Tobias Johan Sørensen

Tobias Johan Sørensen er senioranalytiker i CONCITO med fokus på tværgående analyser i CONCITOs analyseenhed. Tobias arbejder indgående med en hensigtsmæssig implementering af CO2-fangst og lagring (CCS) og negative udledninger i dansk og europæiske klimapolitik. Dertil følger han arbejdet med klimavenlige offentlige indkøb, cirkulær økonomi og affaldsområdet tæt.

Tobias er cand.merc.pol. i International Business and Politics ved CBS og har arbejdet i CONCITO siden 2019. Inden dette kommer han senest fra en stilling som projektleder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, hvorfra han bl.a. har arbejdet med udvikling af planer for cirkulær økonomi og klima. Tobias har desuden været student i CONCITO fra 2013-2016.

Twitter: https://twitter.com/Tobias_Johan

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/tobiasjohansorensen/

  • CCS
    Fangst og lagring af CO2, CCS, er en vigtig teknologi for at opnå klimamål. Dette notat gennemgår de forskellige muligheder for en stærkere og mere målrettet anvendelse af CCS og potentialet i at flytte fokus fra fremtidige tekniske potentialer til realiserbare reduktioner. Analysen i notatet suppleres af en række politiske anbefalinger.
    Notat
  • vindmøllepark
    Kommunerne har som myndighed ofte den tætteste kontakt med borgere, foreningsliv og virksomheder. Med det følger en særlig mulighed, men også ansvar, for at drive Danmark mod det nationale mål om 70% CO2 reduktion i 2030. Som minimum bør lokalpolitikere og kommuner arbejde med grøn omstilling og klimahandling på 14 områder.
    Pressemeddelelse
  • klima
    Der er behov for en plan for indfrielse af potentialet for CO2-fangst og lagring (CCS). CONCITO vurderer, at der er bæredygtigt reduktionspotentiale for CCS på 5 mio. tons CO2 i 2030 med CO2 fra de mest oplagt kilder.
  • Affaldsanlæg
    Ved at omlægge affaldsafgifterne til en CO2-afgift kan Danmark sikre en klimaneutral affaldsforbrænding i 2030. Et tilskud til fangst af biogent CO2 kan tilmed sikre, at sektoren bidrager med negative CO2-udledninger i fremtiden.
    Debatindlæg
  • klima
    Den politiske aftale for lagring af CO2 i den danske undergrund giver ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at der er tilstrækkelig lagerkapacitet i 2030. Aftalen kan styrkes ved at igangsætte flere forundersøgelser af potentielle lagre.
  • Fangst og lagring af CO2
    Den nye rapport fra FN’s klimapanel advarer om katastrofale følger af klimaændringerne og kalder på hurtigere reduktion af emissionerne og øgede ambitioner. Hvis Danmark skal være et foregangsland, skal tempoet i vores nationale klimaindsats øges og tilgangen med den såkaldte hockeystav droppes. Ved at sætte fart på klimatiltag, der jævnt og gradvist reducerer udledninger af drivhusgasser, kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til over et års emissioner i 2030 eller svarende til alle danske personbilers CO2-udledning i godt fire år. Det viser beregninger, CONCITO har foretaget.
    Debatindlæg
  • G7 summit
    Resultatet af årets G7 topmøde kan synes umiddelbart godt. I kontrast til G7 mødet i 2020 anerkender G7 landene nu samlet behovet for ambitiøs handling på klima, natur og grøn finansiering. Men G7 resultatet er meget skuffende når det kommer til konkrete handlingsbeslutninger.
  • Asfalt anlæg infrastruktur
    Den grønne omstilling af de offentlige indkøb kræver, at der samarbejdes på tværs af kommuner, regioner, staten og leverandører. Tiden er for knap til at sylte grønne indkøb ind i en skyttegravskrig om, hvem der skal betale.
    Debatindlæg
  • Affaldsanlæg
    En klimaneutral affaldssektor i 2030 kræver, at vi sikrer de rigtige rammer og holder fokus på målet nu og her. Det klare mål er en kombination af mindre affald, mere genanvendelse og så CO2-fangst på de affaldsforbrændingsanlæg, der vil være tilbage og bedst egnede i fremtiden. Alternativet er, at vi risikerer et for ensidigt fokus på omkostningsminimering og en udvikling, der ikke sikrer incitament og mulighed for langsigtede investeringer i CO2-fangst i sektoren.
  • Amagerforbrænding
    Vi har som følge af vores seneste blogindlæg den 18. januar 2021 om affaldsaftalen fået en række henvendelser, input og reaktioner, som giver anledning til at uddybe og nuancere vores pointer i forhold til affaldsaftalen og klima.
  • Affaldsforbrænding reno nord
    Aftalen risikerer at gøre mere klimaskade end gavn, da en reduktion af affaldsforbrændingen risikerer at blive erstattet med øget brug af biomasse. Og da Danmark i fremtiden skal bruge markant mindre biomasse og samtidig bedst og billigst kan anvende CO2-fangst fra punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg, er der behov for at genoverveje den politiske aftale for affald.
  • cykler kbh
    Staten bør give kommunerne mere frihed og flere virkemidler til at gennemføre deres klimapolitik fremfor at stå i vejen for ambitiøs klimapolitik i byerne.
    Debatindlæg
  • Affaldshåndtering
    Affaldsaftalen indgået i juni indeholder de helt rigtige visioner om en ’klimaneutral affaldssektor’ og cirkulær økonomi som ’vækstmotor’. Desværre bringer de reelle tiltag i aftalen os ikke meget langt mod disse. Det er heller ikke en lille opgave, så det kunne man måske heller ikke have forventet.
    Debatindlæg
