Regeringens klimaudspil er et positivt gearskifte i den grønne omstilling
FNs Klimapanel (IPCC) lancerede først i april en rapport om, hvad der skal til for at bremse klimaforandringerne. Helt centralt står, at vi skal udfase fossile brændsler i et ekstremt højt tempo, hvis vi vil gøre os nogen forhåbninger om at holde klodens temperaturstigning under 1,5 grader. Rapporten landede i en energiverden, der er på den anden ende på grund af Ruslands invasion af Ukraine, der har fået prisen på energi til at eksplodere. Begge dele understreger behovet for at omstille sig hurtigt for at gøre verden til et sikrere sted.
På den baggrund er det glædeligt, at regeringens nye energiudspil Danmark kan mere II skruer op for ambitionsniveauet. Der er klare mål og intentioner om at fremskynde den grønne omstilling i Danmark, hvilket CONCITO kun kan bakke op om. Retningen er god. Vi mangler dog at se, hvordan regeringen konkret vil føre det ud i livet.
For at frigøre os fra fossile brændsler og russisk gas i særdeleshed er der brug for meget mere vedvarende energi. Regeringens mål om at firdoble elproduktion fra landvind og sol i 2030 er ambitiøst. Hvis det skal lykkes, skal der være større lokale fordele ved udbygning end i dag. Regeringen vil præsentere et katalog med konkrete initiativer, der skal understøtte en ambitiøs udbygning. Vi anbefaler at lade en større del af værdien, der skabes ved udbygning af landvindmøller og solceller, tilfalde de kommuner, der giver tilladelse til udbygningen, og de naboer, der skal bo tæt på anlæggene.
Behovet for grøn strøm er så enormt, at vi også skal bygge vindmøller på havet. Udspillet siger 1-4 GW mere havvind i 2030 end hvad der i øjeblikket er planlagt. Hver GW producerer knap 4,5 TWh om året. 1 GW ville være meget uambitiøst. Vores analyse peger på, at der er brug for op mod 7 GW ekstra havvind, hvis man antager, at udbygningen af landvind og solceller lykkes. Det kræver, at udbygningen på havet tænkes langt større, og at man politisk erkender, at det er billigt at planlægge, dyrt at bygge, men allerdyrest at mangle grøn strøm.
For at al den grønne strøm kan komme frem til forbrugerne, vil der blive behov for at udbygge elnettet både internt i Danmark, men også mod udlandet. Regeringen lægger op til, at grønne danske løsninger kan bruges i omstillingen af hele Europa. Ud over at eksportere vindmøller og fjernvarmerør er der også et betydeligt potentiale for at eksportere store mængder grøn strøm og brint til særligt Tyskland. Det kræver, at vi får ledningerne og rørene til det. Der er brug for en akut opdatering af analysegrundlaget, der ligger til grund for Energinets investeringer i infrastruktur. En sådan opdatering skal tage højde for, at udlandet også hastigt omstiller sig i grøn retning og vil efterspørge grøn energi fra Danmark. Med det mere retvisende analysegrundlag vil businesscasen for at udbygge infrastruktur med henblik på eksport af grøn energi stå stærkere.
Regeringen har også lanceret sit udspil til en grøn skattereform. Det er positivt, at man politisk har accepteret, at forurening skal være dyrt, men at man samtidig skal give økonomiske tilskud for at hjælpe virksomhederne med at omstille sig. Det vil dog være fornuftigt at lade alle virksomheder betale de foreslåede 1.125 kr./ton CO2 i stedet for at give en lavere sats til mineralogiske processer og til den ikke-kvoteomfattede industri. Som skatteminister Jeppe Bruus siger, er formålet med reformen, at virksomhederne skal bruge tilskuddene til at omstille sig, så de slet ikke udleder. Hvis det lykkes, er det jo ligegyldigt, at afgiftsniveauet er højt. Pisken skal sikre, at gulerødderne bliver spist.
Det er positivt, at der nu sættes turbo på den udfasning af naturgasfyr, der hidtil har gået for trægt. Det vigtigste er hurtigt at give klart signal om, hvilke geografiske områder fjernvarmen udbygges til, så husejerne ved, om de skal investere i en varmepumpe eller afvente at blive koblet på den kollektive forsyning. Det er positivt, at regeringen lægger op til at afklare dette, før året er omme.
Planen har ét åbenlyst hul: Aftalen savner fokus på effektiv udnyttelse af energien i husholdninger og industrien, som vi har påpeget her. Regeringen bør udnytte det nuværende unikke vindue for at kommunikere om og understøtte adfærdsændringer, der kan reducere efterspørgslen. Det kan både hjælpe i den akutte forsyningskrise og understøtte klimaindsatsen.
Når den grønne skattereform vedtages, vil den forhåbentlig sende et klart signal til virksomhederne om, at det vil vedblive at være dyrt at afbrænde fossile brændsler, selv når prisen på selve brændslerne falder igen. Det skal sikre, at virksomhederne energieffektiviserer og elektrificerer, hvilket både er vigtigt af hensyn til forsyningssikkerheden og en omkostningseffektiv klimaindsats.
Alt i alt er det positivt, at vi nu ser et gearskifte og en større krisebevidsthed. Der udestår dog stadig det vigtige arbejde med at omsætte visionerne til reelle reduktioner og uafhængighed af Putin og andre despoter. Vi ser i CONCITO frem til dialogen om, hvordan det skal ske.
