Rapport: Kommunernes klimaplaner viser grøn vilje
Af Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker CONCITO og Pelle Lind Bournonville, projektchef Realdania
CONCITO har gennemgået mere end 500 planer og strategier fra danske kommuner for at blive klogere på, hvordan kommunerne arbejder strategisk med klimaplaner.
Man kan ikke se af kortlægningen, hvor meget kommunerne handler på den grønne omstilling. Men man kan se, hvilke mål de sætter sig, samt hvordan de vil nå dem. Og det er væsentlig viden, når vi som samfund de kommende år skal levere på hidtil uset ambitiøse klimamålsætninger.
Flere kommuner vil matche Parisaftalen
72 ud af landets kommuner har sat mål for kommunens egne aktiviteter – kommunen som virksomhed – mens 66 kommuner har mål for kommunen som geografisk område. 32 kommuner har sat mål for vedvarende energi eller fossilfrihed.
Blandt kommuner med geografiske reduktionsmål spænder målsætningerne fra 1 % til 7,4 % CO2-reduktion per år. Gennemsnittet af alle mål er 2,6 % per år. 18 kommuner har et mål om at blive CO2-neutrale, dog med forskellige mål-år i perioden fra 2025 til 2050.
På nuværende tidspunkt er det kun Københavns klimaplan, som er godkendt af C40 og matcher Parisaftalens 1,5°-målsætning. Og det er måske ikke så mærkeligt. Det er en vanskelig opgave at lave så ambitiøse planer, og netop derfor har Realdania, C40 og CONCITO taget initiativ til DK2020-projektet.
Her samarbejder 20 danske kommuner om at udvikle klimaplaner, der lever op til målsætningerne i Parisaftalen. Udgangspunktet for arbejdet er C40’s standarder for klimaplanlægning – C40 Climate Action Planning Framework (CAPF) – der for første gang bliver brugt og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner. Minimum 20 kommuner er således på vej med ambitiøse klimaplaner, der lever op til Parisaftalen, selvom det ikke fremgår af kortlægningen.
Energi og bygninger i fokus
Kortlægningen af klimaplaner viser, at energi og bygninger er et fokusområde for kommuner med geografiske reduktionsmål. 58 % af kommunerne har planer for energieffektivisering af private boliger, 70 % har planer for energiforsyningssektoren og 70 % for individuel opvarmning (fx omstilling fra olie og gas til varmepumper). 49 % har indsatser rettet mod energiforbrug med fokus på borgeradfærd, og 20 % har indsatser for overskudsvarme.
Fagmedarbejderne i kommunerne oplever generelt udfordringerne med at implementere indsatser på energiområdet mere positivt end på andre områder. De store knaster er ifølge kommunerne især inden for landbrug og transport, hvor man oplever barrierer i form af begrænset råderum, lovgivning og afgiftsstruktur – og for landområder fremhæves udfordringer med lav befolkningstæthed og store transportafstande som en barriere for f.eks. bedre kollektive transportløsninger
Stor velvilje – og stor spændvidde
Overordnet set viser kortlægningen, at der er stor vilje til at løfte klimadagsordenen lokalt, på tværs af hele landet og i alle kommuner. Men kortlægningen viser også, at der er behov for et løft af den kommunale klimaklimaindsats, så den understøtter nationale og internationale klimamål – ligesom der er behov for, at man fra statslig side sikrer de nødvendige rammer. Samtidig ser vi en stor spændvidde i indhold, målsætninger og metode – et resultat af, at der i dag ikke eksisterer fælles datagrundlag eller standarder for afrapportering.
---
Artiklen blev publiceret i Energiforum Danmarks magasin i april 2020