  • Klimavenlig mad
    De offentlige indkøb medfører enorme drivhusgasudledninger hvert år. Det er tid til klare mål og klimakrav til den offentlige sektor. CONCITO fremlægger her fire initiativer.
    Debatindlæg
  • Klimamål for offentlige indkøb
    Der er i dag ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af klimagasser. Det er på trods af, at de udgør cirka en tredjedel af alle offentlige udgifter, og CONCITO har tidligere vurderet, at danske offentlige indkøb har et samlet klimaaftryk på cirka 20 millioner tons CO2e om året. Derfor foreslår CONCITO i notatet "Klimamål for offentlige indkøb", at der i de kommende klimahandleplaner formuleres mål og handleplaner for, hvordan udledningen fra danske offentlige indkøb kan sænkes både inden og uden for Danmarks grænser. Notatet kommer desuden med anbefalinger til, hvilke elementer der bør indgå i en kommende klimahandleplan for offentlige indkøb.
    Notat
  • Kommunekortlægning
    Næsten alle danske kommuner har mål for CO2-reduktion og planlagt, hvordan de skal nå derhen. Det afslører en ny kortlægning af mere end 500 klimaplaner og strategier, som CONCITO og Realdania har lavet. Viljen til at løfte klimadagsordenen lokalt, på tværs af hele landet og i alle kommuner er stor, lyder konklusionen.
    Artikel
  • Klima Kokkedal
    Danske kommuner spiller en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt samfund. I en ny rapport viser CONCITO, at der er store forskelle på kommunernes klimamål, indsatser og metoder i klimaarbejdet. Rapporten peger på, at der behov for at styrke kommunernes arbejde med reduktion af drivhusgasser, så klimadagsorden løftes i hele landet, peger i samme retning og understøtter nationale og internationale klimamål.
    Pressemeddelelse
  • Klimaplanlægning i kommunerne
    I denne rapport undersøger CONCITO, hvordan danske kommuner arbejder strategisk med reduktion af CO2 og andre drivhusgasser. Rapporten giver et overblik over kommunernes klimaplanlægning, herunder hvilke klimamål, metoder og indsatser, som kommunerne arbejder med. Rapporten bygger på en dokumentanalyse af kommunernes klimaplaner og en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale fagmedarbejdere.
    Rapport
  • Tekstilbillede
    Med udsigt til en ambitiøs klimapolitik med mål om 70% CO2-reduktion i 2030 er der skabt grobund for den cirkulære økonomi. Forbrugere og producenter må engageres i et tættere samarbejde om cirkulær tænkning og genanvendelse, så der skabes værdi af tidligere overskudsprodukter. Tekstiler er blot ét eksempel på et stort uudnyttet potentiale.
    Artikel
  • Amagerforbrænding
    Vi har som følge af vores seneste blogindlæg den 18. januar 2021 om affaldsaftalen fået en række henvendelser, input og reaktioner, som giver anledning til at uddybe og nuancere vores pointer i forhold til affaldsaftalen og klima.
  • Affaldsforbrænding reno nord
    Aftalen risikerer at gøre mere klimaskade end gavn, da en reduktion af affaldsforbrændingen risikerer at blive erstattet med øget brug af biomasse. Og da Danmark i fremtiden skal bruge markant mindre biomasse og samtidig bedst og billigst kan anvende CO2-fangst fra punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg, er der behov for at genoverveje den politiske aftale for affald.
  • cykler kbh
    Staten bør give kommunerne mere frihed og flere virkemidler til at gennemføre deres klimapolitik fremfor at stå i vejen for ambitiøs klimapolitik i byerne.
    Debatindlæg
  • Affaldshåndtering
    Affaldsaftalen indgået i juni indeholder de helt rigtige visioner om en ’klimaneutral affaldssektor’ og cirkulær økonomi som ’vækstmotor’. Desværre bringer de reelle tiltag i aftalen os ikke meget langt mod disse. Det er heller ikke en lille opgave, så det kunne man måske heller ikke have forventet.
    Debatindlæg
  • Klimavenlig mad
    De offentlige indkøb medfører enorme drivhusgasudledninger hvert år. Det er tid til klare mål og klimakrav til den offentlige sektor. CONCITO fremlægger her fire initiativer.
    Debatindlæg
  • Kommunekortlægning
    Næsten alle danske kommuner har mål for CO2-reduktion og planlagt, hvordan de skal nå derhen. Det afslører en ny kortlægning af mere end 500 klimaplaner og strategier, som CONCITO og Realdania har lavet. Viljen til at løfte klimadagsordenen lokalt, på tværs af hele landet og i alle kommuner er stor, lyder konklusionen.
    Artikel
  • Klima Kokkedal
    Danske kommuner spiller en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt samfund. I en ny rapport viser CONCITO, at der er store forskelle på kommunernes klimamål, indsatser og metoder i klimaarbejdet. Rapporten peger på, at der behov for at styrke kommunernes arbejde med reduktion af drivhusgasser, så klimadagsorden løftes i hele landet, peger i samme retning og understøtter nationale og internationale klimamål.
    Pressemeddelelse
  • Tekstilbillede
    Med udsigt til en ambitiøs klimapolitik med mål om 70% CO2-reduktion i 2030 er der skabt grobund for den cirkulære økonomi. Forbrugere og producenter må engageres i et tættere samarbejde om cirkulær tænkning og genanvendelse, så der skabes værdi af tidligere overskudsprodukter. Tekstiler er blot ét eksempel på et stort uudnyttet potentiale.
    Artikel
Ingen sider
Tobias
Senioranalytiker, Analyseteamet
Download