CONCITO-bloggen

Energi og bæredygtighed er kommet højt på de politiske dagsordner nationalt og internationalt. Energikrisen, der er en udløber at Ruslands invasion i Ukraine har med al tydelighed vist, hvor sårbare vi er i Europa, når det gælder adgang til energi.

Fødevarekrisen og den nødvendige transformation af verdens fødevaresystem blev anerkendt på FN’s klimakonference i Egypten, men fortjener endnu mere opmærksomhed i de kommende år.

Flere konkrete klimaindsatser presser sig på og bør indgå, når regeringsgrundlaget skrives

Den forgangne uge bød på flere nye rapporter om, hvor verdenssamfundet står i kampen mod klimaforandringerne. Samlet set tegner der sig et billede af et vindue, som snart lukker for at kunne nå målet om at holde den globale opvarmning på højst 1,5 grader.

Cirka halvvejs i valgkampen er der begyndt at komme fokus på politikernes medansvar for at mindske klimabelastningen fra danskernes forbrug. De kommende folketingsmedlemmer og ministre bør skabe rammerne for, at vi kan forandre klimaskadelige forbrugsmønstre på en fælles og tilsigtet måde frem for blot individuelt og påtvunget, når ”lokummet brænder”.

Dansk luftfart er en væsentlig udleder, hvis klimabelastning i øjeblikket ikke er reguleret.

Vi ved det godt. Det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal redde klima, natur og biodiversitet.

Landbrugets grønne omstilling fylder meget i valgkampen, og med god grund. Det kommende folketing skal bidrage til at sikre hidtil usete drivhusgasreduktioner fra dansk landbrug på meget kort tid, og helst med en gavnlig effekt på det globale klima

Folketingsvalget 2022 kommer på et tidspunkt, hvor kriserne står i kø, også på fødevareområdet. En fremskyndet grøn omstilling af den danske fødevaresektor vil være et vigtigt bidrag til en samlet løsning på klimakrisen, forsyningskrisen, de stigende priser og den truende globale fødevarekrise.

Hvis man kører hurtigere i sin bil, sparer man tid. Men den højere hastighed giver mere vindmodstand og højere energiforbrug. De modeller som bruges til at estimere omkostninger og gevinster ved vejprojekter tager dog ikke højde for dette. Vejprojekter, der primært motiveres af tidsbesparelser gennem højere hastighed, har derfor i praksis en meget ringere samfundsøkonomi end antaget. Dette giver yderligere grund til at genbesøge infrastrukturaftalen.