Grøn omstilling af fødevaresektoren skal fremskyndes

Den kommende regeringsperiode er sidste chance for at sætte landbruget på klimavenlig kurs inden 2030. Der er bred politisk enighed i det nuværende folketing om en reduktion af landbrugssektorens udledninger på 55-65 %, hvilket er meget ambitiøst. Dog indeholder Landbrugsaftalen meget få konkrete virkemidler og i nogen grad utilstrækkelig finansiering.

I den næste regeringsperiode bør der være fokus på at fremskynde omstillingen til en arealeffektiv og klimavenlig produktion af fødevarer, herunder en meget større produktion af plantebaserede fødevarer. Det kræver klare økonomiske incitamenter for alle landbrugets produktionsgrene og en stærkere prioritering af plantebaserede alternativer til det globale marked samt fremme af planterig kost.

Klimaafgift kan fremme grøn innovation i landbruget

I dag prissættes drivhusgasudledning ikke i dansk eller internationalt landbrug. Det er uheldigt, da der derved ikke er et direkte økonomisk incitament til at reducere drivhusgasudledningen. En drivhusgasafgift på landbruget vil fremme anvendelsen af teknologier og produktionsmetoder, der kan reducere drivhusgasudledningen fra eksisterende produktion samt forbedre den økonomiske konkurrencesituation for helt nye produktionssystemer, der medfører lavere drivhusgasudledning per produceret enhed. Dette bør ikke mindst ses i et tidsperspektiv, der går længere frem end 2030.

Med en afgift, vil Danmark kunne blive det ”laboratorium” for udvikling af nye drivhusgasreducerende teknologier og dyrkningssystemer, som flere drømmer om – også i landbrugserhvervet. For at undgå store negative økonomiske konsekvenser af en drivhusgasafgift, bør den meldes ud hurtigt samt indfases over lang tid.  

Mens vi venter på tilstrækkeligt præcise klimaregnskaber for bedrifterne kan man med fordel udvælge fire betydende udledningsposter fra landbruget til afgiftsbelægning. Det drejer sig om:

• kvæget,
• kvælstofinputtet til markerne
• de organiske jorde
• husdyrgødningen.

Grunden til netop disse fokusområder er, at der er relativt gode ”aktivitetsdata” for disse områder. Vi ved hvor mange køer vi har, hvilken race osv. via CHR-registret og vi kender kvælstofinputtet til markerne på ejendomsniveau, via det obligatoriske gødningsregnskab. Endelig må man formode at vi inden for få år, har et retvisende kortgrundlag der viser hvor de organiske jorde er placeret i Danmark, ligesom der findes aktivitetsdata for mængden af lagret husdyrgødning på de enkelte landbrug.

Selvom vi ikke har præcise tal for udledningen fra den enkelte ko og hektar, så er vi rimelig langt med at beskrive netop dette. Den manglende præcision gør det dog relevant med en rabat i afgiftspålægningen de første år, så det bliver muligt at øge præcisionen via forskning og der i disse år kan udvikles og defineres virkemidler, der kan give nedslag i afgiften. Dette er et helt centrale element i en afgiftsmodel: Det skal kunne betale sig for landmanden at implementere virkemidler på eksisterende produktion eller indarbejde nye produktionsmåder. Dermed udvikles landbruget og derved risikerer man heller i ikke samme omfang som nu, at klimamålsætningerne for landbrugsområdet nemmest opfyldes ved at skære i produktionen eller produktiviteten.      

Samtidig med en afgift på drivhusgasudledning, bør man så vidt muligt udnytte EU’s landbrugspolitik til at understøtte teknologier og produktionsmetoder, der reducerer drivhusgasudledningen. Dette gør man langt fra i dag. Eksempelvis kunne man give ekstra tilskud til landmænd, der benytter nitrifikationshæmmere (stoffer der reducerer lattergasudledningen), når man gøder markerne.           

Plantebaserede alternativer og planterige kostvaner bør opprioriteres

Trods oprettelsen af plantefonden i landbrugsaftalen og det fokus der allerede findes i offentlige forskningsfonde som GUDP, Landbrugsstyrelsens klimaprogram og Innovationsfonden på forskning og udvikling af plantebaserede alternativer til kød og mælk, så bør dette fokus vedholdes og skærpes, da denne udvikling er en langsigtet proces, der i første omgang kræver opbygning af forskningsinfrastruktur og kompetencer og derfor kræver årelange investeringer. Samtidig bør man fastholde og udbygge den førerposition Danmark er ved at opnå forskningsmæssigt, når det gælder opgørelse af drivhusgasudledningerne fra landbruget. At vide hvor og hvor store udledningerne er, er nemlig grundlaget for at kunne udvikle effektive virkemidler til reduktion af udledningerne. 

Endelig bør der gøres langt mere for at stimulere efterspørgslen på planteafgrøder til konsum og plantebaserede alternativer til traditionelt kød og mælk. Det kan gøres her og nu gennem eksempelvis klimareduktionsmål eller krav om mere plantebaseret mad i de offentlige køkkener samt etablering af en officiel database om fødevarers klimaaftryk, der både kan bruges til klimamærkning i supermarkederne samt klimaberegninger af måltider og indkøb i foodservicevirksomheder.