Forhandlingerne om en klimahandlingsplan for affaldsområdet er netop skudt i gang. Tre hovedelementer er nødvendige for at sikre en klimaneutral affaldssektor og samtidig sætte gang i omstillingen til en cirkulær økonomi.
Vi skal passe på med at overvurdere potentialet i kulstoflagring via regenerativt landbrug og lade dette være hovedargumentet for systemerne. Samtidig bør der være ligeså meget fokus på at få taget de arealer ud, hvor det organiske materiale allerede er højt, nemlig lavbundsjorderne, og derved beholde det organiske materiale, der allerede er i jorden.
Regeringens udspil om at give Landsbyggefonden lov til at låne yderligere 30 milliarder for hermed at kunne fremrykke renoveringer af over 400 almene boligafdelinger er rigtig set. Men indsatsen bør ikke alene måles op imod klimaeffekten.
Forsyningstilsynet har barslet med forslag til at sikre, at monopolselskaber, som er indtægtsrammeregulerede, har mulighed for at få tillæg til indtægtsrammerne til nødvendige grønne investeringer til gavn for den grønne omstilling. Her skitseres CONCITOs perspektiv i forhold til Forsyningstilsynets forslag.
Muligheden for opsamling af op mod 3,5 millioner tons CO2 årligt fra røgen fra danske affaldsforbrændingsanlæg kan give vores affaldsbehandling en helt afgørende klimapositiv rolle. Men det kræver planlægning og krav, så affaldsanlæg med installeret CO2-opsamling altid får tilført tilstrækkelige affaldsmængder til at kunne køre med fuld last.
Det er klart, at kommunerne skal prioritere de frigjorte midler i det netop ophævede anlægsloft ud fra hensyn til at håndtere Coronakrisen. Men derudover er det afgørende, at klimafokus så vidt muligt tænkes med og styrkes markant, når aftalen udmøntes i konkrete projekter.
Så faldt aftalen om en ny klimalov på plads, og til trods for bump på vejen, er det blevet en historisk aftale, der sætter bindende og ambitiøse rammer for dansk klimapolitik i de næste år og årtier. Det er helt afgørende, at det er lykkes, at samle et meget bredt flertal bag aftalen, så vi undgår, at gentage det seneste årtis slingrekurs, og i stedet står i en situation, hvor kursen og ambitionen grundlæggende vil være den samme selvom regeringsmagten måtte skifte.
Der er en stigende interesse for, hvad klimapåvirkningen er fra vores dagligvarer, og det er positivt, da klimapåvirkningen kan blive en del af beslutningsgrundlaget for, hvilke varer man vælger at købe. Men der er også mange forbrugere, der har svært ved at vurdere, hvilke varer der belaster mest samt hvilke forhold ved varerne, der har størst betydning for klimaaftrykket. Er det produktionen, emballagen, transporten eller opbevaringen?
Regeringen har i dag offentliggjort, at der etableres et nyt regeringsudvalg for grøn omstilling, der skal sikre fremdrift, samordning af omstillingen på tværs af politikområder samt følge implementeringen i mål. Det er helt rigtig set og et vigtigt nybrud i dansk klimapolitik, der skal op i helt andre omdrejninger på tværs af alle sektorer hvis klima- og andre natur og miljømål skal nås i tide.
Konklusionen fra IPCC er klar. Det vil være umuligt at holde den globale temperaturstigning under 2 grader uden en hurtig og omfattende transformation af det globale fødevaresystem.
Blog
Michael Minter, programleder for Fremtidens fødevarer
