Gevinsterne ved højere hastigheder er overvurderede
For at have en konsistent tilgang til investering i trafikal infrastruktur har vi i Danmark, ligesom i mange andre lande, udviklet en metode til at evaluere de samlede samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved et givent projekt. Metoden er på ingen måde perfekt – den tager fx ikke forringelser af by- og naturkvalitet med – men den giver et vigtigt input til de politiske prioriteringer som man ikke kommer udenom at skulle foretage.
I langt de fleste tilfælde kommer hovedparten af den samfundsøkonomiske gevinst ved et projekt fra, at trafikanterne kommer lidt hurtigere frem som følge af projektet. I VVM’en for en mulig forlængelse af Frederikssundsmotorvejen fremgår fx at ”[d]et er primært brugereffekterne i form af tidsgevinster, dvs. trafikanterne nu kan komme hurtigere frem, der bidrager til de positive effekter”. På baggrund af et studie fra 2007 er det estimeret at en sparet time i trafikken er i 2022 ca. 140 kr. værd for en gennemsnitlig bilist (110 kr. for private). Fra summen af disse mange tidsgevinster fratrækkes så omkostninger til investering og vedligehold af den nye vej samt klima- og miljøeffekter, mm. En vigtig ting, der dog ikke fratrækkes, er den højere brændstofomkostning, der følger af at køre hurtigere (de fleste større vejprojekter handler jo om motorveje). Man kan spørge sig selv, om dette ikke er i småtingsafdelingen, men det er det absolut ikke. Særligt ikke når den primære gevinst ved projektet er at bilisterne kan komme hurtigere frem.
Som nedenstående graf illustrerer, så vil man ved ca. 125 km/t gå fra at have en nettogevinst, til at være et nettotab ved at køre hurtigere for gennemsnitsbilisten. Afvejningen for den enkelte påvirkes selvfølgelig af biltype, energipriser og tidspræferencer. Men selv før dette punkt nås er en del af tidsgevinsten udhulet af stigende omkostninger til brændstof. Således er halvdelen af tidsgevinsten modsvaret af øget brændstofomkostninger ved 100 km/t.
Figur: Marginale brændselsomkostninger og tidsgevinster ved at øge hastigheden med 10 km/t til den angivne hastighed.
[Forudsætninger: Benzinpris på 16 kr./l (pr. 15. august 2022) og benzinforbrug svarende til 25 km/liter ved 70 km/t stigende med 10% for hver hastighedsforøgelse på 10 km/t, jf. data fra Vejdirektoratet.]
Brugergevinsterne i særligt motorvejsprojekter må derfor forventes at være kraftigt overvurderede og en indregning af denne effekt vil forventeligt føre til, at projekterne får langt dårligere samfundsøkonomi end vurderet i beregningerne bag infrastrukturaftalen. Helt molboagtigt bliver det, hvis det i nogen projekter viser sig, at meromkostningen ved at køre så hurtigt som motorvejsprojektet muliggør, overstiger den tidsmæssige gevinst. Dette er bare endnu et argument for at genbesøge infrastrukturaftalen foruden behovet for at se på udledninger fra anlæg og den generelle trafikudvikling, der vil blive mindre, hvis vi tager klimamålene alvorligt.
Høje omkostninger til brændstof drevet af høje fossile brændselspriser og/eller høje omkostninger til CO2-udledning vil forstærke denne problematik. For elbiler vil energiomkostningen være lavere og problematikken mindre. Det taler for at udskyde projekterne til bilparken er omstillet og til der er rigeligt med billig grøn strøm.
