Klima, miljø og natur hænger uløseligt sammen i reguleringen af landbruget

Debatindlæg
landbrug miljø
Landbruget er hovedårsag til krisen for vandmiljøet lokalt samt naturen på globalt plan og er en betydelig medvirkende årsag til klimakrisen. Hvor vi kan, bør vi derfor finde de løsninger, der kan løse flere af disse problemer på en gang, skriver Maria Reumert Gjerding og Christian Ibsen i fælles debatindlæg

Livet i Danmarks fjorde og indre farvande gisper efter vejret, og efterårets rapporter om døde fjorde og det værste iltsvind i 20 år tydeliggør, at situationen er kritisk. Det samme er tilfældet på klimaområdet, hvor vi under det globale klimatopmøde COP28 vil blive mødt af dystre rapporter om, at gabet mellem mål og handling er alt for stort, og klimaomstillingen går alt for langsomt.

Det er der flere årsager til, men vi kan konstatere, at fødevaresystemet i stigende grad sætter pres på klima, natur og biodiversitet i hele verden.

Landbruget er hovedårsag til krisen for vandmiljøet lokalt samt naturen på globalt plan og er en betydelig medvirkende årsag til klimakrisen. Hvor vi kan, bør vi derfor finde de løsninger, der kan løse flere af disse problemer på en gang. Vi tror på, at vi kan finde en vej til et grønt og velfungerende dansk landbrug, der giver rum til levende danske fjorde og åer, mere plads til naturen og udleder markant færre drivhusgasser. En vej der går via et mere arealeffektivt og skånsomt landbrug.

Det står klart i regeringsgrundlaget, at der både skal indføres en CO2-afgift på landbruget og sikres, at vandrammedirektivets mål om et godt vandmiljø opfyldes. Begge dele er helt afgørende at få på plads. Det er ikke et enten-eller. Det er et uomgængeligt både-og.

Statsminister Mette Frederiksen satte fokus på sammenhængen mellem miljø og klima i sin tale ved Folketingets åbning. Her sagde hun: "Tag nu bare vores fjorde: Kigger vi over vandet, er de lige så smukke, som de altid har været. Kigger vi under vandet, så er de blottet for liv. Vi skal med andre ord reducere kvælstofudledningerne." Hun understregede, at vi er nødt til yderligere at reducere landbrugets udledning af kvælstof til det sårbare vandmiljø for at redde de danske fjorde. Det er de selv samme kvælstofudledninger, der både bidrager til klimaforandringer i form af lattergas og til algeopblomstring og derved iltsvind, når det ender i vores fjorde.

En ambitiøs klimapolitik- og -lovgivning er en essentiel del af løsningen, men der skal også skabes plads til en styrket biodiversitet og der er behov for en skærpet indsats for vandmiljøet. Derfor er der ingen vej uden om en markant reduktion af landbrugets udledning af kvælstof, det vil også gøre det muligt at opfylde vandrammedirektivet og Danmarks internationale forpligtelser.

Heldigvis peger flere virkemidler i den rigtige retning for både klima og miljø. Her bør man især tænke på reduceret kvælstoftildeling (ideelt set målrettet det enkelte areal), men også virkemidler uden for markerne og endelig målrettet udtagning af landbrugsjord. Desuden vil en CO2-afgift generelt mindske forbruget af gødning og dermed også kvælstofudledningen og understøtte et mere arealeffektivt landbrug. Ligesom udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde ofte hjælper både klimaet, reducerer næringsstoftabet og giver plads til mere sammenhængende natur.

Ifølge det Økonomiske Råd er CO2-effekten ved at indfri EU's vandrammedirektivet 2 mio. tons, hvis det sker gennem omlægning af landbrugsjord til andre formål som skovrejsning, natur, vedvarende energi. Altså 40 procent af de udledninger, de kommende forhandlinger om en CO2-afgift for landbruget skal levere.

Skrevet af Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening og Christian Ibsen, direktør for CONCITO. 

Debatindlæg bragt i AvisenDanmark d. 8. December 2023.