EUs handel med CO2-kvoter er et gedemarked. Men hvis Europas politikere har viljen, kan det stadig blive et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringerne.
Finansministeriets økonomiske konsekvensberegninger for investeringer i grønne løsninger lever hverken op til EU’s anbefalinger eller De Økonomiske Råds praksis.
Danske investorer, entreprenører, ejere og forvaltere af bygninger har et overraskende dårligt kendskab til de ordninger, der benyttes til at fremme klimavenligt byggeri.
At dømme på årets første TV-duel mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt skal vi ikke forvente, at klimaet ligefrem bliver et centralt tema i den kommende valgkamp.
Efter COP 16 står det klart, at FN ikke kan sikre de nødvendige globale CO2 reduktioner inden 2020. Alt tyder på, at det er os selv – som forbrugere og borgere – der er klimaets største chance.
Aldrig har der været mere brug for politisk handling på klimaområdet, og aldrig har udsigterne til at opnå en bindende global klimaaftale været dårligere. Det store spørgsmål er, hvad Danmark stiller op i den situation?
Det er gennemgribende adfærdsændringer, der er behov for, hvis der skal være plads til 9 milliarder mennesker i 2050, og hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader. Vi skal bl.a. droppe bøfferne.
På CONCITOs ”Get a life” Camp den 9.-10. november 2010 præsenterer CONCITO en opsigtsvækkende kortlægning, der for første gang viser, hvordan danskernes samlede forbrug påvirker klimaet.
Danmarks grønne tænketank hilser Klimakommissionens rapport velkommen og ser frem til, at Folketingets partier endelig kan begynde omstillingen til det fossilfrie samfund.
De internationale klimaforhandlinger i FN er kørt uhjælpeligt fast. Det kræver nye erkendelser og nye strategier for de kræfter, der ønsker at redde klodens klima.
Biomasse er uundværlig i det fossilfri samfund, og det er med at komme i gang nu med at erstatte kul, gas og olie med halm, træ, gylle og affald. Men vi skal tænke os om.