Transportens globale topmøde udstillede klimagabet - også i Danmark
ITF Summit er dog alligevel et sted hvor man kan opdatere diagnosen for den transportpolitiske tænkning og beslutsomhed i verden, også når det gælder klima og bæredygtighed, som igen i år var på dagsordenen. Og diagnosen afslører desværre dyb skizofreni. Gabet mellem hvad der sker, og hvad der bør gøres, fremstår næsten endnu mere dramatisk her, end i FN’s årlige ’Emission Gap’ rapporter, om den globale klimaindsats.
Udkigsposten
Figuren her er fra ITF’s såkaldte Transport Outlook som netop er offentliggjort på topmødet. Den viser forventede fremtidige udledninger af CO2 fra verdens samlede transportaktivitet. Det der i rapporten kaldes ’Aktuelle Ambitioner’ scenariet, afspejler gældende mål og politikker på transportområdet (altså ikke bare hvad der konkret er vedtaget, men også hvad man på papiret indtil nu har lovet). Dette scenarie vil simpelthen sende verden ligeud i afgrunden med stort set uændrede CO2-udledninger frem mod 2050 (længere tør man åbenbart ikke kigge). Det grønne scenarie, kaldet Høje Ambitioner, afspejler derimod hvad der fremkommer når analytikerne drejer hårdt på alle de knapper de kan finde i deres model for at få den globale transport på sporet mod Parisaftalens klimamål. Det vil sige at man lægger en lang række politikker ind som på ingen måde er vedtaget.
Transportsektorens globale CO2-udledninger under scenarier for hhv. ’Aktuelle Ambitioner’ (blå) og ’Høje Ambitioner’ (grøn). Kilde: ITF (2023) International Transport Outlook.
I scenariet med Høje Ambitioner (grøn kurve) fremgår at op til 75% af den reduktion der skal til for klare klimaudfordringen skal leveres af tekniske løsninger, især gennem stop for fossile køretøjer og udfasning af fossile brændstoffer til fordel for især elektrificering og andre alternativer til benzin, diesel og olie. Dermed understreges hvor vigtigt det er få mere gang i den tekniske omstilling, også i alle de store udviklingsøkonomier. Det vil bl.a. kræve nye typer af investeringer og massive overførsler fra nord til syd.
Men analysen viser også at teknologierne langt fra kan bringe os hele vejen. Der skal også ændringer til i byudvikling, mobilitet og transportvaner, som altså skal bidrage med mindst 25% af omstillingen, globalt set i nogle lande (og byer) derfor mere. I byerne foreslås fx gennemført integreret planlægning af byudvikling og transport, massive investeringer i gang-, cykel- og kollektiv infrastruktur, indførelse af road pricing, og sænkning af bilernes hastighed med 1/3 i løbet af 2040’erne. Kun tilsammen vil de mange tiltag kunne nå et mål om 80% reduktion i udledningerne i 2050. Dette vil samtidig levere mange andre fordele i form af bedre luft, mindre støj, tryggere bymiljø og plads der kan frigives fra biler og parkering, fastslås det i ITF Transport Outlook.
Grøn omstilling er billigere
En rigtigt god nyhed er at den grønne kurve kræver færre penge end den blå. Verdenssamfundet kan ifølge analyserne spare milliarder på at gå Paris-vejen, hvor der ikke bliver brug for lige så meget beton, stål og asfalt til bilerne. Den konkret beregnede globale besparelse på vejanlæg og -vedligeholdelse frem mod 2050 er 28 billioner danske kroner (12 nuller). Det kræver at man benytter en målrettet ”decide and provide”- tilgang, som den kaldes i de Høje Ambitioners scenarie, frem for det sædvanlige ”predict and provide” hvor man mere ukritisk udvider infrastrukturen ud fra nutidens prognoser. Der bliver stadig brug for store investeringer i fx ladeinfrastruktur og jernbaner, og i at tilpasse transportsystemerne til det voldsommere klima vi er på vej ind i, men slet ikke samme størrelsesorden som i business-as-usual-modellen.
Anbefalinger
Rapporten opstiller fem klare anbefalinger til beslutningstagerne, så udviklingen kan styres ned mod den grønne kurve. I tabellen vises anbefalingerne (i min oversættelse) og jeg giver CONCITOs tolkning af, hvor Danmark p.t. står i forhold til anbefalingerne.
