Fem svar på grøn omstilling af dansk landbrug med global effekt

I valgkampens første uger har der bl.a. været fokus på antallet af kødfrie dage hjemme hos partilederne og hvorvidt danske landmænd er klimahelte sammenlignet med andre lande. Det er slet ikke uinteressante spørgsmål, men svarene siger ikke tilstrækkeligt om partiernes ambitioner og planer for at fremme den grønne omstilling af fødevaresystemet.

Derfor er det godt, at der på det seneste også er kommet fokus på klimaafgifter på landbruget, som alle partierne i rød blok samt Venstre og Liberal Alliance principielt har tilsluttet sig, og at flere partier har fremlagt landbrugsudspil eller klimaudspil med landbrugselementer.

Her kommer fem svar fra CONCITO på nogle af de væsentligste elementer i landbrugets klimaomstilling, som alle partier bør forholde sig til. Gerne før, men også efter valget den 1. november, hvor der skal skrues op for de konkrete handlinger.  

1. Landbruget skal levere hidtil usete drivhusgasreduktioner på meget kort tid

Landbrugsaftalen fra 2021 sætter en yderst ambitiøs klimamålsætning for landbrugssektoren med et reduktionsmål på mellem 55-65% reduktion i 2030 i forhold til niveauet i 1990, men den viser langt fra hele vejen til målet.

Siden 1990 er udledningerne fra landbrugets processer reduceret med knap 20 procent, men de har været stort set uændrede de seneste 15 år. Landbruget skal altså levere hidtil usete drivhusgasreduktioner på meget kort tid. Dette bør ske på en måde, der ikke blot pynter på det danske klimaregnskab, men også bidrager til at mindske det globale fødevaresystems pres på klima, miljø og natur i en situation med stærkt stigende fødevareefterspørgsel.

Derfor bør den kommende klimaindsats have fokus på, at fastholde en stor dansk fødevareproduktion til eksport med så lave udledninger og så høje udbytter som muligt i alle produktionsgrene samt en langt stærkere prioritering af omlægning fra animalsk til vegetabilsk fødevareproduktion og -forbrug.      

Landbrugets drivhusgasudledninger i perioden 1990-2021, ekskl. LULUCF. Kilde: Danmarks Statistik

2. Der skal fart på udtagning af lavbundsjorder

Udtagningen af lavbundsjorder er en hasteopgave. Erfaringerne fra de gennemførte udtagningsprojekter er tilsyneladende, at der er behov for en flerstrenget indsats for at målsætningen om udtagning af 100.000 hektar kan gennemføres med succes. Det betyder, at man ikke bare skal fokusere på reduktion i udledningen af drivhusgasser, men også på at forbedre biodiversitet, adgangsforhold for lokalbefolkningen, jagtinteresser, mulighed for produktion af vedvarende energi og fraførsel af næringsstoffer ved begrænset høslet, hvor det må være nødvendigt.

Alt dette kræver ikke bare en grundig kortlægning af, hvor de organiske jorder er placeret, men også en kortlægning af karakteristika for området og de tilgrænsende områder. Derfor bør kortlægningsopgaverne prioriteres højt. Dernæst bør det sikres, at de allerede allokerede penge kan komme i spil for flere typer udtagningsprojekter. Endelig må der snarest findes en bedre løsning på kompensation af lodsejer, hvor den organiske jord er karakteriseret som paragraf 3-område, hvor der ingen kompensationsmulighed er for nuværende.

3. Klimaafgifter skal fremme effektive og billige drivhusgasreduktioner

Der skal skabes klare økonomiske incitamenter til drivhusgasreduktion i landbruget. Det kan gøres ved at målrette en større andel af landbrugsstøtten til klimaforbedringer. Men der vil også være brug for en klimaafgift, der fremmer grøn innovation samt anvendelse af klimavenlige teknologier og produktionsmetoder.

Med en afgift vil Danmark kunne blive det ”laboratorium” for udvikling af nye drivhusgasreducerende teknologier og dyrkningssystemer, som flere drømmer om – også i landbrugserhvervet. For at undgå store negative økonomiske konsekvenser af en drivhusgasafgift, bør den meldes ud hurtigt samt indfases over lang tid.  

