Danskerne vil den grønne omstilling, men ikke for enhver pris

Artikel
kj

Klimaafgifter på særligt klimabelastende varer drøftes politisk som et virkemiddel til at sænke klimaaftrykket fra danskernes forbrug.

10 nedslag i CONCITOs store holdningsundersøgelse om danskernes viden og holdninger til klimaudfordringen: Klimabarometeret 2022

Klimabarometeret 2022 er den mest omfattende undersøgelse til dato af danskernes viden om, holdninger til og handlinger på klimaområdet. I denne blog slår vi ned på ti af de klimaemner, der i 2022 står centralt i danskernes bevidsthed, og som illustrerer nogle af de aspekter i klimadebatten, der lige nu diskuteres politisk og danskerne imellem.

Klimabarometeret viser overordnet, at klimaudfordringen optager langt de fleste danskere. Mange mener, at ansvaret for at forebygge og håndtere klimaforandringerne primært er politikernes, og mange er noget mere skeptiske, når klimatiltag rykker tæt på vores hverdag og forbrugsmønstre. Dog med væsentlige forskelle mellem aldersgrupper samt typen af forbrugsomlægninger.

1. Danskerne er klimabekymrede, og særligt de unge

Klimabarometeret viser tydeligt, at de globale klimaforandringer står stærkt i danskernes bevidsthed. 88 pct. svarer, at de anser klimaforandringerne for at være et ”meget alvorligt” eller ”i nogen grad alvorligt” problem. De unge (18-29 år) mest bekymrede. Her svarer 50 pct., at klimaforandringerne er et ”meget alvorligt” problem, mod 43 pct. overordnet set.

At de unge er mere bekymrede end de ældre generationer afspejles gennem hele undersøgelsen. På spørgsmålet: ”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig i din levetid?” svarer 72 pct. af de 18-29-årige, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er bekymrede, mens det samme kun er tilfældet for 28 pct. af respondenterne på over 60 år.  

At de unge er mest bekymrede er ikke så overraskende al den stund, at de kommer til at stå overfor de største klimaforandringer og dermed også de største udfordringer. Det afspejles tilsyneladende også i villigheden til at ændre vaner og adfærd for klimaets skyld.

2. Klima er et centralt valgtema

Nu er Folketingsvalget 2022 udskrevet og mange valgtemaer presser sig på, især i en tid, der er præget af økonomisk usikkerhed og krig i Ukraine. Ikke desto mindre står klima stærkt i vælgernes bevidsthed. Faktisk så stærkt, at danskerne placerer klima som det næst-vigtigste valgtema kun overgået af sundhed, men over temaer som økonomi, energi og flygtninge og integration.

Vi spørger i undersøgelsen, i hvilken grad politikerens/partiets indsats for at imødegå klimaforandringer har betydning for, hvor man vil sætte sit kryds ved næste folketingsvalg. Her svarer 30 pct. ”i høj grad”, hvilket er en stigning fra barometerundersøgelsen fra 2020, hvor blot 17 pct. svarede det samme. 36 pct. svarer i år ”i nogen grad”. Således svarer 66 pct. af danskerne, at et givent partis klimaindsats får betydning for deres stemmeafgivning. Endnu vigtigere er temaet, ikke overraskende, for de unge vælgere (18-29 år), hvor henholdsvis 46 og 30 pct. svarer at partiets klimaindsats ”i høj grad” og ”i nogen grad” får indflydelse på deres stemmeafgivelse.

Når det kommer til synet på, hvorvidt partierne udviser handlekraft på området, står regeringens støttepartier stærkest i vælgernes øjne, mens de mindre partier i blå blok står svagest.

