Der forhandles i disse dage om en Power-to-X (PtX) strategi for Danmark. Der lægges i strategien op til at støtte produktion af grøn brint med driftsstøtte. Det kan dog give mere teknologisk udvikling, og dermed større klimagevinst at give støtten som investeringsstøtte i stedet.
Et mere bæredygtigt byggeri kræver, at der sker en markant reduktion af CO2-udledningen fra beton, ikke kun i Danmark, men også globalt set, skriver Camilla Damsø Pedersen.
CONCITO og Rambøll inviterer til Klimadialog tirsdag d. 8. marts kl. 15.00-16.30 under overskriften "Den demokratiske udfordring - hvordan bliver borgernes grønne prioriteter inddraget i kommunernes beslutninger".
Byggeriet står for en stor andel af Danmarks klimapåvirkning, og fra 2023 indfases klimakrav til nybyggeriet. Kravene kommer blandt andet til at få betydning for vores behov for data om de materialer vi bygger med.
Denne uge er særlig vigtig set med klimaøjne. Endelig får vi et bud på en CO2-afgift for industrien. Det sker, når den politisk nedsat ekspertgruppe kommer med deres første bidrag til en grøn skattereform. Uden en høj og ensartet afgift kommer omstillingen ikke i gang i industrien og det bliver svært at nå Klimalovens mål om 70% reduktion af drivhusgasudledninger i 2030. En afgift er den nødvendige motor for den grønne omstilling, og ekspertgruppens udspil og politikernes mod vil sætte takten for dansk klimaomstilling fremadrettet.
Der skal stilles større krav til atomkraft og naturgas, hvis det skal inkluderes i EU's taksonomi. Ellers risikerer taksonomien at få et troværdighedsproblem, skriver Jens Mattias Clausen og Asger Garnak.
EU-Kommissionens forslag til revision af Bygningsdirektivet kommer til at få stor betydning for den fremtidige regulering af byggeriet. Ny kommentar belyser, hvordan Kommissionens forslag kan forbedres, så det sikres, at byggeriet bliver så energieffektivt og klimavenligt som muligt.
At ændre kosten er ikke hele løsningen på Danmarks sundheds- og klimaproblemer. Det siger sig selv. Men det er et virkelig vigtigt skridt. CONCITO bakker op om relanceringen af de officielle kostråd samt Kostråd til Måltider i fælles kronik med fødevareminister Rasmus Prehn, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, DTU Fødevareinstittutet, DIF, Kost og Ernæringsforbundet og Forbrugerrådet Tænk.
Når statsministeren i sin nytårstale tager fat i omstillingen af luftfarten, så er det helt berettiget. Men der er risiko for at fjerne fokus fra andre klimainitiativer, samt at produktionen beslaglægger knappe ressourcer i form af grøn strøm og CO2.
De seneste års massive arbejde med håndtering af coronakrisen, har givet kommunerne sved på panden, men det har ikke fået dem til at afskrive fokus på klima og bæredygtighed. Tværtimod. Hele ti kommuner har nu indgået samarbejde med Den Grønne Rygrad, der sammen med kommunernes medarbejdere, lærere og elever vil skabe mere motiverende og praksisnær STEM-undervisning med fokus på bæredygtighed.
Håbet om at beskytte kloden mod uoverskuelige klimaforandringer kræver en fuldstændig omstilling af transport, som vi kender den. Den tid, hvor 'god mobilitet' var ensbetydende med at kunne køre rundt i privat emissionsbil til alting, er derfor meget snart slut.
Godstransport på vej vokser i disse år, og væksten forventes at fortsætte fremover. Lastbilerne vil alt andet lige øge sin andel af Danmarks samlede CO2-udledninger med over 20 procent frem mod 2030, hvis der ikke sker væsentlige ændringer.
Træ forventes at spille en stor rolle i fremtidens byggeri som følge af de kommende
CO2-krav til nybyggeri. Men der er behov for mere viden om konsekvenserne ved
et øget forbrug af træ, og der skal mere fokus på, at træet produceres bæredygtigt.
Den 12. januar 2022 afholdt CONCITO webinar med aktører i og omkring foodservicesektoren om erfaringer med brug af klimadata til beregning af måltider og indkøb samt den videre udvikling af Den store klimadatabase. Se eller gense webinaret her.
Bygningsreglementet stiller i dag ret forskellige krav til energieffektiviteten af nye bygninger under hensyn valg af opvarmningsform og anvendelse af solceller. Dette bør ændres snarest.
Nuværende samfundsøkonomiske analyser bygger på antagelser fra Finansministeriet, der ikke anerkender, at Danmark har vedtaget et 70 procentsmål. Det risikerer at fordyre den danske klimaindsats væsentligt.