Resultatet fra COP26 – ”The Glasgow Climate Pact” – er som altid et blandet resultat eller det som forhandlere typisk siger for at retfærdiggøre egen indsats og resultat, at ”det er en balanceret aftale, hvor alle er lige utilfredse” og hvor vi samlet set kan være glade for, at vi undgik sammenbrud. Hurra. Men et blandet forhandlingsresultat er på det her tidspunkt bare ikke godt nok.
Blog
Af Jarl Krausing, vicedirektør og international direktør, CONCITO
De unge skubber på, har ambitiøse krav og udfordrer tendenser til symbolpolitik i klimadebatten. I den forgangne uge har CONCITO haft tre unge repræsentanter på COP26 – Tine, Benjamin og Nina - og de har hver især udfordret 'YouthWashing' og gængse holdninger i de globale klimaforhandlinger.
Den grønne omstilling og konsekvenserne af den globale opvarmning sker, leves og opleves i allerhøjeste grad i kommunerne. Kommunalvalget bør derfor også handle om, hvordan politikerne vil skabe de bedst tænkelige rammer for lokal grøn dannelse, uddannelse og beskæftigelse.
Kommunernes indkøb har en klimabelastning svarende til knap alle personbiler i Danmark. De har derfor et stort ansvar for at sikre, at klima bliver et centralt parameter i alle kommunernes mange forskellige typer indkøb
Blog
Af Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker, CONCITO
Et nyt partnerskab lanceret på COP26 sent mandag vil arbejde for at øge især nordiske investeringer i solenergi i vækst- og udviklingsøkonomier. Målet er at bidrage til at mobilisere 6,5 billioner kr. inden 2030. Bag partnerskabet står International Solar Alliance, der sammen med CONCITO, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og den internationale organisation World Climate Foundation vil accelerere den grønne omstilling af energisektoren i det globale syd.
COP26 er på mange måder en usædvanlig COP. Det er nemlig første gang vi har kunnet se om Parisaftalens ambitionsmekanisme virker, og om den er tilstrækkelig til at vi kan sige, at vi er på rette vej mod en halvering af de globale udledninger frem mod 2030 - og om vi gør nok for at sikre en nettonul-udledningsverden i 2050, som videnskaben siger vi skal for at holde os nær 1,5 graders målet.
Blog
Af Jarl Krausing, vicedirektør og international direktør, og John Christensen, seniorrådgiver, CONCITO
Respons til Weekendavisen: Den grønne omstilling er ikke problemet, men løsningen på den nuværende energikrise. De høje priser på energi skyldes vores afhængighed af fossile brændsler.
Danmark er snart kommet af med kulkraft, bl.a. på grund af omstilling til biomasse. Men forbruget af biomasse til el- og varmeproduktion er langt højere end hvad der er klimamæssigt bæredygtigt.
Danmarks grønne tænketank CONCITO får Nordisk Råds miljøpris for udviklingen af Den Store Klimadatabase. Klimadatabasen katalogiserer CO2-aftrykket på 500 af de mest almindelige fødevarer i Danmark og er frit tilgængelig for alle.
Mens vi i mange år har haft fokus på sundhed, økologi, dyrevelfærd og fairtrade i oplysning og mærkning af fødevarer, er det nu blevet tid til at rette et stærkere fokus på fødevarernes klimabelastning. Det er bagrunden for, at CONCITO i 2019 tog initiativ til etableringen af Den store klimadatabase. Initiativet er blandt de otte nominerede til Nordisk Råds miljøpris 2021.
Kommunerne har mange kort på hånden, når det gælder om at omstille trafikken i byer og på land fra sort til grøn. Men ikke alle kommuner udnytter til fulde deres muligheder for at skabe mere klimavenlig mobilitet. De bør derfor snarest muligt starte planlægningen for en fremtid uden benzin- og dieselbiler. For alternativerne findes, og flere løsninger skal udvikles lokalt.
Et af de store spørgsmål før klimatopmødet (COP26) i Glasgow er, om de nye og opdaterede klimaplaner der nu er meldt ind fra over 120 lande øger ambitionerne nok til, at vi kan tro på 1.5 gradsmålsætningen i Paris Aftalen.
Det engelske COP-formandskabs målsætning på COP 26 er dels et ambitiøst forhandlingsresultat og dels gennem markante frivillige initiativer, at ”holde 1,5 grader temperaturmålet i live”.
Blog
Jarl Krausing, vicedirektør og international direktør
KTC (Kommunal Teknisk Chefforening), Dansk Byplanlaboratorium, Gate 21 og CONCITO har i fællesskab udgivet hæftet ’Klimamål og planlægning’ om klima og fysisk planlægning. Foreningen Realdania har støttet projektet.
Med de kommende CO2-krav til nybyggeri forventes en øget anvendelse af træ i byggeriet. Ulempen er blot, at i dag ved vi langt fra nok om konsekvenserne.
Kommunerne har som myndighed ofte den tætteste kontakt med borgere, foreningsliv og virksomheder. Med det følger en særlig mulighed, men også ansvar, for at drive Danmark mod det nationale mål om 70% CO2 reduktion i 2030. Som minimum bør lokalpolitikere og kommuner arbejde med grøn omstilling og klimahandling på 14 områder.
Efter klimaprogram, landbrugsaftale og åbningsdebat ser vi konturerne af en klimavej frem mod 70% reduktion af Danmarks drivhusgasudledning i 2030. Der er stadig store huller i vejen, men forhåbentlig kan den grønne skattereform udfylde nogle af dem.
Stort set alle danske kommuner er nu en del af DK2020-projektet og har dermed forpligtet sig på at udvikle ambitiøse klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens mål.
Danmark brænder alt for meget biomasse af, når vi producerer el og varme. Afbrænding af biomasse udleder CO2 og vores energisystem bør hurtigst muligt omstilles til at køre på især vind og varmepumper.
Investeringer i biomasse har i høj grad bidraget til Danmarks omstilling væk fra kul. Biomassen regnes som neutral i Danmarks klimaregnskab, men er i realiteten forbundet med betydelige globale udledninger af CO2. I dag er der en voksende politisk erkendelse af, at der er brug for at begrænse brugen af biomasse og omstille til andre løsninger.