3. Pæn opbakning til reduktionsmål for forbrugsudledninger

De seneste år har vi set en bevægelse, hvor regioner og kommuner ud over sin egen drift og indkøb retter blikket mod borgernes levevis og forbrug og den store klimabelastning, der er forbundet hermed. F.eks. har Københavns Kommune vedtaget et mål om, at københavnernes forbrugsudledninger skal falde med 50 pct. inden 2035. Flere partier er også begyndt at slå til lyd for, at den nationale klimaindsats nu også skal omfatte danskernes private forbrugsudledninger.  

Den politiske udfordring bliver både at finde de virkemidler, der kan føre til markante reduktioner samt ikke mindst at opnå politisk enighed og en forståelse blandt befolkningen for, at vi bør omlægge vores forbrugsmønstre og livsstil markant. Klimabarometeret 2022 indikerer, at stemningen blandt danskerne er positiv.

Klimabarometeret spørger til danskernes holdninger til opsætning af mål for reduktioner af forbrugsudledningerne, både på nationalt og lokalt niveau. I forhold til reduktionsmål på kommunalt niveau svarer 47 pct., at de er ”meget positive” eller ”positive”. Blot 11 pct. er ”negative” eller ”meget negative”. 29 pct. svarer ”hverken eller” og de resterende 13 pct. ”ved ikke”. Et reduktionsmål på nationalt niveau har opbakning fra 50 pct., som er ”meget positive” eller ”positive” over for sammenlagt 10 pct., som er ”negative” eller ”meget negative”.

 4. Blandede holdninger til klimaafgifter på forbrug

Klimaafgifter på særligt klimabelastende varer drøftes politisk som et virkemiddel til at sænke klimaaftrykket fra danskernes forbrug. Derfor var det i denne udgave af klimabarometeret oplagt at undersøge danskernes holdning til spørgsmålet. Vi har spurgt både overordnet og i forhold til specifikke produkter og ydelser, og der er forskellige holdninger alt efter niveau og varetype. 

Vi spørger om, hvor enig eller uenig respondenten er i, at en grøn skattereform bør indeholde en afgift på særligt klimabelastende varer. Her erklærer 54 pct. sig helt eller delvist enige, mens blot 8 pct. er helt uenige.

Det skal med her, at et meget stort flertal på 74 pct. peger på pris, som den afgørende faktor for deres forbrugeradfærd – dette overfor andre faktorer som reklamer, rollemodeller, påvirkning fra den nære omgangskreds m.fl.

Flertallet for en klimaafgift skifter imidlertid til nej tak, når vi spørger til danskernes holdning til klimaafgifter på oksekød. Her svarer 36 pct. ”ja” til en afgift, mens 53 pct. siger ”nej”. 11 pct. svarer ”ved ikke”. Dog er der et lille flertal blandt de unge (18-29 år) for en kødafgift – 45 pct. svarer ”ja” mod 43 pct. ”nej”.

Når det kommer til mejeriprodukter, er billedet nogenlunde det samme, dog med et større flertal imod. 66 pct. svarer ”nej” og 21 pct. svarer ”ja”. Også her er ungegruppen mere positiv overfor en afgift, dog i dette tilfælde med en overvægt af unge-respondenter, der svarer nej: 30 pct. af de unge svarer ”ja”, mod 53 pct., der svarer ”nej”.

Regeringen spillede for nyligt ud med en flyafgift på 13 kr. pr. billet. I Klimabarometeret 2022 spørger vi om, hvorvidt der bør indføres en flyafgift, men ikke specifikt til afgiftens formål eller størrelse. 62 pct. svarer ”ja” til en flyafgift mens 27 pct. svarer ”nej”, 11 pct. svarer ”ved ikke”. Overraskende nok er flertallet for en afgift størst blandt de laveste indkomstgrupper og mindst blandt de højeste indkomstgrupper. Det kan evt. skyldes, at højere indkomstgrupper flyver markant mere end de laveste.

Midt i en tid med høj inflation er det måske ikke så overraskende, at folk er skeptiske overfor afgifter på især dagligvarer. Denne tid kan passende bruges til at observere i hvor høj grad forbrugerne reagerer på prissignaler og til at overveje, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan indrette klimaafgifter på forbrug på en socialt retfærdig måde.

