En ny regering bør fokusere på hurtige, prioriterede klimatiltag med udsyn

Et sted omkring Marienborg vil gode intentioner og luftige tanker om klimaområdet begynde at krystallisere sig over de kommende dage og uger. Det sker, når de partier, der skal udgøre og bære en kommende dansk regering, bliver enige om prioriteter og indsatser for klimaet.  

Vi har i CONCITO allerede peget på tre vigtige principper, som politikerne bør holde sig for øje, når de beslutter klimapolitikken for den kommende regeringsperiode. De tre principper kan opsummeres til hurtighed, udsyn og prioritering. Det har CONCITOs direktør Christian Ibsen foldet ud her. 

Principperne indebærer følgende: For det første, at hvert ton drivhusgasudledning vi reducerer, tæller med. Vi skal derfor hurtigt omsætte mål til konkret politik. Politik, der reducerer de danske drivhusgasudledninger.  

For det andet skal vi løfte vores blik fra andedammen og se Danmarks indsats i en global sammenhæng. Vores bidrag består ikke blot i at nå nationale mål. Det drejer sig også om, hvordan vi kan bidrage til en global omstilling, og hvordan vores forbrug også øger udledninger uden for vores grænser.  

Endelig står vi med en opgave, der kræver prioritering og planlægning. Vi skal kigge frem og begynde at forholde os til og ikke mindst prioritere, hvad det kræver at indrette et samfund, der er klimaneutralt.  

De tre principper kalder på en konkretisering i politiske anbefalinger. De anbefalinger kunne blandt andet være som følger: 

Tre indsatser til en hurtig omstilling: Akutpakke, klimamål og CO2-afgift  

Folketingets klimaaftaler frem til i dag leverer ikke tilstrækkelige reduktioner til, at Danmark kan nå selv den lave ende af klimamålet for 2025 på 50-54 procents reduktion. Kun med en række markante og hurtige beslutninger kan Danmark nå målet og skabe troværdighed om vores klimaindsats. Det nye Folketing bør derfor inden de første 100 dage beslutte tiltag, der kan indfri en ambitiøs opfyldelse af 2025 klimamålet.  

Klimatiltag mod 2025 og 2030 - og i øvrigt klimatiltag generelt, skal ske med et klart blik for, at vores mål for klimaneutralitet skal fremrykkes fra 2050 i lyset af den seneste klimavidenskab. Her vil 2040 være et ambitiøst udgangspunkt, og Danmark bør under alle omstændigheder vedtage et klimabudget med sigte der ligner den ambition. . I det lys vil det stå meget klart, at 2025 og 2030 -målet er vigtige men også, at tiltag, der yderligere reducerer udledningerne for særligt landbrug og transport, er uomgængelige. For eksempel vil det stå klart, at tidspunktet for salg af den sidste emissionsbil nærmer sig hurtigt. Samtidigt mangler der de virkemidler, der får rykket landbrugets udledning i en markant nedadgående retning. Virkemidler, der ikke kommer uden om en afgift, som en ny regering skal vedtage. 

Tre indsatser med udsyn: Danskernes forbrug, turbo på strømproduktion og nye plantebaserede alternativer 

Klimabelastningen fra danskernes forbrug er blandt verdens højeste. Når vi opfylder vores nationale klimamål, reducerer det ikke nødvendigvis vores globale klimabelastning.  Der er derfor behov for mere end ord om vores klimaaftryk – nemlig et konkret reduktionsmål for Danmarks forbrugsbaserede emissioner. Et mål, der så skal bakkes op af handling også i forhold til det offentlige indkøb. 

Det globale udsyn handler også om, hvad Danmark kan bidrage med ud over vores grænser. Vi er geografisk smult og vindomsust placeret, så vi kan og bør levere strøm til Europas grønne omstilling. Men de høje ambitioner for udbygning af vind på land og vand går for langsomt. Jo mere grøn strøm vi kan bygge hurtigt, jo større klimaeffekt har det. Særligt når vi eksporterer grøn strøm til vores naboer. 

En ny regering skal derfor sikre elinfrastruktur til en massiv vindudbygning, rammer der belønner borgere og kommuner for at lægge jord til ny vind og sol og endelig omsætte udvikleres iver efter at bygge havvind til konkrete projekter. Og så skal der fokus på elektrificering overalt hvor det er muligt, kombineret med el-eksport til vore nabolandes dekarbornisering. 

Da viden også er Danmarks styrke, bør forskning og udvikling af klimaløsninger få særlig prioritet. Der er i den sammenhæng behov for at skærpe fokus på udvikling af fx plantebaserede og cellulære alternativer til traditionelt kød og mælk.  

Tre indsatser der skal prioriteres: Energieffektivisering, arealanvendelse og kompetencer  

Den grønne omstilling af Danmark er en omstilling af dybdeborende karakter. Når man står midt i en så omfattende omstilling, skal vores valg være velovervejede og kloge. Vores indsats bliver fragmentarisk, hvis vi ikke sætter det lange lys på og erkender, at vi ikke kan alt uden, at dagsordener og ønsker karambolerer. Vi kommer ikke uden om, at en ny regering skal sikre klare prioriteringer i omstillingen. 

Et klart eksempel på dette er vores arealanvendelse. Udledninger fra landbrug og arealer skal bringes ned, naturen skal beskyttes og miljøbelastende stoffer skal begrænses. Vi har behov for en arealeffektiv og skånsom fødevareproduktion, der sikrer et større udbytte af fødevarer på et væsentligt mindre landbrugsareal. De hensyn kræver en overordnet og aktiv stillingtagen til anvendelsen af dansk areal. Uden dette risikerer arealanvendelsen at blive styret uden prioritering og mulig samtænkning af hensyn. Det vil umuliggøre en bæredygtig arealanvendelse, både hvad angår klima, biodiversitet og forurening med næringsstoffer. Hvordan Danmarks fremtidige arealanvendelse skal være, er derfor et spørgsmål en ny regering bør stille. Vores konkrete forslag er at nedsætte en arealkommission der giver konkrete bud på de nødvendige prioriteter i omstillingen. 

I de kommende år vil manglende arbejdskraft blive en bremseklods for den grønne omstilling, hvis der ikke findes politiske løsninger. Regeringen bør derfor fortsætte reformarbejdet med henblik på at øge arbejdsudbuddet. Dette vil bl.a. omfatte bedre vilkår for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, bedre vilkår for rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, en styrkelse af efter- og videreuddannelsessystemet samt et væsentligt løft af klima og bæredygtighedsundervisningen på uddannelserne, med særlig fokus på erhvervsuddannelserne.  

Vi gør klimaudfordringen lettere, hvis vi er effektive med vores energiforbrug. Energieffektivisering er dog blevet forsømt. Der er derfor et stort behov for, at en ny regering udarbejder en strategi for energieffektivisering i løbet af 2023. 

Klimaindsatsen kommer til at berøre alle dele af samfundet, og vi kommer alle til at bidrage til omstillingen. Kun i den forståelse kan en ny regering vise vejen til fremtidens klimaneutrale samfund.