|
ITF ANBEFALING |
STATUS I DANMARK |
|
Udarbejd omfattende strategier for fremtidens mobilitet og infrastruktur. Der bør i planerne være målrettet fokus på bæredygtig udvikling og på at bruge ’decide and provide’ tilgangen i stedet for ’predict and provide’. |
Ikke leveret i Danmark. Vi har Infrastrukturplan 2035, som mest følger ’predict and provide’. Og vi mangler i den grad en helhedsplan for bæredygtig mobilitet. Mange aktører har efterspurgt en mobilitetsplan, og Transportministeren har sagt at det er noget man måske vil overveje. |
|
Fremskynd overgangen til grønne køretøjer og brændstoffer gennem målrettet politik og støtte (som ikke må forfordele borgere på lave indkomster) samt investeringer i ladeinfrastruktur o. lign. |
Der er gennemført politiske initiativer der fremmer elbiler og brug af drivmidler med lavere emissioner. Der er dog vigtige huller i indsatsen, der også er længe om at slå igennem, hvilket fører til mange år med fortsat salg af emissionsbiler. Der mangler stadig strategi og effektive tiltag for elektrificering af lastbiler og flere andre transportformer. |
|
Tag initiativ til at styre transportefterspørgslen og overflytte fra bil til andre transportformer hvor disse er mest effektive, især i byerne og mellem disse, hvor det er relevant. |
I Danmark planlægges og investeres en del i kollektiv trafik, cykling og jernbaner, men der er ikke meget fokus på at styre transportefterspørgslen, opnå markante overflytninger fra bilkørsel, eller koncentrere cykelinvesteringer der hvor det er mest effektivt. |
|
Medtænk de ekstra fordele for byområder ved at dekarbonisere transporten. Det handler om at mindske bilafhængigheden, reducere transportudgifterne, forbedre tilgængeligheden, dæmpe trængslen, frigøre byrum og forbedre sundheden. |
Dette er ikke noget der er meget fokus på i forbindelse med infrastrukturbeslutninger i Danmark. Statens seneste officielle vejledning i projektvurdering har faktisk nedtonet de ekstra, ikke-prissatte fordele. Mange byer har dog markant fokus på bymiljø og sundhed i kommuneplaner, mobilitetsplaner og DK2020-klimaplaner. |
|
Omlæg køretøjsbeskatningen så den dækker transportens eksterne omkostninger, og der skaffes skatteindtægter til at dække hullet i statens indtægter ved udfasning af fossile brændstoffer, fx gennem road pricing eller trængselsafgifter
|
Personbilbeskatningen i Danmark dækker knap nok de eksterne omkostninger i dag, og road pricing er kun på forsøgsstadiet. Lastbilerne er meget langt fra dække deres eksterne omkostninger, på trods af den netop vedtagne vejafgift fra 2025. Anbefalingen fra ITF svarer nogenlunde til hvad det Miljøøkonomiske Råd har foreslået herhjemme. |
Handling?
Men er der så nogen der lytter til anbefalingerne? Det kan man have sine tvivl om, når man hører hvad der kom fra de ansvarlige ministre og regeringer på transporttopmødet. De politiske drøftelser i Leipzig holdes for lukkede døre, under ledelse af et formandsland som i år er Storbritannien. Enkelte ministre dukker op i de åbne debatter og lufter grønne initiativer. Et eksempel er Chiles Transportminister Munoz, som med rette er stolt af erfaringerne med Santiagos 2.000 el-busser, den største flåde i verden – udenfor Kina. Ministrene kunne også tage sig sammen til at gentage deres opbakning til Ukraine fra sidste år og love bidrag til genopbygning af landets infrastruktur når krigen er ovre.
Men formandskabets politiske erklæring er desværre en noget tynd omgang. Transporten er vigtig for en bæredygtig økonomi. Klima, cirkulær økonomi og ligestilling er vigtige emner at diskutere i den forbindelse, slås det fast. Og man glæder sig over at vokse som organisation, samtidig med at netop dette faktisk gør det sværere at blive enige om noget der forpligter. Det er nok et uundgåeligt dilemma for det internationale konsensus-diplomati
Nulemissionszoner – hvordan?
CONCITO deltog i topmødet for at bidrage med viden og bygge netværk som led i vores internationale udvikling. Vi er medforfattere på en international vejledning til byer der vil gå foran med nulemissionszoner for godstransport, som blev lanceret på et pressemøde med et panel af fem kvindelige eksperter plus undertegnede (så nogle fremskridt sker der da). Men også når det gælder den emissionsfri varetransport i byerne savnes der mange steder klare signaler fra de nationale myndigheder, der sidder tungt på lovhjemlen. Kun i Holland er opbakningen virkelig solid, og her vil zonerne blive til virkelighed i de første 15 byer fra 2025. Hold vejret ind til da…
Kreativ finans i stedet for siloer
Det var stærkt at være med i en anden workshop hvor 120 deltagere fra alle dele af verden sad om runde borde og delte viden og erfaringer med at få knust de økonomiske blokeringer for at elektrificeringen kan slå hurtigere igennem i den tunge godstransport. Der deltog både embedsmænd, forskere, grønne aktører og bankfolk, hvor de fleste aldrig har mødtes før, men alle har ekspertise i forskellige hjørner af problemet. Ingen siloer! Alle er enige om at el-lastbiler er fede, men dyre, hvorfor der må kreative finansieringsinstrumenter som leasing og hedging i spil. Men i sidste ende bliver det svært, hvis ikke politikerne udstikker en stabil kurs og bakker op med økonomisk støtte indtil markederne kører selv.
Hvordan skalerer man tillid?
En anden session gennemgik analyser af grønne logistikløsninger i byer rundt omkring i verden. En vigtig nøgle viser sig at være samarbejde mellem transportfirmaer indbyrdes, og med myndighederne, og en villighed til at tro på bæredygtig økonomi i ’nye’ løsninger såsom Cargobikes/godscykler. Selv finansinstitutioner som CAF, den latinamerikanske udviklingsbank, er med på ideen og står nu klar med penge til sunde projekter. De er blevet overbevist om, at tillid og samarbejde er tilstrækkeligt stærke kræfter til at trække økonomien igennem. Man hvordan opskalerer man tillid, spørger CONCITO’s udsendte? De tilstedeværende forskere lover at tage spørgsmålet med tilbage i laboratoriet.
På vej mod grøn transport på ITF Summit 2024
Det næste ITF-formandskab Litauen, ser heldigvis ud til at ville have flere boller på suppen, forstået som mere indhold, og færre skåltaler på topmødet i 2024, hvor den grønne omstilling af transporten bliver hovedtemaet. CONCITO fik også bekræftelse på at det nye formandskab vil sætte byernes rolle i centrum. Konkret har 29 Litauiske byer udviklet grønne mobilitetsplaner med støtte fra transportministeriet, og nu vil de alle gerne have input der sikrer at planerne kan udmøntes i investeringer, implementeres og gøre en positiv forskel. Det lyder som et emne som ITF-topmødet i 2024 trods alt godt vil kunne mønstre en del kloge folk til sige noget om.
