For alt for længe siden bad man en ekspertgruppe om at se på scenarier, der indfrier Danmarks klimamål mod 2030. Ekspertgruppen er nu endelig kommet med sin endelige afrapportering. Hvis man politisk vælger at lytte, så er anbefalingen meget klar.
Det Økonomiske Råd og andre har den seneste tid været ude og argumentere for, at den europæiske klimaindsats i sidste ende kan erstatte behovet for nationale klimamål, og at EU’s rammer reelt underminerer den klimamæssige værdi af at være et grønt foregangsland.
Klimakrav til landbruget bliver ofte afvist med et argument om, at det blot vil få produktion og dermed udledninger af drivhusgasser til at sive fra Danmark til udlandet. Men en ny analyse peger på, at CO2-lækagen til udlandet vil være begrænset.
»Alle dyr er lige. Men nogle dyr er mere lige end andre.«
George Orwells berømte lovbud fra Animal Farm, en allegori over stalinismen, er med en let omskrivning en god rettesnor for klimakampen i denne tid: alle år er vigtige, men nogle år er vigtigere end andre.
Bæredygtig køling, der samtidigt kan bidrage til reduktion af drivhusgasudledninger, styrket klimatilpasning og -robusthed, blev for første gang sat på klimatopmødets dagsorden i år, som et af formandskabets ni handlingsspor for øget klimahandling, topmødedeltagerne kunne tilslutte sig.
Nyt undervisningsprojekt fra CONCITOs Klimaambassade: Kom Tæt På Klimaløsningerne.
Et projekt målrettet folkeskolens udskoling, der kobler konkrete, lokale grønne aktører og projekter til undervisning.
Ja det vil være svært at have nedbringelse af forbrugsbaserede klimaudledninger som et politisk mål. Men der er en selvstændig værdi i at afdække den globale klimaeffekt, som forbruget har.
Brussels – Clean Air Task Force (CATF) and Danish think tank CONCITO announce a collaborative project aimed at contributing to a climate-proof, effective, and knowledge-based development of emissions trading in the European Union (EU). The project comes at a crucial juncture as the EU strives to achieve its ambition of becoming climate neutral by 2050.
EU's bygningsdirektiv sætter renovering og energieffektivisering på den energipolitiske dagsorden. Direktivet blev dog ikke så stærkt, som man kunne have håbet. Danmark bør nu fokusere på en ambitiøs implementering sammen med energieffektiviseringsdirektivet.
Deltag i et spændende arrangement spækket med relevante, faglige oplæg om motiverende klimaundervisning, når Den Grønne Rygrad runder deres første projektperiode af.
Effektiv energianvendelse er ikke kun en gevinst for den enkelte forbruger og for vores EU-forpligtelser. Det kan i høj grad også hjælpe os med at nå vores nationale klimamålsætninger. Energieffektivisering bør derfor spille en nøglerolle i 2024.
29 procent af det danske areal, og dermed over 440.000 helårsboliger og knap 160.000 fritids-boliger, er allerede i dag potentielt påvirket af vand fra forskellige former for ekstremvejr – stormfloder, voldsomme eller langvarige regnskyl og stigende grundvand. Sådanne vejrhændelser vil vi opleve oftere og voldsommere i fremtiden. En ny analyse fra CONCITO peger på, at landskabet, og måden vi bruger det på, er en vigtig brik i at håndtere fremtidens vildere klima.
Klimaaftrykket fra fisk er mere end halveret i den nye version af CONCITOs Den Store Klimadatabase, og er nu på niveau med klimaaftrykket fra gris og kylling. Klimadatabasen indeholder data om over 500 fødevarers klimabelastning og anvendes af både professionelle fødevareaktører og husholdninger til at fremme et mere klimavenligt fødevareforbrug.
COP28 i Dubai blev afsluttet med en aftale, der signalerer begyndelsen på enden for fossile brændsler. Det tiltrak helt berettiget verdens opmærksomhed, men nok ikke alle fangede et vigtigt nybrud på COP-forhandlingernes globale scene: For første gang i de 28 år, topmøderne har fundet sted, var den lokale klimaindsats i kommuner og byer inviteret med indenfor.
Set med klimabriller kommer 2024 til at stå i investeringerne og finansieringens tegn. Udviklingslandene skal kunne se, at de har en reel mulighed for at vælge og finansiere den grønne investeringsvej til vækst og udvikling. FN-processen skal finde en afløser for de 100 mia. dollar i årlig klimastøtte fra København i 2009.
Der er mange gode elementer i slutteksten fra COP28 – herunder især historiske elementer på operationaliseringen af en ny ’tab-og-skade’ fond, og en de facto global tilslutning til en nær fremtid hvor de fossile brændsler afløses af klimavenlige energiformer. Men set ud fra et udviklingslandsperspektiv er COP28-resultatet især blandet.