En nødvendig ny tilgang til udbygning af havvind - hvad kan vi lære af Thor?
AF Karsten Capion, Senioranalytiker, CONCITO
Grøn strøm er det centrale svar på klimaudfordringen og nu også forsyningskrisen i kølvandet på Putins invasion af Ukraine. Listen over hvad den grønne strøm skal bruges til, bliver længere og længere. Vi skal have flere elbiler og varmepumper, reducere kraftværkernes brug af brændsler betragteligt og samtidig i fremtiden producere grønne brændsler med power-to-X. Derudover skal Danmark være nettoeksportør af grøn energi. Det skorter med andre ord ikke på politiske ambitioner om, hvad den grønne strøm skal bruges til. Til gengæld går det anderledes trægt med politisk handling, der skal sikre, at den nødvendige grønne strøm rent faktisk ender med at blive produceret.
Potentialet for at producere grøn strøm i Danmark er ellers gigantisk. Danmark råder over Europas måske bedste ressource til havvind og der er plads til at opstille ca. 40 GW havvind i den danske del af Nordsøen, hvilket vil kunne producere, hvad der svarer til fem gange Danmarks nuværende elforbrug.
Høje betalinger til staten er et tegn på, at udbygningen går for langsomt
At ambitionerne for udbygning af grøn strøm ikke flugter med ambitionerne for brugen af den samme grønne strøm blev tydeligt ved udbuddet af Thor havvindmøllepark. Her var fem ud af seks bydere klar til at betale mindst 2,8 mia. kr. for at få lov til at bygge en havvindmøllepark på 1 GW. Udbudsbetingelserne havde sat loftet på 2,8 mia. kr., som grænsen for hvor mange penge projektejerne kunne betale til staten. I stedet for at se, hvem der ville betale mest, endte udbuddet med en lodtrækning, hvor tyske RWE trak det længste strå. Bortset fra den uheldige afgørelse med lodtrækning blev udbuddet udråbt som en stor succes og har givet flere appetit på, at staten nu skal tjene mange penge på dansk havvind.
Den store indtægt på udbud af havvind bør dog umiddelbart ikke være grund til begejstring
Den store lyst til at lægge penge i statskassen skyldes, at udbygningen går så langsomt, at projektejerne kan forvente, at strøm bliver sælgers marked. Hermed menes, at prisen på vindmøllestrømmen bliver højere end omkostningerne, og forbrugerne derfor betaler mere end nødvendigt. Dermed ender statsindtægter fra udbud af havvind med at være en indirekte elafgift på danske forbrugere. De 2,8 mia. kr., som RWE skal betale for Thor skal hentes gennem en elpris, der er mindst 5 øre/kWh højere hos forbrugeren end projektets omkostninger. Det er påfaldende, at der ikke er større bevågenhed om at sikre billig grøn strøm til danske virksomheder, når der samtidig fra mange sider udtrykkes frygt for udflytning af danske arbejdspladser ved introduktion af CO2 afgifter.
At det er dyrt ikke at have grøn strøm nok illustreres med al ønskelig tydelighed i disse dage, hvor en kWh i gennemsnit koster ca. 1 kr./kWh. Energistyrelsens seneste teknologikatalog for vindkraft viser, at ny havvind besluttet i dag koster ca. 30 øre/kWh. Her ligger med andre ord et stort potentiale for at levere billigere strøm til danske strømforbrugere.
Store power-to-X planer kræver 18 GW havvind i 2030
Behovet for udbygning med havvind er enormt. CONCITO har tidligere peget på, at der er brug for 4 til 12 GW mere havvind end de ca. 6 GW, der dengang forventedes at være i drift i 2030. Med en ambitiøs power-to-X strategi, der sigter mod 4-6 GW elektrolyse kapacitet og en intention om, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi, pejler man politisk mod den høje ende af intervallet. Det betyder, at der samlet bør etableres parker, så der står 18 GW havvind i Danmark i 2030.
Det er nu op til forårets energiforhandlinger at anvise, hvordan en massiv ekstra produktion af grøn strøm skal muliggøres. Lykkes det ikke, vil vi være nødt til at nedskalere visionerne for det danske power-to-X eventyr. Både af hensyn til klimaet og økonomien.
Det er værd at bemærke, at selvom 18 GW havvind i 2030 kan lyde voldsomt, særligt med tanke på at også energiøerne forventes at gå i drift i starten af 2030’erne, så er behovet for grøn strøm enormt og stigende.
Udbygning med vind kan kun gå for langsomt
Der er ingen grund til bekymring for, om udbygningen af grøn strøm kommer til at gå for stærkt. Omkostningen til vindkraft og solceller er lav, og EU's kvotepris sikrer, at alene kvoteomkostningen til kulkraft og snart også gaskraft overstiger omkostningerne til sol- og vindkraft. Samtidig sikrer power-to-X en bund under den grønne strøms værdi, da vi kan omdanne grøn strøm ad libitum til brint og ammoniak til et i praksis umætteligt verdensmarked.
Samtidig er vi nødt til at se mod vores nabolande. Tyskland har besluttet at udfase atomkraft og har til hensigt også at droppe kullet før 2030. De to kilder stod for ca. 200 TWh elproduktion i 2021. Samtidig ser tyskerne også ind i en massiv elektrificering, når de med bl.a. millioner af elbiler og varmepumper skal leve op til deres klimamål og gøre sig uafhængige af russisk olie og gas. ENTSO-Es scenarier peger på, at det vil øge elforbruget med ca. 280 TWh frem mod 2030. Det efterlader et samlet behov for ny grøn strøm på 480 TWh svarende til godt 100 GW havvind. Den tyske påskepakke lægger op til en massiv udbygning med grøn strøm i Tyskland. Tyskerne får dog svært ved selv at levere energien og Danmark har et særligt ansvar og mulighed for at hjælpe.
Staten bør sætte turbo på udbygning med et multisite udbud
Situationen er den, at staten i øjeblikket holder udbygningen tilbage ved at sende et begrænset antal parker i udbud og derudover nu også lukker for den såkaldte åben-dør ordning for placeringer mere end 15 km fra kysten.
CONCITO opfordrer til, at der her og nu fokuseres på tiltag, der kraftigt kan accelerere udbygningstempoet for at begrænse risikoen for et samfundsøkonomisk tab med højere elpriser og højere udledninger end nødvendigt.
Konkret foreslår vi følgende:
- Staten bør årligt udbyde arealer med plads til mindst 10 GW havvind i et multi-site udbud inspireret af det udbud af havvind, der blev afholdt i New York. Der bør udbydes mere areal end hvad udviklerne ønsker at byde ind på, så der ikke skabes kunstig knaphed.
- Udbuddet bør ske på baggrund af en screening af hele det danske havareal for placering af havvind
- Analyseforudsætningerne for udbygning af elnet bør opdateres, så forudsætningerne afspejler udlandets planer for elektrificering og udfasning af fossil elproduktion samt regeringens ambitioner på power-to-X.
-------------------
Dette debatindlæg har været bragt i Klimamonitor den 13. april 2022
