Vi skal ikke bruge løs, bare fordi energien er blevet grønnere

Debatindlæg
Billede af vindmøller
Det er en udbredt misforståelse, at vi uden bekymringer kan bruge løs af energien, fordi den snart er helt grøn. En afgørende del af klimaomstillingen er at udnytte energien mere effektivt. Energieffektiviseringer bør derfor være et centralt indsatsområde i den grønne omstilling.

Af Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og bestyrelsesmedlem i CONCITO, og Christian Ibsen, direktør i CONCITO.

Energieffektivitet og energibesparelser har i årtier været en vigtig del af dansk energipolitik. Det startede i 1970’erne efter oliekrisen, der viste, hvor afhængige vi var af importeret olie. I den første energiplan fra 1976, der fulgte i kølvandet på oliekrisen, var forsyningssikkerhed et centralt mål.

Midlerne til målet var at reducere afhængigheden af olien ved at etablere en flerstrenget energiforsyning, udnytte indenlandske brændsler og spare på energien.

Efter udgivelsen af Brundtland-rapporten i 1987 blev hensynet til miljø og klima et centralt fokuspunkt for energipolitikken.

Den næste energiplan, Energi 2000, der blev fremlagt af regeringen i 1988, havde som mål, at udledningen af CO2 skulle reduceres med 20 procent fra 1988 til 2005. Instrumenterne hertil var udbygningen af vedvarende energi og – igen – energibesparelser og energieffektivitet.

Det næste store skridt kom i 2006, da Anders Fogh Rasmussen formulerede den ambitiøse målsætning om, at Danmark skulle være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Igen var et af de vigtigste midler til at opnå dette mål energieffektivisering, fordi det gjorde gabet mellem det aktuelle energiforbrug og produktionen af vedvarende energi mindre.

Den langsigtede satsning på energieffektivisering har betydet, at energiforbruget og den økonomiske vækst i Danmark er afkoblet.

Bruttoenergiforbruget i dag er på samme niveau som i 1972, selv om bruttonationalproduktet i samme periode er blevet ca. 2,4 gange større.

Danske bygninger og virksomheder hører til de mest energieffektive i verden, og danske virksomheder har opbygget stærke kompetencer på området. Det har bidraget til at sikre dansk energiteknologi en stærk position på eksportmarkederne. I 2017 var eksporten af energiteknologi på ca. 85 mia. kr, hvilket udgjorde 11 pct. af den samlede eksport.

På globalt plan er forståelsen for at fremme energieffektiviseringer også udbredt. Det Internationale Energiagentur (IEA) betegner energieffektivitet som ’the first fuel’.

I IEA’s scenarier for opfyldelsen af målene i Paris-aftalen spiller energieffektivisering en større rolle end vedvarende energi.

I EU lægges princippet om ’efficiency first’ til grund for den fælles energipolitik, og der er fastsat bindende mål for medlemslandene om, at energiforbruget skal mindskes med 0,8 pct. per år fra 2020 frem til 2030.

Dette går igen i kommissionens udspil om en ny ’European Green Deal’, der igen understreger, at energieffektivisering spiller en vigtig rolle for opnåelsen af klimamålene.

Et meget stort flertal af Folketingets partier indgik for nogle måneder siden en ambitiøs aftale om en klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 sammenlignet med 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050.

Lige nu arbejdes der i ministerierne med udformningen af forslag til en klimahandlingsplan, der skal vise vejen frem til målene i 2030 og 2050, og de konkrete forhandlinger om de enkelte dele af handlingsplanen vil formentlig komme i gang inden længe.

Til forskel fra tidligere er der ikke alle steder konsensus om, at energieffektivisering er et effektivt virkemiddel.

En del røster argumenterer for, at yderligere energieffektivisering har mistet sin relevans, fordi energiforsyningen snart bliver 100 procent grøn.

Argumentet går ud på, at det ikke giver mening at bruge ressourcer på at energieffektivisere, når energiforsyningen er grøn, fordi man ikke længere sparer CO2 ved at reducere et energiforbrug, der i forvejen er CO2-frit.

Men dette argument holder ikke, fordi vi langtfra er nået til dette punkt. Vi er stadig i en fase, hvor der skal investeres store beløb til udvidelse af den grønne energiforsyning.