5. Bred anerkendelse af behovet for ændret levevis

Der er bred enighed om, at det er nødvendigt at ændre levevis for at håndtere klimaudfordringen. Dette svarer 63 pct., mens kun 11 pct. mener, at teknologi alene kan sikre de nødvendige reduktioner. Dette har ikke ændret sig siden 2020, hvor 64 pct. svarede, at det var nødvendigt at ændre levevis, mens 13 pct. mente, at teknologi alene kunne løse klimakrisen.

Ændret levevis og klimavenlige valg i hverdagen er et af de indsatsområder, hvor der stadig er et stort behov for politikudvikling. I hvidbogen Omstilling på vippen har DeltagerDanmark og CONCITO samlet viden om forbrugets klimaaftryk samt en lang række bud på mulige politiske initiativer, der kan bidrage til at reducere de danske forbrugsudledninger.  

6. Pæn opbakning til etablering af VE-anlæg i lokalområdet

I debatten om placering af energianlæg høres ofte udsagnet ”ikke i min baghave” som udtryk for, at danskerne generelt er skeptiske overfor eksempelvis vindmøller eller solceller nær ens bopæl. Men måske er denne skepsis ikke så stærk endda.

På spørgsmålet om, hvorvidt man er villig til at acceptere landbaserede vindmøller nær ens bopæl, svarer 14 pct. ”i meget høj grad”, 21 pct. siger ”i høj grad” og 33 pct. svarer ”i nogen grad”. Det vil sige, at der er en grad af accept hos 68 pct. af respondenterne. Og accepten fordeler sig jævnt over hele landet, ikke kun hos byboere.  

Den samme positive holdning er der til havmøller, solcelleanlæg og CO2-lagring i undergrunden. Dette er et godt rygstød til høje ambitioner om at udbygge den vedvarende energi i Danmark.

7. Begrænset opbakning til planterig mad i offentlige køkkener

I starten af 2021 kom der nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, der anbefaler væsentligt mere grønt på tallerkenen og en markant reduktion af kødforbruget. Senere på året udgav Klimarådet rapporten ”Klimavenlig mad og forbrugeradfærd”. Heri anbefales det, at offentlige køkkener skal gå forrest med at servere mere plantebaserede måltider for på den måde at udbrede kendskabet og inspirere til et større indtag af alternativer til et stort klimabelastende kødforbrug.

Ifølge Klimabarometeret 2022 er opbakningen til mere plantebaseret mad i de offentlige køkkener og private kantiner begrænset. Kun 31 pct. mener, at det er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt”, at kommunerne opprioriterer plantebaseret mad i kommunens offentlige køkkener. 62 pct. mener, det er ”mindre vigtigt” eller ”slet ikke vigtigt”.

Når der spørges til, hvorvidt der i alle offentlige køkkener bør serveres overvejende plantebaseret mad med kun lidt kød, svarer 30 pct., at de er ”helt enige” eller ”delvist enige”, mens 44 pct. er ”delvist uenige” eller ”helt uenige”. De unge (18-29 år) forholder sig mere positivt til dette spørgsmål: 44 pct. i denne aldersgruppe svarer ”helt enig” eller ”delvist enig”, mod 21 pct. der svarer ”delvist uenig” eller ”helt uenig”. Aldersgruppen 60+ er mest negativ: Kun 20 pct. er ”helt enige” eller ”delvist enige”, mod 55 pct. der er ”delvist uenige” eller ”helt uenige”.

På virksomhedsniveau er 25 pct. ”meget positive” eller ”positive” stemt overfor en overvejende plantebaseret kost i kantinerne, mens 32 pct. er ”meget negative” eller ”negativ”. 20 pct. er ”hverken eller” og 23 pct. svarer ”ved ikke”.

