Klimakrav til vindmøller skal sikre grøn stål og beton
Danmark og resten af verden står over for en markant udbygning af vindmøller og solceller de kommende årtier. Den grønne strøm vil fortrænge energi fra kul, olie og gas og dermed levere et helt afgørende bidrag til at løse klimaudfordringen.
Men de store vind- og solanlæg kræver materialer, som i sig selv er energi- og ressourcekrævende og derfor forbundet med et betydeligt klimaaftryk.
Når den grønne strøm fortrænger strøm fra for eksempel kul og gas er klimabelastningen fra produktion af materialerne hurtigt kompenseret. For vind tager det for eksempel under et år at fortrænge den CO2, der er brugt i fremstillingen, ud af en samlet levetid for den enkelte vindmølle på cirka 25 år.
Men den grønne profil fra udbygning med vindmøller og solceller kan blive endnu grønnere.
Det kommende danske klimamål for offentlige indkøb bør inkludere klimakrav til alle anlægsprojekter – herunder den massive udbygning af grøn strøm, da staten netop står for udbud af havvind, og kommuner giver tilladelser til landvind.
Materialer for mere end 8 millioner ton CO2
Produktion af stål og beton står for en langt større andel af verdens CO2-udledning end personbiler. Ifølge IEA udleder cement 4,3 milliarder ton CO2 og stål 1,4 milliarder ton årligt.
For vindmøller kommer størstedelen af klimaaftrykket fra netop stål og cementen i betonfundamenter. Derfor er det oplagt at fokusere på disse materialer. Samtidig er det materialer, der kan produceres næsten uden udledning af CO2. Det kan opnås med blandt andet CO2-fangst og lagring for cement, og med rigeligt grøn strøm, der kan bruges til grøn brint i stålindustrien.
Med implementering af de ambitiøse og nødvendige politiske aftaler om udbygning af grøn strøm, skal der alene i Danmark opsættes cirka 3,5 GW ny landvind og over 6 GW havvind frem mod 2030 ud over, hvad der allerede er sendt i udbud.
CONCITO skønner, at disse projekter vil være forbundet med et klimaaftryk på mindst 8 millioner ton CO2 frem mod 2030 alene fra produktion af stål og beton til vindmølletårne og fundamenter. Det svarer til fire gange udledningen fra anlæg af Kattegatforbindelsen.
Hvis klimakrav kan halvere klimaaftrykket fra stål og beton i den kommende vindudbygning, ligger der altså en besparelse på 4 millioner ton.
Beregningen er et skøn på baggrund af tilgængelige data fra branchen om materialer til land- og havvind samt gennemsnitlige europæiske emissionsfaktorer. Klimaaftrykket vil for eksempel være mere det dobbelte, hvis der antages kinesiskproduceret stål. Dette taler yderligere for, at der er rigtig god grund til at stille klimakrav til materialerne.
Staten og branchen bør i forbindelse med udbygningen undersøge hvordan, der kan stilles klimakrav på land og hav. En model kunne være at prissætte anlægsemissionerne i udbud. En lignende model bør også gælde i andre offentlige udbud, såsom for en Kattegatforbindelse, såfremt den skal bygges.
Krav i nye udbud
Verden skal bruge masser af stål og cement i fremtiden, herunder til udbygningen af grøn strøm. Den gode nyhed er, at teknologierne til at reducere udledningerne fra produktionen er tilgængelige (for eksempel stål lavet med grøn brint) eller i storskalademonstration (CCS på cement).
Der mangler dog incitamenter til at sikre, at de udbredes, og der er behov for at sende et kraftigt signal til markedet om, at der er en efterspørgsel efter bygningsmaterialer med stærkt reduceret klimaudledning.
Krav i udbud vil derfor være et stærkt komplement til det mål, der har drevet vedtagelsen af den grønne skattereform. Fremadrettet vil der være skatter på CO2-udledning i industrien, men med udbudskrav vil der skabes et marked for de produkter, som det er målet, at skattereformen skal fremme.
Det vil dermed være med til at reducere prisen for dansk erhvervsliv, at der skabes et marked for netop de grønne produkter, som den grønne omstilling kræver. Dertil vil det være en fordel for de virksomheder, der selv går foran med at stille krav i egne værdikæder.
Markedet er klar
Det er heldigvis ikke ønsketænkning. Mange store virksomheder presser allerede på.
Vestas vil sikre 40 procents reduktion af klimaaftrykket i hele værdikæden i 2030, blandt andet med grønt stål og beton. Ørsted med flere skubber også på for klimavenligt stål og efterspørger blandt andet offentlige udbudskrav.
En svensk stålproducent har desuden fremrykket sit mål om CO2-fri stålproduktion fra 2045 til 2030. Og på cement melder Aalborg Portland, at CCS også kan sikre klimaneutral eller endda klimapositiv cement, såfremt der anvendes for eksempel biogene affaldsprodukter i produktionen.
Det giver derfor mening for både klima og erhvervsliv at stille klimakrav til udbygning vind. Krav skal naturligvis gælde i alle offentlige indkøb, hvor klimabelastningen er stor, herunder for udbygning af infrastruktur, men der er et helt oplagt vindue inden for vindudbygning i de kommende år.
Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 8. juli 2022.
