program

Fremtidens Energi, Bygninger og Industri

Et grønt, effektivt energiforbrug og klimavenligt byggeri

CONCITOs program for energi, bygninger og industri bringer viden og perspektiv til omstillingen af energiforbruget, industrien og byggeriet i en dansk og international kontekst. 

Grøn omstilling af energiforbruget og øget energieffektivitet er et helt centralt indsatsområde i forhold til at nå de vedtagne klimamål. Både vores industri og vores byggeri bidrager i høj grad til udledningen af drivhusgasser i Danmark såvel som globalt. 

Derfor er der behov for en massiv indsats for at omstille disse sektorer til nettonuludledning og på sigt negativ CO2-udledning.  

Vi frembringer og formidler ny viden om energi-, industri- og byggesektorens udfordringer og løsninger på klimaområdet til gavn for politikere, aktører og medier. Gennem bl.a. analyser og dialog med nøgleaktører søger vi at fremme indsigten i disse komplekse områder med stor betydning for klimaets tilstand. 

Vi arbejder for at fremme et grønt, sikkert, og effektivt energisystem, en grøn, elektrificeret industri og sunde, klimavenlig bygninger. 

Programmet fokuserer derfor aktuelt på disse tre punkter:   

  1.  Energieffektivitet.  Vi arbejder en effektiv energiudnyttelse som et afgørende virkemiddel til reduktion af CO2-udledninger, både i energisektoren, industrien og bygninger. 

  2. Grøn industri. Accelerere industriens bidrag til den grønne omstilling med fokus på elektrificeringsmuligheder og energieffektivitet. 

  3. Klimavenligt byggeri. Fremme klimaeffektivt og klimavenligt byggeri både som nybyggeri og når der renoveres, gennem cirkulær økonomiske tænkning og understøttet af en ressourceeffektiv bygge- og anlægsbranche.

Der er behov for en massiv indsats for at omstille energi- og byggesektoren til netto-nuludledning og på sigt negativ CO2-udledning.

velux_fonden.png