Praktikant til Energi, Bygninger og Industri

Job i CONCITO
Ansøgningsfrist
EBI
Har du interesse i klima, energi og samfund? Er du i gang med en samfundsfaglig uddannelse og har lyst til at bidrage til CONCITOs arbejde? Så er du måske den praktikant, vi søger til foråret 2024.

I CONCITOs program for Energi, Bygninger og Industri bringer vi viden og perspektiv til den grønne omstilling med fokus på at fremme effektivt energiforbrug og forsyning, og understøtte en accelerering af den grønne omstilling af industri- og byggesektoren. Gennem analyser, notater, og dialog med nøgleaktører søger vi at fremme indsigten i komplekse områder med stor betydning for klimaets tilstand. Vi har i øjeblikket særligt fokus på bæredygtighed i byggeriet, indsatser der øger den effektive energianvendelse og elektrificering af industrien, men andre aktuelle dagsordener tages også op.

I CONCITO har vi en værdidrevet tilgang, og vi arbejder hver dag sammen for at gøre en forskel. Vi sætter pris på forskellighed, deler vores viden og er konstruktive i vores samarbejde og dialog. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.  

Praktikstillingen

Som praktikant vil du få meget ansvar og stor frihed til at præge dit forløb, og vi sætter fokus på at få dine kompetencer i spil til at frembringe og formidle viden.

Arbejdsopgaver:

  • Research og analyse relateret til effektiv energianvendelse, bæredygtigt byggeri og/eller grøn omstilling af industrien
  • Bidrag til udvikling, planlægning og afvikling af faglige events
  • Tværgående udviklingsopgaver i programmet/teamet eller på tværs af CONCITOs programmer 

Hvilke kompetencer søger vi?

  • Du er i gang med en uddannelse inden for klima, samfundsvidenskab, ingeniør eller lign. eller en uddannelse der på anden vis relaterer sig til CONCITO og den grønne omstilling
  • Du har stærke analytiske evner og evner at håndtere komplekst datamateriale, både af kvalitativ og kvantitativ karakter
  • Erfaring med energistatistik en fordel
  • Du er en god kommunikator, både skriftligt og mundtligt
  • Du er struktureret og god til at arbejde selvstændigt
  • Du brænder for analyse- og udviklingsarbejde
  • Du har forståelse for forskellige aktørers bidrag til den grønne omstilling
  • Du er samarbejdsorienteret og ser dine opgaver i et større perspektiv
  • Du taler og skriver flyende på dansk

Hvad kan du forvente?

  • Et spændende og udbytterigt praktikforløb i en grøn tænketank med store ambitioner på både egne og klimaets vegne.
  • Viden og erfaring med klimadagsordenen inden for energi, bygninger og industri
  • Et uformelt arbejdsmiljø med god stemning og nærvær
  • Stor indflydelse på planlægning af praktikopgave, andre opgaver og egen arbejdsdag
  • Støtte fra og sparring med engagerede og kompetente kollegaer

Praktisk information
Praktikforløbet er som udgangspunktet fuldtid, 37 timer om ugen. Perioden er ideelt januar/februar 2024 til juni 2024, men vi er fleksible med praktikperioden (dog af 3-5 måneders varighed). Praktikken er ulønnet og det forventes, at du modtager SU under praktikforløbet.

Send din ansøgning og CV til sekretariatsmedarbejder Amalie Jensenius aj@concito.dk med titlen ”praktikant til Energi, Bygninger og Industri” senest den 15. novemberUdvalgte kandidater inviteres til samtale efter ansøgningsfristen. Samtalerne finder sted på vores kontor i Læderstræde 20, 1201 København K.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Nethe Veje Laursen (nl@concito.dk / tlf. 20 95 30 31) eller Markus Zimsen (mz@concito.dk), som er nuværende praktikant i programmet.

CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge praktikstillingen.

Om CONCITO
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 125 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere – stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.

Du vil som praktikant i CONCITO få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver i en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kommer til at indgå i vores tværfaglige arbejdsmiljø og vil få styrket din viden og dit netværk på klimaområdet. Vi vægter det sociale miljø højt, tonen er afslappet og diskussionerne er mange.

Relaterede emner
Kontakt
Nethe
Programchef, Energi, Bygninger og Industri