EU’s forbrug af afgrøder til biobrændstoffer kan mætte 150 mio. mennesker

Danmark bør arbejde for, at EU suspenderer iblandingskravet samt standse opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet med afgrødebaserede biobrændsler.

Eksporten af korn og vegetabilsk olie fra Rusland og Ukraine er som følge af den tragiske krig i Ukraine stoppet, og må formodes at være påvirket i nogen tid frem over. Den i forvejen relativt pressede forsyning af basisfødevarer til verdensmarkedet er derfor blevet endnu mere presset, hvilket har medført markant øgede fødevarepriser.

Dette vil uvægerligt gå ud over de fattigste befolkningsgrupper i de lande, der er mest afhængige af importeret korn og vegetabilsk olie, såsom lande i Mellemøsten, på Afrikas horn og de nordafrikanske lande.

Situationens alvor bliver skærpet af det faktum, at vi i EU bruger enorme mængder afgrøder til biobrændsler. Afgrøder, der i stedet for at brødføde mennesker, ryger i tanken på benzin- og dieselbiler. På baggrund af tilgængelige data fra en række internationale kilder kan det anslås, at energien i afgrøderne, der anvendes i EU til flydende biobrændstoffer, svarer til energien i maden, der kunne ”mætte” ca. 150 mio. mennesker. Der findes ikke en nøjagtig opgørelse af dette forhold, og beregningen skal ses som et kvalificeret bud på omfangets størrelse. Det illustrerer et akut dilemma, europæisk landbrug står i – nemlig at det er uholdbart at bruge så meget landbrugsareal til at dyrke ’energi-afgrøder’, mens vi står overfor en voksende fødevarekrise.

I EU kan vi umiddelbart afbøde noget af krisen ved at reducere vores brug af landbrugsjord til at producere bioenergi - det være sig både bioenergi til biogasproduktion og til produktion af flydende biobrændsler. I stedet kunne vi producere afgrøder til direkte human konsum eller foder til husdyr.

Følgende overslag på størrelsesordenen af EU's produktion og forbrug af biobrændstoffer samt den alternative anvendelse af energien heri til ernæring til mennesker illustrerer klart, at der er et meget stort potentiale for at afbøde den truende globale fødevarekrise ved at reducere brugen af afgrøder til biobrændsler.

EU’s produktion og forbrug af biobrændstoffer

Der forbruges store mængder flydende biobrændstoffer i EU. I 2020 opgjorde EU-Kommissionen forbruget til at være 15.655 kiloton olieækvivalenter (ktoe). Flydende biobrændstoffer er typisk bioætanol og biodiesel og i 2020 blev der i EU tilsat 3,9% til benzin og 6,6% til dieselolie målt på energiindhold.

Bioætanol produceres ifølge den europæiske NGO Transport & Environment primært på korn (typisk hvede og majs) og på sukker (oftest fra sukkerrør og i nogen grad sukkerroer), mens biodiesel produceres på olieholdige afgrøder, såsom raps, palme, soja og solsikke.

Dog produceres ca. 22% af biodieselolien på affald, som kan være brugt fritureolie, døde dyr mm., mens 4% af bioætanolen produceres på baggrund af affald/reststrømme. Altså er denne del af de flydende biobrændstoffer ikke med til at reducere fødevareforsyningen. Derudover bliver en ukendt andel af bioætanolen produceret af det man kalder ”sekundakorn”, dvs. korn der er blevet muggen eller på anden måde har taget skade, så det ikke kan bruges til føde eller foder. Det antages i det følgende, at denne andel er relativ lille og derfor negligeres denne. Desuden produceres en meget lille mængde bioætanol på træ og halm i EU og i det følgende negligeres denne andel også, da den ifølge USDA & GAIN Network tilsyneladende udgør under 1% af bioætanolen. 

Det vil sige, at 78% af biodieslen og 96% af bioætanolen produceres på baggrund af afgrøder, der ellers kunne have været anvendt til human føde eller foder. Den europæiske produktion af flydende biobrændstoffer var i 2020 lidt større end forbruget, nemlig 15822 ktoe, og derfor antages det i følgende udregning, at alt det forbrugte flydende biobrændstof i EU produceres i EU, selvom der både importeres og eksporteres flydende biobrændstoffer til og fra EU.

Alternativ anvendelse til human ernæring

Ved at antage, at en gennemsnitlig person (70 kg tung med ”normalt aktivitetsniveau”) bør indtage ca. 2100 kilokalorier (kcal) dagligt og at energien i den indtagne føde udnyttes 90%, da kan de 15655 ktoe, der anvendes til flydende brændstoffer i EU omregnes til ”energimæssigt” at kunne mætte ca. 150 mio. mennesker om året.