Målingen viser klart, at der er meget lang vej igen i omlægningen til mere sund og planterig kost blandt danskerne. Der udestår en stor opgave med udbredelse og normalisering af planterig kost, hvor flere kan få positive erfaringer med meget mere grønt i måltiderne. Det kan fx ske gennem et forbedret plantebaseret udbud og styrkede kompetencer på området i professionelle køkkener og samt supermarkedernes udbud af lækre plantebaserede færdigmåltider mv.

8. Skepsis i forhold til næringsindholdet i plantebaseret mad

Danskerne fastholder, i lighed med tidligere klimabarometre, det synspunkt, at det er svært at få den nødvendige næring fra hovedsageligt plantebaseret mad. Overordnet erklærer 36 pct. sig enige i, at det er svært, mens 24 pct. erklærer sig uenige.

Der synes at være en forståelse blandt danskerne om, at næring og proteiner er noget man får gennem indtag af kød og mejeriprodukter. Så også her er der et behov for at oplyse danskerne om, at man godt kan opnå en tilstrækkelig næring ved indtage af flere vegetabilske fødevarer og mindre kød og mælk. De officielle kostråd er et vigtigt skridt på vejen, men de bør suppleres med tiltag som inspirerer til efterlevelse af rådene og giver befolkningen flere konkrete oplevelser med sund og planterig kost.

9. Skepsis i forhold til nye fødevareteknologier

33 pct. af danskerne er positivt indstillede overfor brugen af plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter som en vej til en mindre klima- og miljøbelastende fødevareproduktion, mens 24 pct. svarer ”hverken/eller” og 36 pct. er negative.   

Skepsissen er endnu mere udbredt, når der spørges til laboratoriefremstillede alternativer til kød- og mejeriprodukter og brug af genteknologi i fødevareproduktionen. Kun 22 pct. er positive overfor brugen af laboratoriefremstillede alternativer, mens 26 pct. svarer ”hverken/eller” og 43 pct. er negative.

25 pct. svarer, at de er positive overfor brugen af genmodificerede planter som en vej til en mindre klima- og miljøbelastende fødevareproduktion, mens 26 pct. svarer ”hverken/eller” og 36 pct. er negative.

Også i dette spørgsmål afviger de unges holdninger markant fra gennemsnittet. Eksempelvis i holdningen til plantebaserede alternativer som 58 pct. af de 18-29-årige er positive overfor, mens blot 13 pct. er negative.   

10. Svært at gennemskue, hvilke dagligvarer der er klimavenlige

Et af de steder vi som forbrugere udleder mest, er gennem vores forbrug af fødevarer. Det er derfor også et af de steder, hvor der er stort potentiale for at mindske vores udledninger. I Klimabarometeret 2022 spørger vi, hvorvidt folk finder det let eller svært at gennemskue, hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige, når de handler ind. Hele 59 pct. finder det svært, mens kun 10 pct. finder det let.

Dette tyder på, at indsatsen for at oplyse om forskellige dagligvarers klimaaftryk skal forstærkes. Det bør ske allerede i madkundskaben i skolerne og gennem oplysning om fødevarers og måltiders klimaaftryk i indkøbssituationen gennem klimamærkning eller ved oplysning om måltiders klimaaftryk på opskriftshjemmesider mv. Derudover bør der gøres en indsats for at modvirke vildledende grøn anprisning af fødevarer, som kan medvirke til at forvirre forbrugeren om, hvad der er et godt klimavalg.

 

Klimabarometeret 2022 blev udgivet den 21. september. Målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark i juni-juli 2022 blandt 1009 repræsentativt udvalgte danskere. Den måler gennem mere end 100 spørgsmål danskernes holdning til alt fra CO2-afgifter til energianlæg på land og til havs samt hvad der giver livskvalitet i hverdagen, og ovenstående er blot et aktuelt udvalg af de afgivne svar.

Læs hele Klimabarometeret 2022 her.