede regulering af jordbruget.

Denne sag understreger derudover et behov for klare retningslinjer om, hvad et klimaregnskab på bedriftsniveau kan bruges til og ikke bruges til i forhold til klimaanprisning af fødevarerne – og ikke mindst, hvordan vi i den forbindelse undgår dobbelt bogføring af klimagevinsten fra produktion af vedvarende energi. Den diskussion bidrager CONCITO gerne konstruktivt til.

---

Klumme bragt i LandbrugsAvisen den 4. april 2020