Normalisering af klimavenlig mad bør understøttes yderligere

Danskernes forbrug af fødevarer har et af de højeste klimaaftryk i verden målt per indbygger. Det skyldes, at vi spiser forholdsmæssigt store mængder animalske fødevarer, altså kød og mælkeprodukter, sammenlignet med såvel et europæisk som et globalt gennemsnit.

En mere klimavenlig kostsammensætning rummer forskellige elementer, herunder et lavere indtag af animalske fødevarer og mindre madspild. Men den samfundsvidenskabelige forskning viser, at det ikke er så nemt for forbrugerne at lægge madvanerne om, og at der er forskellige barrierer på spil, for eksempel pris, usikker viden, rutiners træghed, tilgængelighed og social identitet.

De mere sociale af disse barrierer for at spise mindre kød har været alt for lidt undersøgt, og der har samtidig været for lidt vægt på, hvad der kan være med til at støtte omlægning af madvaner til mere klimavenlig mad.

I perioden 2020-2023 har Sociologisk Institut på Københavns Universitet og CONCITO med støtte fra VELUX fonden gennemført projektet ”Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost”. I en ny rapport sammenfattes de vigtigste resultater fra de tre delprojekter som har belyst, hvordan det står til med at skære ned på kødforbruget blandt danskerne, og hvad der udgør udfordringer og muligheder for at spise mere planterigt:

1. Et kvantitativt survey-studie med et repræsentativt udvalg af den danske befolkning om danskernes forhold til planterig mad
2. Et kvalitativt studie om unge danskeres omlægning til mere planterig eller plantebaseret mad, baseret på interviews, mobil-dagbøger og fokusgrupper
3. Et forandringsprojekt kaldet ”Grønne samtalemiddage” med mere end 350 unge deltagere i hele landet.

Unge går ikke foran med omlægningen af madvaner

Fra survey-studiet med 3000 respondenter udført i juni-juli 2020 fremhæves følgende konklusioner:

• De unge går ikke foran med omlægning af madvaner. Knap halvdelen af de 18-30-årige svarer, at de spiser oksekød, kalvekød eller lammekød 3-4 gange om ugen eller mere, hvilket er over gennemsnit for alle aldersgrupper.
• En stor gruppe svarer, at de reducerer deres kødforbrug. 54% svarer at de er alt-spisende, 42,7% har fokus på at reducere deres kødforbrug, 2,3% spiser vegetarisk og 0,8% spiser vegansk.
• Gruppen som svarer, at de reducerer deres kødforbrug er en meget sammensat gruppe, som oplever forskellige grader af udfordringer med at reducere kødforbruget.
• Sociale relationer har stor betydning. Samtaler om planterig mad med familien eller det sociale netværk øger sandsynligheden for at begynde på at reducere kødforbruget.

Omlægning af madvaner kræver arbejde og koordinering

Fra det kvalitative studie med interviews, foto-dagbøger og fokusgrupper fremhæves følgende konklusioner:

• Omlægning af madvaner kræver arbejde. Omlægningen af madvaner kræver udvikling af nye indkøbs- og madlavningsrutiner, som for eksempel at udskifte velkendte retter, som kan laves uden at tænke over det, med andre med mindre eller intet kød eller animalske madvarer.
• Social koordinering omkring måltider er vigtigt. Mange måltider spises i selskab med andre, og hvis man deler husholdning, så skal man som regel også koordinere indkøb og madlavning.
• Interaktioner med andre kan forhindre eller understøtte kostomlægning. Det sociale samspil og samtalerne i folks sociale netværk former forståelserne af kødets rolle i maden. Det sker både gennem anbefalinger af nye retter og ingredienser, og ved at tidligere forståelser af kødets rolle bliver udfordret.
• Madvaner er forankrede i øvrige hverdagsaktiviteter. Derigennem er madvaner også forankrede til de nærmeste sociale relationers hverdage. Denne forankring påvirker, hvordan de unge strukturerer deres hverdag med mad, for eksempel, hvornår de spiser, og hvordan de laver mad.
• Undtagelser fra vegetarisk og vegansk diæt er udbredte. Flere af deltagerne i studiet forholder sig pragmatisk til etiketter som ”vegetar” eller ”veganer” og bruger dem til at kommunikere deres kostpræferencer til omverdenen, men spiser alligevel nogle gange kød, fisk eller mejerivarer.

Samtale motiverer og giver nye indsigter

Forandringsprojektet ”Grønne samtalemiddage” blev gennemført som en slags socialt laboratorium for at ændre madvaner i en mere klimavenlig retning. Ved disse særlige middage var deltagerne engageret i en direkte udveksling af egne erfaringer med og holdninger til mad og videre i en diskussion om mulighederne for vaneændringer i retning af mere klimavenlig mad.

Mere end 15 grønne samtalemiddage med over 350 unge deltagere er gennemført, og rapporten indeholder beskrivelser og indtryk fra samtalemiddage på Søfartsskolen i Svendborg, Oure Højskole og Gazzværket Åbenrå. Fælles for de unge, der har deltaget i samtalemiddagene er, at de har oplevet det som en relevant og motiverende ramme til at få nye indsigter om dem selv og deres vaner i forhold til klima og madvaner, og at rammen har gjort det nemmere at tale om vaner og adfærd.

Tegn på normalisering af klimavenlig mad

Tilsammen viser de tre delprojekter tegn på en øget interesse for klimavenlig mad, og det giver grobund for at fortolke og udvikle brugen af normalisering som et potentielt nyt virkemiddel i klimapolitikken med hensyn til ændring af forbrugsvaner.

Flere erfaringer på tværs af sociale sammenhænge betyder, at det både bliver nemmere at gøre noget andet end det, som man plejer at gøre som forbruger, og at det bliver mere almindeligt at gøre noget andet, end det man plejer at gøre som forbruger. Et konkret eksempel på understøttelse af normalisering af klimavenlige madvaner, som allerede er blevet anvendt i danske policy anbefalinger, er at ændre standarden for måltider serveret i de offentlige køkkener til at følge de officielle kostråd.

Læs rapporten ”Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost”

Læs mere på CONCITOs projektside

Læs mere på KU's projektside 

Yderligere information:

Bente Halkier, professor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 35335044, beh@soc.ku.dk

Synnøve Kjærland, programchef for CONCITOs klimaambassade, 29896754, sek@concito.dk

Michael Minter, programchef for CONCITOs fødevareprogram, 26166414, mm@concito.dk