INTERAKADEMI is a recurring bootcamp for students and young professionals engaged with sustainability and the built environment. But what does the initiative mean for the participants? We’ve asked two of them to find out.
To avoid further disasters, we must choose the right solutions to the looming global food crisis. The EU and Denmark should accelerate the shift to land-efficient food production and consumption and reduce the use of crops for energy
Vi skal vælge de rigtige løsninger på den truende globale fødevarekrise for at undgå yderligere katastrofer. EU og Danmark bør fremskynde omstillingen til arealeffektiv fødevareproduktion og forbrug samt reducere forbruget af afgrøder til energi
Beslutningstagerne skal ikke falde for fristelsen til at kompensere bilisterne for høje brændstofpriser. Virkningen er tvivlsom og dyr og en kompensation vil pege i en helt forkert klimamæssig retning. I stedet skal der gribes fat om nældens rod: Olieafhængigheden.
Klima og den grønne dagsorden var et emne, som optog mere end 1,35 mio. vælgere, der stemte ved kommunalvalget i 2021. Hvordan fastholder vi det grønne momentum efter kommunalvalget? Er det Putins krigsoffensiv, som kan samle os om grøn omstilling og visionen om en bedre verden? Og hvordan får vi alle med?
Knap var Putins invasion i Ukraine en realitet, før de første røster benyttede anledningen til at gå baglæns: Europa skulle gå tilbage til kul, lød det fra nogle. Vi må åbne nye gasfelter, foreslog andre, mens alle skam bedyrede, at de stadig ville stå på mål for klimaet, “men…”
Kuren mod Putins uhyrlige krigsmaskine og klimakrisen er den samme: Udfasning af fossile brændsler og udrulning af grøn energi. Danmark har derfor en historisk mulighed for at tage det grønne lederskab på sig, nu hvor Europas energiforsyning står ved en korsvej.
Vores forbrug af gas og olie er ikke blot med til at drive klimaforandringer. Det fastholder også EU i et afhængighedsforhold til Rusland. Invasionen af Ukraine er en anledning til at accelerere EU's grønne omstilling.
Den seneste rapport fra FN’s klimapanel – IPCC - er skelsættende, og peger på det kritisk nødvendige i, at det internationale samfund sætter turbo på klimaindsatsen. Der skal simpelthen ske et markant niveauskifte i vores samlede indsats, hvis vi skal have en chance for at nå Parisaftalens mål, og derigennem øge vores chance for at undgå en farlig klimafremtid.
Hvis Europas bygningsmasses potentiale skal indløses, når det handler om energieffektivisering og reduktion af CO2 udledning, er der brug for en hel del forbedringer i udkastet til bygningsdirektivet, mener Concito og Rådet for Grøn Omstilling.
Hvis vi skal have danskerne til at spise klimavenligt, kan ingen kampagne trække læsset alene. I praksis betyder kostråd nemlig forsvindende lidt for folks madvaner.
Fremtidens arealanvendelse skal have fokus på multifunktionalitet, og byplanlægning bør være langt mere strategisk og transformativ med øje for klimarobust udvikling af Danmark.
Videnskaben slår alarm: Ifølge den nye rapport fra FN’s Klimapanel om klimapåvirkninger, tilpasning og sårbarhed skal den globale indsats markant op og udledningen af drivhusgasser ned hurtigt, hvis Parisaftalens mål skal nås og de værste blivende skader undgås. Danmark bør påtage sig et større ansvar for den dybe klimakrise. Vi skal styrke vores klimaindsats ude og hjemme og forøge klimabistanden til de mest sårbare dele af verden.
FN’s Klimapanels (IPCC) nye rapport om klimapåvirkninger, tilpasning og sårbarhed er et rungende opråb om behovet for nye tilgange og øget handling og finansiering. Samtidig slår rapporten en tyk streg under, hvor altafgørende langt mere ambitiøse og hurtigere reduktioner af drivhusgasser er for at begrænse klimakatastrofer.
Last- og varebiler har i mange år været beskattet langt under de gener, som de skaber for samfundet i form af vejslid, luftforurening og støj. En afgift, der bringer prisen på transport op på et rimeligt niveau, vil være en samfundsmæssig fordel
Rapporten viser, at der er behov for mere og hurtigere klimahandling for at nå de danske klimamål. Klimarådet anbefaler en høj CO2-afgift på alle sektorer, meget mere grøn strøm og en fornuftig anvendelse af Power-to-X. Samtidig påpeger rådet, at Danmark i den nuværende klimapolitik skal tage højde for det langsigtede mål om nettonul og EU’s kommende klimakrav.