IPCC-rapport viser behov for meget hurtigere reduktion af emissioner - også i Danmark

Af Tobias Johan Sørensen, John Christensen og Karsten Capion, CONCITO

Den nye rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, er skræmmende læsning. Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren har ikke været større i de seneste to millioner år, og der er ingen tvivl om, at dette er menneskeskabt. Resultatet er utallige konsekvenser i form af havstigninger, ændrede nedbørsmønstre, afsmeltning af polerne og indlandsisen på Grønland, og sommerens eksempler på ekstreme temperaturer og skovbrande i det vestlige USA og voldsomme oversvømmelser i Tyskland, Belgien og Kina.

IPCC udtaler desuden frygt for, at kloden er ved at nå nogle såkaldte ”tipping points”, hvor ændringerne blive selvforstærkende og irreversible.

Som de forrige rapporter fra klimapanelet m.fl. understreges det, at det haster med at få stoppet den globale opvarmning, og det kun kan ske ved at stoppe udledningen af drivhusgasser så hurtigt som muligt.

Rapporten bør derfor give anledning til at accelerere klimahandling og reduktionstakten. Den hastighed, som der reduceres med er nemlig helt afgørende for, hvor mange drivhusgasser, der akkumuleres i atmosfæren, og dermed hvor hurtigt klimaet ændrer sig, som det også påpeges af IPCC. Det er altså ikke nok at have de rigtige klimamål for f.eks. 2030 eller 2050, hvis ikke udledninger til atmosfæren samtidig reduceres tilstrækkeligt på vejen til målet.  

Hastigheden af reduktionerne har stor betydning for klimaet

Der har været talt meget om den såkaldte hockeystavs-kurve i dansk klimapolitik, hvor der reduceres langsomt i starten og så hurtigere hen mod 70% reduktionsmålet i 2030. Den strategi betyder, at selvom Danmark når målet i 2030, vil vi i mellemtiden udlede mange flere drivhusgasser, end hvis vi havde en mere ambitiøs strategi.

CONCITO har sammenlignet to veje til 70%-målet, der viser, at det har stor betydning, hvis vi øger den årlige reduktionstakt allerede nu. Disse viser, at vi kan spare ca. 30 mio. tons CO₂e i perioden frem til 2030 ved at følge en lineær reduktionssti frem for en hockeystavs-model.

Den lineære reduktionssti når 54% i 2025, mens hockeystavs-modellen kun opnår 50% med en kraftig indsats alene i årene op til 2025 og herefter en slutspurt frem til 2030 for at nå de 70%.

Politikerne bør sætte skub på en række yderligere klimatiltag, og skærpe eksisterende klimaaftaler, så vi kommer nærmere 54% i 2025 frem for 50% og følger en lineær reduktionsstil derefter.

Det vil samtidig øge tilliden til, at vi rent faktisk er på vej til 70% reduktion i 2030. Herudover begrænses risikoen for, at det viser sig i sidste øjeblik, at de løsninger, vi havde forladt os på, ikke virker i det fornødne omfang.

Figuren viser en ambitiøs lineær implementering, der opnår et delmål på 54% reduktion af CO₂e i 2025 og en hockeystavs implementering, der opnår 50% reduktion i 2025. Hockeystaven følger KF21, men opnår 50% i 2025 og knækker i 2028 for at nå 70%-målet. Desuden er medtaget Energistyrelsens Klimafremskrivning for 2021, som viser udviklingen, hvis vi ikke vedtager ny klimapolitik (grå kurve).

Ganske vist er det ikke et stort udslip i global kontekst, men 30 mio. tons betyder enormt meget i en dansk sammenhæng. Tænk hvis vi kunne fjerne, hvad der svarer til alle bilers udledninger i fire år. Hvis Danmark skal være foregangsland og vise vejen for resten af verden, kan det gøre en kæmpe forskel, hvis vi kan trække andre lande i samme retning. Der har f.eks. været tydeligt, at det danske 70% mål har trukket international opmærksomhed og inspireret andre lande.

Det er derfor også vigtigt, at vi fra dansk side viser, at det ikke er nok med et ambitiøst mål, men også en ambitiøs implementering, inden verdens lande mødes i Glasgow til COP 26. Her bliver det nemlig helt afgørende, at det samlede globale ambitionsniveau hæves.  

Mange veje til hurtigere CO₂ reduktion

På en række områder er det umiddelbart muligt at skrue op for klimaindsatsen, så Danmark hurtigere kan nedbringe emissionerne.

De mulige tiltag kan omfatte: (parentes angiver skøn for klimaeffekt i 2025, hvor muligt):

• Fremrykning af kulstop på Nordjyllandsværket til 2025 i stedet for 2028 (0,7 mio. tons).
• Sikring af alternativ forsyning med grøn strøm ved at sætte turbo på udbygning med vindkraft og solceller. Dette har begrænset effekt på danske udledninger, men sikrer, at vi undgår øget produktion på udenlandske kraftværker.
• Hurtigere i gang med CO₂-fangst og lagring (1 mio. tons). Både på affald og biogas kan teknologien levere større reduktioner i 2025, hvis rammerne kommer på plads, og der sættes fart på etablering af lagre. En ambitiøs indsats frem mod 2025 vil også skabe større troværdighed om, at teknologien kan levere i større skala i 2030, som regeringen antager i sit klimaprogram. 
• Transportsektoren skal levere mere end hvad den eksisterende aftale opnår. Her kan afgifterne på benzin/diesel følge de tyske afgiftsstigninger (0,6 mio. tons). Dertil kan afgifter øges på hybridbiler, så der sælges færre biler med forbrændingsmotor.
• Skærpe eksisterende klimaaftaler og vurdere, hvor der kan skrues yderligere op for reduktionstakten inden for bl.a. transport, energi og industri (0,5). Dette kan omfatte yderligere incitamenter til at skifte fra kul til gas i industrien, elektrificering og energieffektiviseringer.
• Indfrielse af reduktionspotentialet i Klimarådets implementeringsspor for landbruget i 2025, herunder fart på udtagning af lavbundsjorder (0,9 mio. tons)

I tillæg til ovenstående er der behov for ca. 1,3 mio. tons for at nå 54% i 2025, som skal findes på tværs af sektorer, men må forventes særligt at skulle findes ved yderligere indsatser i landbruget.

Behov for en samlet plan

For at understøtte en hurtigere og omkostningseffektiv omstilling frem mod 2030, bør politikkerne desuden sende et klart signal om, at der kommer en høj drivhusgasafgift frem mod 2030 og en indfasning fra 2025 og frem. Dette skal bidrage til at sikre, at de rette investeringer træffes frem mod 2030. Hvis erhvervslivet får vished om fremtidens rammebetingelser i god tid, kan det skubbe på fx investeringer i energieffektiviseringer og elektrificering.

Regeringen bør dertil give sit bud på, hvordan den mener, at Danmark bedst indfrier 70 % målet og herunder anvise forskellige veje der rammer hhv. 50% og 54% i 2025 i det kommende klimaprogram. Det kan gøre det tydeligt, hvordan Danmark kan levere en hhv. ambitiøs og langsom implementering af 70% målet.

Dette vil skabe et bedre og mere gennemsigtig fundament for Danmarks langsigtede klimapolitik, og et bedre grundlag for forhandlingerne om de klimatiltag, der skal sættes i gang nu for at levere de nødvendige reduktioner i 2025 og 2030.