Det betyder, at energieffektiviseringer, der reducerer energibehovet, kan sænke disse investeringsudgifter og permanent sænke vores udgifter til energi.

Regeringens klimapartnerskab for energi- og forsyningssektoren vurderer, at der i gennemsnit skal investeres ca. 32 mia. kr. ekstra om året frem mod 2030 som led i omstillingen til vedvarende energi. Det svarer til ca. 5.000 kr. om året per husstand. Investeringerne dækker over alle de nye vindmøller og solceller og udbygningen af distributionsnettet for el.

I takt med at erhvervslivet erstatter fossile brændsler med el, og husejerne omlægger deres varmeforsyning til varmepumper og udskifter benzinbilen med en ny elbil, vil belastningen af distributionsnettene for el stige voldsomt og kræve, at der investeres store beløb i netforstærkninger.

Udfordringen er at sikre, at den grønne omstilling gennemføres så omkostningseffektivt som muligt for samfundet. Derfor skal der gennemføres energieffektiviseringer og besparelser i forbruget, så længe det er billigere end at udbygge energiforsyningen.

Den mest omkostningseffektive vej frem til målet om 100 pct. vedvarende energiforsyning vil derfor være en balance mellem energibesparelser og udbygning af den vedvarende energi.

Selv om Danmark i forvejen er et af de mest energieffektive lande i verden, er vi endnu ikke nået til det rette balancepunkt.

Der er stadig masser af energieffektiviseringer, der kan gennemføres til lavere omkostninger, end det koster at udvide forsyningen af vedvarende energi. Herved forbedres også brugskvaliteten af bygningerne, hvilket også har betydelige økonomiske fordele.

Klimarådet viste med rapporten ’Omstilling frem mod 2030’ i 2017, at det mest omkostningseffektive omstillingselement i den grønne omstilling er energibesparelser, herunder ikke mindst energirenovering af bygningsmassen, når det kan ske, samtidig med at bygningerne alligevel skal renoveres.

I Klimarådets rapport fra marts i år ’Kendte og nye spor til 70 procents reduktion’ understreges dette budskab, og rådet anbefaler derfor, at regeringen i den nye klimahandlingsplan fortsat satser på at gennemføre energieffektiviseringer.

Det anerkendte konsulenthus EA Energianalyse bekræftede dette billede tidligere på året i en analyse, som konkluderede, at hvis der ikke gennemføres energieffektiviseringer, vil de samlede samfundsøkonomiske omkostninger for at nå 70-procents målet i 2030 stige med omkring 14 mia. kr. i perioden fra 2020 til 2030.

Rapporten når frem til, at det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser i perioden udgør 15-21 procent af energiforbruget i forhold til 2017.

Ud over det økonomiske argument for energieffektiviseringer er der også det faktum, at vi stadig bruger en del fossil energi i dag.

Frem til det tidspunkt, hvor energiforsyningen er baseret på rene brændsler, vil energibesparelser også medføre CO2-reduktioner. Derudover vil besparelser bidrage til at reducere afhængigheden af fast biomasse. Klimarådet har påpeget, at biomasse i mange tilfælde ikke er CO2-fri, og at det danske forbrug af biomasse ikke er bæredygtigt, fordi det per indbygger er langt større, end hvad der kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan.

Argumentet om, at det ikke kan betale sig at spare på energien, fordi energiforsyningen snart vil være grøn, holder derfor ikke. Energieffektiviseringer i alle sektorer skal derfor fortsat være et centralt element i energi- og klimapolitikken.

Det næste store spørgsmål er så, hvad man skal gøre for at realisere disse effektiviseringer. Der er flere parter, der argumenterer for, at det skal overlades til markedskræfterne at sikre balancen mellem forsyning og energieffektivisering.

Argumentet er, at der skal etableres et velfungerende og gennemsigtigt marked, hvor energipriser og tariffer afspejler de samlede omkostninger ved producere energi og føre den frem til forbrugerne. Argumentet bygger på den forudsætning, at alle aktører i markedet er økonomisk rationelle, og at forbrugerne derfor gennemfører rentable energieffektiviseringer på grundlag af den pris, der skal betales for energi.

---

Kronik bragt i Politiken den 21. maj 2020

Relaterede emner