Årets Folkemøde – mere grønt, og i stigende grad mere konkret på de nødvendige klimatiltag

CONCITOs rolle var på tværs af alle temaer og debatter at bringe klimadimensionen ind med henblik på at italesætte konkrete styrkede indsatser på den korte bane, og en øget bevidsthed om behovet for en grundlæggende og sammenhængende samfundsmæssig transformation på den lange bane.

Det var alt-i-alt en mange-spektret og markant større grøn debatscene, som vidner om hvor dyb klimabevidstheden og hvor konkret indsatsen er i det danske civilsamfund, erhvervsliv og det organisatoriske Danmark på nuværende tidspunkt.

Folkemødet var en kæmpe grøn succes

Vores hovedindtryk fra dette års Folkemøde kan opsummeres på følgende måde:

Årets folkemøde var en kæmpe grøn succes. Folkemødet var velbesøgt af måske et rekordstort antal videns- og dialogbegærlige danskere og det grønne på klima, natur og biodiversitet fremstod tydeligere og stærkere end det nogensinde tidligere har gjort på tværs af de mange debatter, hvilket også det officielle program vidner om, hvor flere hundrede arrangementer relaterede til klima, energi, natur og miljø.

I forhold til tidligere år har vi en klar opfattelse af, at debatterne er blevet langt mere konkrete i forhold til de helt virkelighedsnære udfordringer, tiltag og beslutninger, som er taget eller skal tages i det danske samfund for at omsætte klima og natur-relaterede målsætninger i konkret handling. Og det på tværs af sektorerne, men måske særligt i relation til transport, landbruget, forbrugsaftryk og den grønne finansiering – meget foranlediget af nyere national eller EU-regulering.

Forbrugerens rolle og valgmuligheder var et gennemgående tema, herunder efterspørgslen efter statsligt lederskab på området. Klimadebatten er på den måde blevet modnet, hvilket også afspejles i meget konkrete efterspørgsler på lederskab i stat, kommune og virksomheder.

Debatter med mange vinkler på biodiversitet

Blandt de mest toneangivende nye temaer var klart biodiversiteten, herunder dens integration med klimapolitikken. Det står  i høj grad på ryggen af det fokus som biodiversiteten har fået i denne regeringsperiode og som følge af nyligt opdaterede status for den danske biodiversitets- og naturs tilstand. Dertil kommer nye internationale biodiversitetsforpligtelser, som står overfor omsættelse i realpolitik, herunder EU forpligtelsen om at beskytte 30% af arealerne, EU forslag til naturgenopretning og ny EU regulering i relation til virksomhedernes værdikæder.

Kendetegnende var, at Folkemødet både introducerede og diskuterede udfordringerne ved biodiversitet. Mange i konsulentbranchen, brancheorganisationer og virksomheder så det som en mulighed for at blive introduceret til biodiversitet, hvad der er op og ned, og hvad vi skal forvente at arbejde meget mere med – uden at det var klart hvad løsningerne er, og derfor også hvad virkemidler skal være.

Netop spørgsmålet om anvendelsen og prioriteringen af de danske arealer var meget fremtrædende, og det stod klart at der er en skarp bevidsthed hos såvel de relevante danske aktører, som hos folk i almindelighed, om at kampen om arealerne er i gang.  Arealområdet blev et af årets store samtaleemner. Måske en af årets vigtigste debatter på klima- og miljøområdet. Debatterne viste, at der er bred enighed om, at der er behov for en samlet, national arealstrategi, der favner på tværs af politikområder, heriblandt klimapolitik, naturpolitik, miljøpolitik, landbrugspolitik og byudvikling. Men også at en arealstrategi skal kombineres med økonomiske incitamenter og juridiske redskaber for at virke i praksis. Mange aktører spillede ind i debatten, hvor store emner især var arealer til beskyttelse af drikkevand, etablering af vedvarende energi og biodiversitetsbeskyttelse.

Et andet område som prægede vores oplevelse af Folkemødet var spørgsmålet om landbrugets omstilling. På tværs af de tematiske debatter var der ofte en direkte reference til den for langsomme reduktion af landbrugets udledninger, og udfordringerne med omstillingen, herunder et generelt udtrykt ønske om en klima-afgiftspålæggelse af erhvervet, og en markant reduktion af udledningerne fra den animalske produktion, samt frigørelse af arealer til særlig natur og biodiversitet.

Unge stemmer stillede skarpt på grønt lederskab

Endeligt er det ikke overraskende, at der var en markant ung stemme på Folkemødet med repræsentation og tydelig deltagelse i rigtigt mange af debatterne. De gode stærke stemmer i Den Grønne Ungdomsbevægelse og Ungeklimarådet i særdeleshed stod for skarphed og konkrete efterspørgsler efter ægte og dybe transformative tiltag til fordel for både klima og biodiversitet. Budskabet om langt mere ambitiøse lederskab i såvel det politiske og forretningsmæssige Danmark var tydeligt. Tæt knyttet til efterspørgslen efter den dybe transformation, oplevedes også endnu mere end tidligere en fremtonende erkendelse om nye modeller for vækst indenfor de planetære grænser, herunder tilrettelæggelse af politikker som omlægger den økonomiske tænkning og praksis, samt som begrænser vores individuelle forbrug.

Der er utvivlsomt mange andre trends, der kan udledes, men ovenstående afspejler vores egne hovedindtryk af Folkemødets debatter i relation til den grønne indsats, hvilket samlet set resulterer i et hovedindtryk om et grønt og godt Folkemøde 2023.