Klimamål i landbruget – sammenligning af en ren afgiftsmodel vs. en ren støttemodel

Diskussionen om virkemidler, der kan hjælpe landbruget med at reducere sine udledninger, er vigtig. Der er nemlig ikke afklaring om, hvilke virkemidler, der skal bringes i spil for at sikre, at landbruget reducerer sine udledninger ikke blot mod 2030, men at der også sættes gang i en udvikling, som peger mod fortsatte reduktioner efter 2030.

I sidste ende vil, der forventeligt blive anvendt en kombination af forskellige virkemidler. Et af de virkemidler omfatter brugen af afgiftsinstrumentet.

Dette notat er en stiliseret analyse, der sætter tal på, hvor stort et beløb staten ville skulle finansiere, hvis omstillingen for disse sektorer alene vil skulle ske gennem støttefinansiering. Det tal er skønnet til 15 mia. kr. i nødvendigt provenu, alene i 2030, for en reduktion på 5 mio. ton.

Det er naturligvis en afgrænset analyse, men det er værd at sætte de virkemidler op over for hinanden, der kan opfylde målsætningen i landbruget, særligt når valget af virkemidler til omstilling ikke ligger fast. Denne beregning tjener derfor primært til at illustrere merpris ved helt at fravælge afgiftsinstrumentet som en del af en del af de virkemidler, der skal hjælpe landbruget med at omstille.