Kommuner på tværs af hele landet har de seneste år udarbejdet klimahandlingsplaner, og dermed accelerere arbejdet med at klimatilpasse Danmark til konsekvenserne af de tiltagende klimaforandringer. Kommunernes klimahandlingsplaner har skabt et opdateret og mere retvisende risikobillede og indeholder mål og indsatser, der lægger sporene til et klimarobust samfund.
En ny FN-rapport viser, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,5-2,9 grader, hvis ikke landene skruer op for klimaindsatsen og leverer mere end lovet i deres 2030-løfter under Paris-aftalen. Som rigt foregangsland bør Danmark gøre en særlig indsats for at vise vejen og skabe internationalt følgeskab om øgede ambitioner og handling for at sikre planetens fremtid.
EU's krav om bæredygtighed i værdikæder er centrale for at nå verdensmålene og Parisaftalen. Men som kravene er skruet sammen nu, efterlader de det globale syd på perronen.
De nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har alle sat mål for at opnå klimaneutralitet inden 2050, men med nuværende omstillingshastighed kan det godt blive svært at realisere målene.
De kommende år bliver afgørende for at få CSS-teknologien op i skala og ned i pris, så den for alvor kan blive en del af de mange klimaløsninger, som blandt andet FN’s klimapanel og IEA peger på.
Det internationale energiagentur, IEA, har i september offentliggjort rapporten Net Zero Emissions by 2050, der endnu en gang understreger, at energieffektiviseringer er et af vores vigtigste værktøjer til at nå målet om netto-nul udledninger globalt. Desværre viser rapporten også, at tempoet ikke er højt nok – Danmark og andre udviklede lande skal op i gear.
De sidste par måneder er der lagt et røgslør ud over køernes klimabelastning i flere landbrugsmedier og regionale aviser. Faktum er, at verdens stigende kvægproduktion sætter pres på klimaet og biodiversiteten på grund af udledning af den kraftige drivhusgas metan, men også på grund af den meget store arealanvendelse til foderproduktion.
Regeringen har spillet ud med sit bud på fremtidens skole. Desværre rummer det hverken visioner eller forslag til, hvordan man som barn og ung anno 2023 i sin skoletid får både viden, erfaringer og kompetencer til grøn omstilling.
The emerging CO2 storage market in Europe is becoming increasingly controlled by a North Sea monopoly, putting at risk the decarbonisation of Southern and Eastern Europe.
I dag fik Danmark et udspil til en ny og længe ventet national klimatilpasningsplan. Det er en glædelig nyhed og flere centrale udfordringer adresseres i regeringens udspil. Der er dog fortsat en række væsentlige spørgsmål, der ikke besvares i den fremlagte ”Klimatilpasningsplan 1”.
Danske politikere på Christiansborg og i EU-regi skal arbejde for at sætte en bæredygtig for byggeriet, der udgør 40 procent af CO2-belastningen i EU. Klimakravene skal strammes, og bæredygtig renovering skal udbredes.
Regeringen har forpligtet sig til at indføre en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger. Det er et fornuftigt virkemiddel både for klimaet, for landbruget og for en effektiv omstilling. Men der er flere forskellige spørgsmål, der trænger sig på, når vi taler om en afgift. Et af de spørgsmål handler om, hvordan afgiften vil påvirke prisen på kødet i køledisken.
En drivhusgasafgift på landbrugets produktion vil være den bedste, billigste og mest effektive måde at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser, påpeger CONCITO i ny explainer-video.
Byggeriet er en af de helt store hovedpiner for klimaet, og den bliver kun stærkere fremover i takt med, at vi bliver flere og alle skal have tag over hovedet. Der er derfor al mulig grund til politisk at tage fat og med en bred indsats få skåret ned på den enorme klimabelastning fra byggeriet. Det påpeger CONCITO på baggrund af en ny udgivelse, Byggeriets Klimaanalyse.
Uanset hvilke lande, produktionssystemer eller producenter der regnes på, vil klimaaftrykket fra oksekød stort set altid ligge i den høje ende i forhold til klimaaftrykket fra gris, kylling og ikke mindst plantebaserede alternativer.
I en ny analyse bestilt af CONCITO giver HBS Economics et bud på, hvordan en årlig status over udfordringen med at skaffe arbejdskraft til den grønne omstilling kan opgøres. Det sker som en del af projektet ”Fremtidens Grønne Arbejdsmarked”. HBS Economics har udviklet et værktøj til at monitorere, hvilken vej det går med hensyn til at afhjælpe udfordringerne med at skaffe arbejdskraft til den grønne omstilling i Danmark.