Vi skal spise og drikke os til et bedre helbred og klima

Alt for mange danskere bliver hvert eneste år ramt af kræft, hjertekarsygdomme, diabetes eller overvægt. Samtidig tager klimaforandringerne til i form af vilde vejrfænomener som oversvømmelser og skovbrande.

Det gode liv er truet. Men heldigvis kan vi være med til at forandre tingenes tilstand - blandt andet ved at ændre på, hvilken mad vi spiser.

Derfor lancerede Fødevarestyrelsen for et år siden helt nye officielle kostråd, som medunderskriverne af indlægget her bakker op om.

Ideen er at inspirere os danskere til at bruge kostrådene i det daglige. På korteste formel siger de: Spis mere grønt, flere bælgfrugter og mindre kød. Spis mindre fedt, salt og sødt. Sluk tørsten i vand. Og spis ikke for meget.

Kostrådene er gode for helbredet og livvidden. Vi ville alle få det bedre, hvis vi fulgte dem. Og som en sidegevinst ville samfundet ifølge Københavns Universitet kunne spare 12 mia. kr. om året på sundhedsbudgetterne, som vi kunne bruge på andre og bedre formål.

Men det nye er, at kostrådene også vil være en vigtig nøgle til at komme klimaforandringerne til livs. I den forstand er klimaforandringerne en game changer, der gør kosten til storpolitik. Faktisk kan vi reducere udslippet af drivhusgasser fra vores kost markant, hvis vi spiser mere klimavenligt - f.eks. udskifter bøffen med en kyllingefilet og lader linserne erstatte det hakkede kød i bolognesen.

På baggrund af data og beregninger fra DTU Fødevareinstituttet vurderer Klimarådet i en helt ny rapport, at gennemsnitsdanskeren kan reducere klimabelastningen fra kosten med helt op til mellem 31 til 45 procent ved at spise og drikke efter kostrådene.

Og nej, vi skal ikke ud i en fuldstændig livsfornægtende og asketisk omlægning af vores liv. Det er slet ikke nødvendigt. Der skal stadig være plads til en bøf, en fadøl og et stykke chokolade i ny og næ. Og sund og bæredygtig kost kan være yderst livsbekræftende.

Ved vi danskere ikke allerede, hvad der er sundt og klimavenligt? Nej, undersøgelser viser faktisk, at vi er usikre her. De viser også, at flertallet af os var obs på kostrådene efter lanceringen for et år siden, men at opmærksomheden er faldet igen.

Derfor er der grund til hele tiden at være oppe på dupperne for at holde gejsten og vidensniveauet oppe! Det er en kamp, som aldrig er vundet. Og vi skal videre. Derfor lancerer Fødevareministeriet nu en kampagne, der skal inspirere forbrugerne til at bruge kostrådene.

Samtidig laver ministeriet en særlig indsats over for de professionelle køkkener. Visionen er: Tænk hvor langt vi kan komme, hvis vi kan inspirere det professionelle køkkenpersonale, der hver dag tilbereder hundredtusindvis af måltider til kantiner, skoler, børnehaver, osv. til at lave mere sund, planterig og klimavenlig mad. En ændring af vaner og rutiner her ville kunne få store effekter.

Faktisk kan vi reducere udslippet af drivhusgasser fra vores kost markant, hvis vi spiser mere klimavenligt - f.eks. udskifter bøffen med en kyllingefilet og lader linserne erstatte det hakkede kød i bolognesen.

Og det vil sætte gang i den gode cirkel: Hvis du hver dag får sund og klimavenlig mad i din kantine, vil du også være mere tilbøjelig til at spise mere sundt og klimavenligt derhjemme. At ændre kosten er ikke hele løsningen på Danmarks sundheds- og klimaproblemer. Det siger sig selv. Men det er et virkelig vigtigt skridt.

---

Kronik bragt i Avisen Danmark den 26. januar 2022

Kronikken er underskrevet af fødevareminister Rasmus Prehn (S), administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft, administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter, direktør i CONCITO Christian Ibsen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, Institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet Christine Nellemann, formand for DIF Hans Natorp, formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry og formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip.

Se de nye Kostråd til Måltider på Altomkost.dk