Der skal naturligvis tages en række forbehold for denne forsimplede udregning. For det første kan mennesker ikke leve af hvede, majs, rapsolie mm. alene, så tallet skal ses som en indikation af, hvor stor energimængden, der omdannes til flydende brændstoffer i EU, rent faktisk er sammenlignet med energiindtaget i vores føde. Dernæst forsvinder der en del af energien ved konvertering af kornet til bioætanol. Her regner man ca. med et energitab på ca. 50% af indholdet i det oprindelige korn, men modsat er en meget stor del af den tabte energi lagret i restproduktet DDGS (Dried Distillers Grains), som anvendes som dyrefoder.

Det samme gør sig gældende ved biodieselproduktion, hvor restproduktet f.eks. kan være rapskager eller sojaskrå, som begge anvendes til dyrefoder. I det følgende indregnes der ikke energitab ved konvertering af afgrøder til flydende biobrændstof, selvom det utvivlsomt vil være der og vil gøre antallet af mennesker der kunne ”mættes” endnu større. Men det kan være svært at angive præcis hvor stort det er, og når man modregner den energi, der er lagret i restprodukterne, anses energitabet for at være relativt begrænset. Desuden ekstraheres der også andre stoffer fra restprodukterne, som f.eks. anvendes i medicinalbranchen og andre sektorer, hvilket der heller ikke tages højde for i beregningerne.      

Dyrkning af braklagte marker batter ikke meget i forhold til hvad biobrændsler sluger

Det er tankevækkende, at EU netop har vedtaget, at man i 2022 kan få lov at dyrke de braklagte arealer af det man kalder MFO arealer. MFO står for Miljø Fokus Område og udgør ca. 5% af EU's landbrugsareal. Det er kun en mindre del af MFO-arealet, der er reelt er braklagt, og danske forskere anslår ifølge Børsen, at der kunne være dyrket 10-12 mio. tons hvede på de braklagte arealer i EU.

Det kan lyde af meget, når man tænker på, at den gennemsnitlige danske kornhøst er 9-10 mio. ton om året. Men sammenholder man det med produktionen af flydende biobrændsler, så udgør energien i den mulige produktion fra de braklagte arealer kun ca. en fjerdedel af energien anvendt til produktion af flydende biobrændsler.

15 mio. brød dagligt i stedet for biobrændsler

Den Europæiske NGO Transport and Environment har lavet forskellige udregninger for at anskueliggøre samme problemstilling. Senest har de offentliggjort en udregning, som viser, at man kunne producere 15 mio. brød hver dag på baggrund af de afgrøder vi omsætter til flydende biobrændstoffer.

I sommeren 2021 udgav de en anden rapport, der konkluderer, at produktionen af flydende biobrændstoffer i de seneste 10 år i EU har ført til skovrydning af areal på størrelse med Holland og indregnedes denne skovrydning, så var CO2-udledningen fra biobrændstofferne markant større end fra tilsvarende fossile brændstoffer.

Dog kan visse specifikke produktioner af flydende biobrændsler være forbundet med en vis klimafordel. Men som gennemsnit lader det til, at produktion af flydende biobrændsler er forbundet med kun ringe, ingen eller ligefrem negativ effekt på drivhusgasudledningen. Dette er fx også bekræftet i et nyligt amerikansk studie af bioetanol-produktion fra majs.

Reduceret forbrug af afgrøder til biobrændsler kan afbøde fødevarekrise  

Der er således flere bud på præcis hvor meget EU’s forbrug af biobrændsler mindsker fødevareforsyningen og CO2-udledningen. Men det er uomtvisteligt, at der kunne brødfødes mange mennesker hvert år med energi fra afgrøder, som vi i dag hælder i tanken på vores benzin og dieselbiler. Derfor kunne et relevant EU-tiltag i den nuværende kritiske situation for fødevareforsyningen være en øjeblikkelig ændring af CO2e-fortrængningskravet så det i langt mindre grad kan opfyldes via biobrændstoffer. Et sådan tiltag ville indirekte medføre, at der ville blive frigjort areal til fødevareproduktion i den nuværende kritiske situation for den globale fødevareforsyning.

Politisk leder man i Europa efter svar på fødevarekrisen, og foreløbig har fokus været på brakområderne.  Danmark og EU bør i stedet fokusere på tiltag, der både giver øget fødevareproduktion her og nu, og som understøtter klimaindsatsen og vejen ud af afhængighed af Rusland og de fossile brændstoffer. Helt konkret bør Danmark stiller sig i spidsen for en hurtig politisk beslutningstagen i EU, der sikrer at:

• EU suspenderer iblandlingskravet og standser opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet i Danmark med afgrødebaserede biobrændsler, og på den måde frigør areal til fødevareproduktion. Dette kan ministeren gøre umiddelbart, da loven om bæredygtige biobrændstoffer (§3, stk. 3) giver hjemmel til at reducere iblandingskravene.
• EU og Danmark ændrer iblandingskravet og CO2e-fortrængningskravet, der er knyttet til vores brug af fossile brændsler i transportsektoren, så dette ikke opfyldes via afgrødebaserede biobrændstoffer, men fokus i stedet alene bliver på elektrificering af transporten.