Samtlige danske kommuner får nu mulighed for at udvikle klimaplaner, der lever op til højeste internationale standard for klimaplanlægning. Et partnerskab mellem Realdania, KL og de fem regioner sætter turbo på kommunernes klimaindsats. CONCITO er fagligt sekretariat og videnspartner.
Danmark har et ambitiøst mål om reduktion af udledningen af CO2 med 70 procent i 2030. Hvis dette mål skal nås, så vil det kræve, at alle omkostningseffektive virkemidler bringes i spil.
Coronakrisen har ikke ændret væsentligt på danskernes opbakning til den grønne omstilling, samt forventning om en stærkere klimaindsats. Det viser 2020-udgaven af Klimabarometeret.
Så længe bilparken vokser med et stort antal nye fossile biler, og de gamle ikke skiftes ud, er det omsonst kun at glæde sig over, at der også kommer flere elbiler til. Det er reduktion af bilernes udledning, der bør være hovedmålet.
Hvis vi overordnet set kan fastslå, at personbiler og bybusser hovedsageligt skal køre på elektricitet, så er der ingen grund til også at etablere forsyningssystemer til brint og biogas. Måske er transportsektoren netop det sted, hvor man fra politisk hold skal træffe det fornuftige valg af brændstof.
CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling sætter i et nyt projekt fokus på bygningers stadig større rolle i den grønne omstilling. Målet er at skabe mere viden om, hvordan vi fremmer bæredygtige, klimavenlige og sunde bygninger.
Samsø og Sønderborg Kommune har netop af CONCITO og det globale bynetværk C40 Cities fået godkendt, at deres klimaplaner lever op til Parisaftalen. De to kommuner er en del af klimaprojektet DK2020, hvor de sammen med 18 andre danske kommuner arbejder for at sætte nye standarder for kommunernes klimaindsats.
Den offentlige sektor i Danmark indkøber varer og tjenesteydelser for cirka 370 milliarder kroner om året, hvilket svarer til cirka en tredjedel af de årlige offentlige udgifter. CONCITO vurderer, at disse indkøb har et klimaaftryk på omtrent 20 millioner tons CO2e per år. Derfor bør de kommende klimahandleplaner formulere mål og handleplaner for offentlige indkøb, der både understøtter målsætningen om 70 procent reduktion af CO2e inden for Danmarks grænser og samtidig bidrager til at sænke det globale klimaaftryk, som vores efterspørgsel af varer og tjenesteydelser medfører.
Udviklingen af bæredygtige materialer i byggeriet er i fuld gang, men der er stadig stor debat om, hvorvidt vi skal bygge i træ, beton, halm, mursten, ler, stål, bambus eller noget helt andet. Svaret findes ikke i selve materialet, men i hvordan vi udvikler og gentænker byggeriet.
Energiforbruget til digitale løsninger vokser, og datacentre skyder op mange steder. Desværre er disse datacentre ikke energioptimeret. Så når vedtagelsen af Green Deal i EU kræver en revision af EU’s Energieffektiviseringsdirektiv, er det oplagt at skrive specifikke krav til datacentre ind for herved omkostningsfrit at sænke energiforbruget til datacentrene.
Regeringen og et stort flertal i Folketinget har landet en aftale om en bæredygtig anvendelse af affald. Den kræver dog opfølgning, hvis målene om genanvendelse skal realiseres, mener Jørgen Rosted, der er seniorrådgiver i CONCITO. Han skriver i denne gæsteblog, at det offentlig-privat innovation har en vigtig rolle i opbyggelsen af en tilstrækkelig recycling-industri.
Sidst på ugen går klimaforhandlingerne på energiområdet for alvor i gang med fokus på, hvordan vedvarende energi, energibesparelser, tung industri osv. kan bidrage til Danmarks 70%-reduktionsmål i 2030. Men ingen aftale bør indgås uden at tage fat på ”elefanten i rummet” – biomassen. Her skitseres hovedudfordringerne ved omfattende brug af biomasse samt nogle bud på, hvordan de bør håndteres.
Klimapolitikken og den økonomiske politik skal i højere grad sammentænkes mener Anders Eldrup, næstformand for CONCITOs bestyrelse. Det er kun blevet endnu mere relevant i forbindelse med den økonomiske genstart efter coronakrisen. Han nævner otte punkter, der især er vigtige på et strukturelt niveau for at sikre en klimavenlig økonomisk politik indenfor rammerne af samfundsøkonomisk ansvarlighed.
Ny analyse fra World Resources Institute placerer dansk produktion af mælk og svinekød blandt de mest klimaeffektive. Det er flot, men vi skal passe på, at analysen ikke giver anledning til alt for stor selvtilfredshed i dansk landbrug.
Et CO2-neutralt Danmark kræver helt nye miljøteknologier og radikalt andre produktionsformer og produkter. Hvordan skal det kunne lade sig gøre inden for de næste tre årtier? En CO2-afgift kan give et bidrag, men det er næppe nok. Der må udformes og gennemføres en grøn forsknings- og innovationspolitik. Det kan ske som led i de stimulanspakker, der skal genstarte økonomien.
World Resources Institute (WRI) er netop kommet med en analyse af klimaaftrykket fra produktion af mælk og svinekød i Danmark og en række sammenlignelige lande. Hovedkonklusionen er, at Danmark er med i klima-førerfeltet på niveau med flere andre lande. Det er en flot men ikke nødvendigvis prangende præstation.
Forhandlingerne om en klimahandlingsplan for affaldsområdet er netop skudt i gang. Tre hovedelementer er nødvendige for at sikre en klimaneutral affaldssektor og samtidig sætte gang i omstillingen til en cirkulær økonomi.
Det er en udbredt misforståelse, at vi uden bekymringer kan bruge løs af energien, fordi den snart er helt grøn. En afgørende del af klimaomstillingen er at udnytte energien mere effektivt. Energieffektiviseringer bør derfor være et centralt indsatsområde i den grønne omstilling.