Mens vi venter på tilstrækkeligt præcise klimaregnskaber for bedrifterne kan man med fordel udvælge fire betydende udledningsposter fra landbruget til afgiftsbelægning, som vi har relativt gode aktivitetsdata for: 1) kvæget, 2) kvælstofinputtet til markerne, 3) de organiske jorder og 4) husdyrgødningen. Samtidig skal der løbende defineres virkemidler, der kan give nedslag i afgiften på disse udledningsposter. Det vil tilsammen medvirke til, at det kan betale sig for landmanden at implementere virkemidler på eksisterende produktion eller omlægge til helt nye produktionsgrene.

4. Udvikling af alternative proteiner skal opprioriteres

Udvikling og produktion af plantebaserede og cellulære alternativer til traditionelt kød og mælk kan blive et væsentligt bidrag til den globale fødevareomstilling samt en ny eksportsucces for den danske fødevareklynge, og det skal op i skala.

Alternative proteiner omfatter plantebaserede proteiner, fermenterede proteiner og proteiner produceret via cellulært landbrug. Storskalaproduktion af alternative proteiner kan skabe et internationalt marked for danske plantebaserede højværdiprodukter samt reducere behovet for produktion af traditionelle animalske produkter markant – og der bør være et særligt fokus på at erstatte rødt kød og mejeriprodukter, som er de mest klimabelastende fødevarer.

For at lykkes med dette skal de alternative proteiner være næringsrige, velsmagende og konkurrencedygtige. Derfor bør der arbejdes politisk med både at understøtte produktionen og øge efterspørgslen. Produktionen bør understøttes gennem en strategisk forskningsindsats, bedre økonomiske rammevilkår for alternative proteiner, forbedrede regulatoriske rammevilkår i form af hurtigere godkendelse af nye fødevarer i EU og tilpassede markedsstrukturer.

Instrumenter der understøtter en øget efterspørgsel kan eksempelvis være informations- og afsætningskampagner samt krav til offentlige indkøb. Derudover er det helt centralt, at fødevareindustrien investerer i værdikæderne for de alternative proteiner, som kan understøtte værdiskabelse og nye arbejdspladser i denne produktionsgren.

5. Offentlige køkkener skal gå foran i fremme af klimavenlige madvaner

En ændret fødevareefterspørgsel i retning af mere planterig mad er en vigtig forudsætning for, at det kan svare sig at omstille fra animalsk til vegetabilsk produktion i landbruget og fødevareindustrien. Derfor var det et rigtigt godt fremskridt, da klimahensyn kom med i de officielle kostråd i starten af 2021.

Ifølge beregninger fra Klimarådet kan klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug reduceres med op mod 45 %, hvis alle danskere følger rådene om en langt mere planterig kost. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet kan det desuden give en sundhedsøkonomisk gevinst på op mod 38 mia. kroner årligt.

Men her snart to år efter lanceringen kan det konstateres, at gode råd og kampagner ikke gør det alene. Inden inflationen ramte i år var der ingen tegn på væsentlige reduktioner i danskernes forbrug af kød og mejeriprodukter, og ifølge CONCITOs klimabarometer 2022 er interessen for en mere planterig kost i den brede befolkning tilsyneladende stadig begrænset.

Det kommende folketing bør derfor bidrage til at styrke rammerne for, at de mest klimavenlige og sunde fødevarevalg bliver de nemmeste, billigste og lækreste valg. Lige nu lægger inflationen en kraftig dæmper på danskernes forbrug af kød og mejerivarer, og det bekræfter, at et klart grønt prissignal vil være effektivt virkemiddel, når det igen vurderes passende.

Derudover bør der arbejdes på, at et eventuelt reduceret forbrug af spaghetti med kødsovs holder ved og fremover bliver noget danskerne vælger af lyst frem for nød. Det kan eksempelvis fremmes ved at gøre sund og lækker planterig kost til et centralt tema i foodservicesektorens uddannelser og kompetenceudvikling samt ved at stille krav om klimareduktioner i de offentlige køkkener på mindst 30 procent i 2030, så de kan blive et udstillingsvindue og en inspirationskilde for velsmagende og klimavenlig mad.